Dansk

Projektopgave 9 klasse 'Kvinderettighedder'

16. januar 2012 af Arzumm (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej!

Vi har projektopgave om 2 uger,  er i gruppe med 2 andre. Vi ville spørge om , I kunne give nogle eksempler på kreativ produkt i fremlæggelsen ? Jeg tænkte på en tidslinje og aftenshow som en underholdning.... har I nogle ideer? - så er I velkommen til at svare'rre :)

Også nogle ideer til problemformulering ..kvinderettigheder.. lost! :S

På forhånd tak!  (:


Brugbart svar (3)

Svar #1
17. januar 2012 af rakijovic

Der er vist noget du har misforstået, tatlim. Det er meget fint med av-hjælpemidler, men en fremlæggelse skal altså først og fremmest være en saglig og sammenhængende præsentation, og ikke en stor omgang "teknologionani" med lyseffekter og interaktive skærme og fanden og hans pumpestok. Ja, man kan blive nok så underholdt, men bagefter sidder man stadigvæk dér og tænker "hvad pokker handlede det her egentlig om?"

Når dét så er sagt, hvis I har tænkt jer at tale om kvinderettighedernes (du tænker på verbet 'at hedde' -- det er noget helt andet) tilbliven gennem århundrederne, er en slags elektronisk tidslinje da ikke heeelt ude i skoven. PowerPoint er ganske udmærket til formålet; I kan sagtens få en grafisk fyldestgørende præsentation op at stå, med lidt god vilje.

Hvad problemformuleringen angår: den kan vi jo først tænke på når I har valgt et konkret emne. Hvad med suffragetternes kamp for at opnå stemmeret for kvinder? Det var ikke altid lige nemt i alle lande -- jeg synes det er pinligt for det ellers så neutrale og frihedselskende Schweiz at kvinder først måtte deltage i føderale valg fra 1971!)

Alternativt kunne I prøve at gøre op med den hidsige indvandrerdebat i Danmark, nærmere betegnet "islam er kvindeundertrykkende". Bevares, der er muslimske lande der sidder urokkelig fast i middelalderen og hvor et paradigmeskift nok ikke kommer lige foreløbelig, men så kunne I som kontrast nævne Tyrkiet eller Bosnien-Hercegovina -- nok de to mest sekulære lande hvor islam er prominent. Hverken her eller der render der revolutionsgarde eller hidsige militser (fx Taleban) omkring i gaderne, tørklædet er en ganske frivillig ting, begge køn ha rret til undervisning, og endelig er der ikke noget forkvaklet shariapis inden for den dømmende magt; tyrkiske og bosniske domstole dømmer efter ganske almindelig verdslig civilret. :)

(Endelig: "at svare'ree"? Dét hedder det vist ikke på standarddansk.)

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (1)

Svar #2
17. januar 2012 af sarajensen12 (Slettet)

Powerpoint kan ikke anvendes som et produkt. Men et interview med en masse mennesker villle være super. lav et rollespil hvor man kan se hvordan kvinder fik lov til at arbejde osv


Svar #3
19. januar 2012 af Arzumm (Slettet)

Rakijovi: Tak for hjælpen! Det var også et trykfjel det med ''heeddde' !! 

Men vi har nu skriftet emne til kvindehandel, da der ikke var så meget guf på det andet emne, vi er jo også kun to i gruppen.

Men vi er gået godt i gang men vores problemindstilling, og underspørgsmål. Vi er klar til næste uge, kan man sige.. Men det kun fremlæggelsesmåden der frygter os.. Hvordan skal vi synes du? - For power point er meget nødvendigt, men der skal jo også væere noget kreativt.. Hjææælp!

Tak for hjælpen sara!


Brugbart svar (1)

Svar #4
20. januar 2012 af rakijovic

Problemstilling, tatlim... :) 

Kvindehandel...hmmm... Ja, det kan jo umuligt komme bag på jer at ofrene alle har haft en miserabel livskvalitet og derfor har ønsket sig en bedre fremtid. De er ofte blevet lovet et godt job i Vesten, men deres skæbne bliver en ganske anden. Ofrene har det til fælles at de kommer fra lande hvor lønningerne er ufatteligt lave og det sociale sikkerhedsnet (fx kontanthjælp, børnepenge, boligstøtte, osv.) er meget spinkelt, hvis slige ting da overhovedet eksisterer. Når en eller anden flotterik så kommer og lover job som fx rengøringsassistent eller au pair, til en løn ti-tyve gange større end i hjemlandet, ja...så overtager pengetrangen som oftest fornuften. Ikke sjældent er helt unge kvinder også alenemødre. Hvis du havde et barn, eller måske flere, og du øjnede en chance for en ordentlig sum "para"...ville dit moderinstinkt så heller ikke få dig til at tage den?

Børn i sig selv er selvsagt langt mere udsatte. Hvem beskytter fx gadebørn i fx Rusland eller Rumænien, hvor selv politiet tæver dem (fordi "de er i vejen", dvs. forstyrrer billedet af et moderne, velfungerende samfund)?

I den svenske instruktør Lukas Moodysons film Lilja 4-ever bliver en femtenårig russisk pige, der bor i et slumkvarter i Tallinn (Estland), pure overgivet af sin mor. Lilja må nu overleve på bedste vis, og desværre ender det i leijlighedsvis prostitution. Da en flotterik så lader som om han vil være hendes ven og lover hende et job i Sverige...ja, så tror da pokker hun bider på. Hendes skæbne på den svenske side kan I gætte jer til.

I tv-serien Human Trafficking sker stort set det samme for en sekstenårig ukrainsk pige, der drømmer om at blive model, hvilket hendes far sætter sig imod. Hun deltager i en audition til et eller andet modehalløj (noget à la Top Model), om hvilket faderen er uvidende, bliver lovet et modeljob i London, og summa summarum ender hun som sexslave i Storbritannien.

Nååååå....til sagen.....hvad siger I til en problemstilling/-formulering som følger?

Gør rede for de væsentligste årsager til at kvinder/piger lokkes ind i prostitution og evt. sælges på tværs over landegrænser. Inddrag evt. <ovennævnte film/tv-serie>.

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Skriv et svar til: Projektopgave 9 klasse 'Kvinderettighedder'

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.