Matematik

beskrivelse af funktion

14. marts 2012 af hejhej456 (Slettet)

Af folkesundhedsrapporten fra 2007, udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, fremgår det, at udviklingen i forbruget af antal sengedage for børn under 16 år på danske hospitaler kan beskrives ved funktionen

f(x)= -9959x + 650584

hvor x betegner antal år efter 1978

Beskriv, hvilken information funktionen giver om udviklingen i antal sengedage for børn under 16 år på danske hospitaler.

 

Hvordan kan jeg beskrive dette?


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. marts 2012 af SuneChr

Koefficienten til x i den lineære funktion f, er negativ. Det fortæller, at antallet af sengedage reduceres (bliver formindsket) med 9959 pr år efter 1978. I 1978 var antallet af sengedage 650584 (svarer til, x = 0).


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. marts 2012 af PeterValberg

funktionen er en lineær (aftagende funktion) efter modellen y = ax + b
hvor hældningskoefficienten a < 0 (-9959), - derfor aftagende...

a = -9959 (hældningskoefficienten) "afslører" at antallet af sengedage
aftager med 9959 dage pr. år efter 1978

konstanten b = 650584 fortæller, at der i 1978 (hvor modellen starter)
var et forbrug på 650584 sengedage for børn u. 16 år

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Skriv et svar til: beskrivelse af funktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.