Integration af tosprogede!

En anseelig bremseklods for de s.k. tosprogede er at de i realiteten kun er étsprogede -- det danske de fleste unge af dem bruger er jo i bedste tilfælde småsørgeligt, og ekstra pinligt bliver det når de er født og opvokset i Danmark, men stadigvæk taler som om de lige var stået af Orientekspressen.

Det er meget fint med det s.k. "perkerdanske" hvis det bruges i ret kontekst og i ret forum, fx som "fællessprog" (etnolekt, hvis du vil have et flot halvtredskronersord) mellem flere indvandrerunge af flere forskellige etniciteter. Problemet opstår først når disse unge enten nægter eller ikke er i stand til at veksle til standarddansk når de begår sig i hovedsamfundet. Inden vi får set os om er endnu en generation "tabt" og den sociale (etniske?) polarisering bliver endnu tydeligere; skellet mellem parallel- og hovedsamfund bliver endnu større.

Min i Sverige boende halvbrors nye kones datter (født og opvokset i Sverige (Skåne)) har en egyptisk far, så hun (datteren) taler både svensk og kairoarabisk. Første gang jeg mødte hende var hun i selskab med sine venner (også de med udenlandsk baggrund), så det var ikke noget at sige til at de talte "blattesvenska" (svensk ækvivalent til "perkerdansk") med hinanden. Dog blev jeg lidt konfus da det kun var hun og jeg (og jeg taler flydende standardsvensk, omend med skånsk dialekt) og hun stadig talte som én der har været ti minutter i Sverige. :/

Omend det var ret så underholdende med alle de wallah'er, habibi'er, habibti'er, yalla yalla'er (og hvad har vi ellers af "sprogbolsjer"), blev jeg samtidig lidt bekymret for hende. Godt nok er hun kun fjorten, og måske vokser hun sprogligt op senere hen ad vejen...men hvad hvis hun ikke gør? Hvad hvis denne etnolekt sætter sig så fast i hende at hun ikke kan ryste den af sig igen og tilegne sig standardsvensk, og tillige et mere alsidigt ordforråd? 

Tingene er ikke meget mere fordomsfrie "på hinsidan", og jeg frygter mest at hun ender med skodkarakterer på afgangsbeviset fra folkeskole såvel som gymnasium, og bagefter må tage til takke med et skodjob, fordi hun "wallah"'ede hele sin skolegang sønder og sammen. Hvis jeg var personalechef i et firma og kom ud for en danskfødt, guldkædebehængt Mellemøstenmachoagtig ansøger der begyndte at fable løs om "wallah, jaj ha brug for den job, jaj ha brug for para, min ven", så ville jeg da hurtigt tænke mit...

Det var blot mine strøtanker -- og forresten, nu ved jeg ikke om det var teenage-ligegyldighed der gjorde sig gældende i dit indlæg, men noget kunne tyde på at du også er i den sproglige farezone;

"Jeg har en mening omtrein [<--- hvad??? Mente du måske "omkring"?] integration af tosprogede, og det har I forhåbentligt også. Jeg mener at det er godt at tosprogede integrerer sig, fordi de har lov til at holde fat på deres kulturelle baggrund samtidig med at de holder fast på det danske samfund, og at de har ytringsfrihed. Faktisk synes jeg at tosprogede skal udtrykke sig lidt mere og være stolte af sig selv, fordi de kan et ekstra sprog. Men jeg vil også meget gerne høre jeres mening, og hvorfor I mener det."

#1

Du mangler vist et par kommaer ; ) Det er fint, at du retter - det kan man lære af. Personligt er jeg ikke særlig god til grammatikken i dansk. Jeg er nemlig ikke født her i Danmark, og mine forældre er ikke danske. Dog føler jeg ikke, at jeg har problemer med at kunne kommunikere med danskere. Jeg kan syv forskellige sprog, hvoraf jeg kan tre af sprogene mere eller mindre flydende. Stolt, det er jeg! Hvorvidt andre kan tale et sprog flydende eller ej, lægger jeg ikke vægt på. Det er essensen, der tæller hos mig. Hvis man kan kommunikere på flere forskellige sprog (to forskellige eller flere), synes jeg bestemt, at man skal klappe sig selv på skulderen. Kan man flere forskellige sprog flydende, skal man være stolt. Helt bestemt! Jeg tror, at de fleste i Danmark kan tale mindst to forskellige sprog: Engelsk og Dansk. Derudover er der nogle, som kan tale tysk, spansk eller fransk. Yderligere er der nogle, der kan svensk eller norsk. Det er fabelagtigt! Jo flere sprog man kan, desto mere kan man lære af andre (Min holdning). 
 

Jeg synes selvfølgelig ikke, at man bør glemme grammatikken! Det er meget fint, hvis den er i orden. Nogle gange taler jeg banandansk, hvis du forstår, hvad jeg mener :D

---------------------------------------------

Mange kalder udlændinge for perkere, hvilket ofte er forkert, idet ikke alle udlændinge er perkere. Ordet 'perker' bliver ofte brugt som et skældsord mod udlændinge, hvilket er sørgeligt. Desuden hører jeg også meget tit unge danskere kalde udlændinge for "yalla yalla'er". 'Yalla' betyder 'kom nu' på arabisk. Således bliver nogle udlændinge kaldt for "kom nu kom nu'er" - det er ret absurd, hvis du spørger mig.

---------------------------------------------

" ... så det var ikke noget at sige til at de talte "blattesvenska" (svensk ækvivalent til "perkerdansk") med hinanden.."

- bør der ikke stå 'der' ? :))

Forresten må du gerne rette mig, hvis du føler for det ; )

..... PS. du må meget gerne rette mine sproglige fejl ; )

Nu bruger jeg personlig det nye komma, kære Tweet. Danskernes gamle system var jo alt for absurt; en sætning som "problemet med drengen, der kører knallert, hvis han må, er, at han nægter at have hjelm på" var jo en fuldt ud tilladt — da ligefrem påbudt — sætning, omend ikke sandsynlig at forekomme i autentisk samtale.

Hvad 'der'/'det' angår i mit indlæg -- jo, du har ret. Mens mine fingre dansede hen over skriveorglet havde jeg den svensksprogede samtale med pågældende pige kørende i baghovedet og så tog det svenske overhånd (på svensk er "det" både personligt pronomen såvel som foreløbeligt subjekt -- fx "det bor många vackra flickor [smukke piger] på Balkan"). 

Selvfølgelig er udlændinge ikke kun de som kommer syd for Wien og øst for Rostock, men påfaldende er det ikke desto mindre at "sprogantipati" mest er markant hos udlændingene/indvandrerne med aner i Mellemøsten eller Sydøsteuropa. At den ældre herboende generation måske taler dansk lidt akavet og staccato må man tilgive -- det er ikke altid det nemmeste at lære sprog når man er kommet lidt op i årene. Imidlertid har jeg mere respekt for en indvandrer der måske hakker sig gennem ordene, men til gengæld virkelig prøver, i stedet for stædige væsner der måske har boet årtier i Danmark, men stadig bruger deres børn som tolke.

Jeg har heller ikke andet end despekt til overs for indvandrerefterkommere ("nydanskere" hedder det vist på politisk korrekt sprog...) som bevidst og hårdnakket ignorerer standarddansk og hovedsamfundet og hellere påtager sig en klynkende offerrolle à la "di dansker ka ik li invandreeh" og derfor nægter selv at gøre en indsats. En ond cirkel, som tillige kun gør kløften mellem hoved- og parallelsamfund bredere og bredere for hver generation. (Og regningen til statskassen større og større, da der jo skal pumpes penge ifa. bistand og dagpenge og hvad ved jeg til disse "misforståede" væsner. Ja, sådan er den danske blødsødne immigrationspolitik...der gives penge til alt revl og krat der bare strækker hånden ud.)

Fair nok ; ) Det er rigtigt. På svensk kan man sige "det".

Jeg forstår udmærket din holdning/ tankegang. Personligt synes jeg også, at det er sørgeligt, når indvandrere ikke kan dansk, selvom de er født her. Ofte skal jeg påtage mig "arbejdet" som tolk. Dog ikke for mine forældre, idet de heldigvis forsøger selv. 

Der er nogle indvandrere, der vælger sproget fra, fordi de ikke føler sig velkommen. Her vil jeg gerne tilføje, at det både er dumt og forståligt. Hvis man ikke trives i et samfund, vil man enten tage afstand fra samfundet ved at give op eller gør en ekstra indsatsning bare for at bevise, at man også kan (min holdning og erfaring). Skoler går meget op i trivsel, fordi de ved, at trivsel er vejen til et bedre sammenhold. Når udlændinge ikke trives (ikke føler sig en del af samfundet  evt. pga. racisme), vil de vælge enten den ene vej eller den anden.

Undskyld men kære "rakijovic" de stavefejl elle kommafejl jeg lavede, var ikke med vilje. Og Jeg tror, at du lige har misforstået hvad ordet "Tosproget" betyder. Efter at have læst dit svar kan jeg se, at du mener, at det betyder noget i retningen af hvilke land man kommer fra, altså. F.eks er jeg fra Pakistan og er født og igang med at blive opvokset i Danmark, og du ville så mene, at jeg kun er etsproget bare fordi jeg er født i Danmark? For så er du nemlig helt gal på den. Fordi jeg ville så værer tosproget fordi jeg både taler urdu og dansk!! 

Og hvad angår mine gramatiske fejl, har jeg ikke lavet dem med vilje, og det vil ikke sige, at jeg ligger i farezonen. Lad os f.eks tage mine forældre de var heller ikke så gode til den danske grammatik, men de har det ret godt, og har et godt arbejde og tjener gode penge. Og man behøver heller ikke at bruge så svære ord. Du er nu sikkert meget ældre end jeg, og nu ved jeg ikke hvor mange spog du taler, men hvis du kun taler svensk og dansk, er det ret nemt for dig, at kunne holde styr på det, fordi de minder meget om hinanden der er måske lidt forskel på grammatikken, men jeg ville godt kunne forstå svensk. Det er meget sværere for tosprogede at tale ordentligt dansk, fordi de skal fokusere på tosprogede, og det gører det ikke nemmere, at det er to forskellige alfabeter. 

#4 "..i stedet for stædige væsner der måske har boet årtier i Danmark, men stadig bruger deres børn som tolke."

Mine forældre kom fra Pakistan for mange ord siden, ca. 15 år siden. Jeg siger ikke at de ikke kan komunikere med dansker, men de har svært ved at forstå alt, når der bliver brugt svære udsagn, og de kan ikke udtrykke sig som de virkelig ville. De har ikke tid til at gå i skole, eftersom de har tre børn, som de skal forsørge, og skal arbejde. Det er derfor, at de tager mig med som tolk til vigtige møder eller aftaler, hvilket jeg er meget glad for, for jeg får masser af erfaring og nye ord at vide. Dog får de ikke så meget brug for min hjælp, for de prøver selv.

Det der gør mig hidsig er, at du kalder dem for "stædige væsner". Hvad er der galt ved, at forældrene tager deres børn med som tolke? Jeg synes ærlig talt, at der er sket en stor fremskridt i min selvtillid, og det gavner jo bare børnene til ende, hvilket er det vigtigste. Jeg mener bare, at man ikke skal kalde folk for "stædige væsner", hvis man ikke ved hvad grundene er til de manglende mulighederne de har.

Og I må meget gerne rette mine fejl. Det gavner mig jo bare:)

"Rakijovic", jeg tror bare du ikke kan lid folk med en indvandrebaggrund, og prøver, på at kritisere dem, men det vil jeg ikke have. Fordi det du skriver, er ikke en mening for emnet "entigration af tosprogede" men indvandrer. Men hvis du nu har løst til at diskutere indvandrer kunne du evt lave en tråd der hedder "indvandre"

Jeg skal forresten også lave et essay som skal omhandle vedrørende dette emne. Jeg har researchet lidt og har fundet dette:

"Undersøgelser fra 1970'erne og 1980'erne påviser, at social integration er af afgørende betydning for en persons livskvalitet, sundhed og livslængde.

Dermed bekræftes, hvad Durkheim påviste i sin nu klassiske undersøgelse af selvmord (1897), at en vigtig årsag til selvmord er utilstrækkelig social integration, hvor båndene mellem mennesker bliver så svage, at de mister følelsen af samhørighed og dermed livslyst."

Kunne dette være noget værd at diskutere om?

Dvs, at en person har begået selvmord på grund af han/hun assimileres?

Ja, jannat97, det er hvad jeg i hvert fald kan opfatte. Integration vil give dig et sundere liv. Hvis en person kun holder sig til samfundet, kan han/hun ikke kommunikere med sin familie i det andet land. Han/hun vil have svært ved at udtrykke sig selv, og vil ikke føle sig godt til pas. Men hvis man er integreret, vil det være lettere og mindre krænkende at kommunikere med både samfundet og familien. Så her kan man jo se, at integration er vigtigt.

Rakijovic mener jo derimod at det er klogere at assimilere sig. Jeg forstår, at det ikke er noget godt at sige: "wallah, jaj ha brug for den job, jaj ha brug for para, min ven", men det er heller ikke noget godt at man bare giver slip på sit modersmål. Man kan lade være med at omgås med folk som taler perkerdansk, som I kalder det. Med det menes der ikke, at man slet ikke skal omgås med andre end pæredansker. Man burde også selv tænke på at rette sig selv, for alle ved hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Jeg kan ikke gøre andet end at give dig ret. Du er ret fornuftig af en 14 årig at være.

Hatten af for wowemma, som forstår at udtrykke sig : p Erfaringsmæssigt er det faktisk meget fint at være tolk. Desuden glemmer man ikke sit eget sprog, hvilket jeg synes er meget vigtigt, at man ikke gør. Jeg kender flere, der har glemt deres eget sprog, hvor de næsten kun kan tale dansk. DET er sørgeligst! Selvfølgelig synes jeg, at det er godt, at man kan tale dansk, idet man bor i Danmark. Dog er dansk ikke så simpelt at lære. Desuden (som nævnt tidligere) er det svært at lære et sprog, hvis ikke man føler sig accepteret af de, som skal lære én sproget.

Det irriterer mig gevaldigt, at man kalder det for 'perkerdansk'. Der er faktisk danskere, der ikke kan tale flydende dansk. For ikke særlig længe siden blev jeg kaldt for 'en tyrker pige' pga. mit mørke hår. Jeg er ikke tyrker : p Det var ret fordomsfuldt og et tydeligt tegn på stupiditet! Desuden hedder det ikke 'en tyrker pige' : p Forresten sagde kvinden, som kaldte mig for dette, at jeg havde tænkt mig at tæske hende osv ..... Jeg havde ikke en gang kigget på hende. Mage til stupiditet er ikke længe set. Dog har jeg hørt nogle næsten lige så fordumsfulde - faktisk mange : p

Tusind tak jannat97 og Tweet :) Tak for jeres forståelse og støtte :D Jeg forstår dig simpelthen Tweet.

Rakijovic... Jeg har gået i min skole i næsten 8 år nu. Der går kun araber, tyrker, kurder, pakistaner og mange andre nationaliteter, bortset for dansker. Først dette år kom to dansker i de små klasser. Som du kan forstille dig, ville alle elever sikkert være i farezonen, fordi de taler lidt deres eget sprog engang imellem, eller taler 'perkerdansk' (jeg hader virkelig det ord!). Men nej. Mange børn får 10 taller i dansk og er meget gode, og jeg er en af dem. Det afhænger faktisk af barnet. Hvis han/hun er ligeglade med hvordan de taler, så er de sgu' selv uden om det! Din halvbrors nye kones datter, som taler 'blattesvenska', skal selv tænke sig om! Hun må jo lade være med at omgås med 'perkerne', hvis det er du mener, og læse flere bøger osv., som kan styrke hendes svensk! Jeg kan også høre, at du er meget glad for at tale flydende svensk, og det er netop denne følelse vi har. Vi er glade for, at vi kan kommunikere med vores familie uden at de tænker, "Gal nogen dansker!" for det er faktisk det de ville tænke! Når min kusines børn kommer fra USA og taler den værste 'baby urdu', (de er næsten på min alder), så skammer jeg mig virkelig!

Det, der menes med denne roman er, at integration er vigtigt! Det lyder måske underligt, men man får mere respekt, selvtillid og et sundere liv!

WOWEMMA, kan du uddybe det lidt mere, om hvordan og hvordan man kan få et sundere liv på grund af integration?

 Læs svar #11 ;) Orker ikke at gentage :p

Samt svar #14 :D

# tror vist nok det staves absurd

#18
 

Absurd = meningsløs

Og ja, det staves således ; )

Dansk (grammatik) er i virkeligheden slet ikke så svært. Dansk grammatik er ret enkel; der er ikke mange bøjningsformer. Det er udtalen der kan være et problem for nogle.

De fleste af dem man kalder "tosprogede" er i virkeligheden slet ikke tosprogede, dvs. de behersker ikke to sprog.

Jeg synes at der er helt fint at forvente at udefrakommende assimilerer sig. Hvis jeg flyttede til et andet land for at leve og bo der, ville jeg da gøre alt hvad jeg overhovedet kunne for at blive som et af landets egne beboere.  Hvorfor skulle jeg ellers flytte derhen ??

Hvis man banker på døren og beder om at få lov til at komme ind, er det nok også begrænset hvad man kan tillade sig at stille af krav når man har fået lov til det.