hjælp til dansk -essay

hej jeg går i 9-klasse i folkeskole og skal skrive et essay med titlen "samtaler i mørket" og jeg har skrevet 2 udkast men jeg er ikke sikker på at det er et essay:


Samtaler i mørket

Mørket er ligesom en endeløs tunnel, hvor man bliver ved man at gå og gå og gå, igennem alt det mørke, men burde man være bange for mørket? Eller burde man vente til lyset komme? For det burde vel komme for eller siden ikke? Men vis man ikke er bange hvad er pointen så med at det er mørkt? Og vis man er bange hvad kan man så gøre?
Hvis man går med en så er det ikke nær så skræmmende, og hvis man snakker, er det ligesom når det lyst, for når man køre en samtale bliver man glad og spændt på hvad det næste ord er som når man har fødselsdag og man kan bare ikke vente til man kommer hjem og får sine gaver og har det sjovt. Man glæder sig og man er spændt, det samme gælder når man har en samtale kørende man glemmer at det er mørkt og glemmer at man var bange, for det eneste der gælder, er at du er sammen med din ven og har det godt. Men hvad er det der gør at man bliver så bange når det er mørkt?
Det kan være angsten ved at man ikke kan se noget og derfor ingen kontrol har. Eller også er det fordi mørket tit sammenlignes med det onde, og det er enlig det onde vi frygter, ikke mørket.
Men mørket er ikke altid noget der skrammer os for mørket kan ligeså godt være en smuk og romantisk ting som en skrammende og frygtfyld ting. Mørket kan være smuk fordi, i mørket kan man være sig selv og gøre det man gerne vil, men man ikke altid tør, for i mørket er der ingen der kan bedømme dig, du kan bare være dig selv. Mørket kan være romantisk for, når du gå en tur langs stranden i måneskinnets sker med din elskede og snakker, så følger man sig tryg. Man følger sig tryk fordi man ved at selvom det mørkt, så er man sammen med sin elskede og kan intet skramme en.
For når man er sammen med en så glemmer man mørket og følger sig tryk i stedet.
Når man er stresset så lukker man nogle gange sine øjne og tømmer sit sind for at for lidt ro, men tænk lige en gang til når man har lukket øjne bliver der jo mørkt, for når det mørkt kan man bedre koncentrer sig. Og man har det nemmere ved at være sig selv.


Samtaler i mørket

Når jeg høre titlen ”samtaler i mørket” så ser jeg for mig en lille pige i en ro båd på en stort sort endeløst hav, hvor lyset aldrig kommer frem, men den lille pige hun er ikke bange, hun sidder med en dukke i hånden og græder, men hun græder ikke af frygt men fordi hendes dukke er gået i stykker.
For når jeg høre ordet ”mørket” så følger jeg mig faktisk tryg ligesom den lille pige, jeg følger mig sikker og i sikkerhed, for i mørket kan du være dig selv, og endte andet end dig selv.
For mig er mørket som en endeløs mørk tunnel hvor man kun kan gå frem ad, og hvor lyset aldrig kommer frem, men man bliver ved med at gå og gå for man er ikke bange og hvis man er. Ja så ved jeg ikke rigtig hvad man kan gøre. Hvis jeg bliver bange i mørket så begynder jeg bare at synge for musikken gør mig tryg, men det bedste man kan gøre hvis man er bange for mørket er at gå i gennem tunnel med en ven, for når man er sammen med en, er det ikke nær så skrammende, og hvis man snakker og får en samtale kørende er det slet ikke skrammende.
Jeg undrer mig tit hvorfor det enlig er, at folk er bange for mørket? Jeg vil tro det fordi de er.....