Biologi

Figur beskrivelse

22. marts 2012 af chimpanse (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej derude.

Jeg sidder og skal beskrive og forklar tre figur, men sidder desværre fast nu.

Så håber meget på om nogen af jer kan hjælpe mig med den sidste figur. (vedhæftet)

På forhånd tak!


Brugbart svar (2)

Svar #1
23. marts 2012 af Lil_mermaid (Slettet)

Hej Chimpanse, 

Det er en interessant figur (fig 6,7)

Starter vi helt fra venstre side ses en vævscelle, hvor respirationsprocessen sker i mitochondrierne og her forbruges O2 og produceres CO2 til dannelsen af energi (ATP).

I højre side ses et rødtblodlegeme, hvori der findes hæmoglobin-molekylet(HB), der transporterer O2 til vævene og CO2 væk fra vævene.

Generelt beskriver alle ligninger at alle processer kan forløbe begge veje (reversible processer)

 

Ligning 1) CO2 + HB-O2   <-> HBCO2 + O2, 

I vævene findes der et højere CO2-partialtryk, hvilket forskyder ligevægten mod høje. Dvs at den bundne O2 på HB frigives til vævet og CO2, som produceres i vævet bindes til HB.

I lungerne findes der et højere O2-partialtryk, derfor forskydes processen den modsatte vej, således at O2 bindes til HB og CO2 frigives fra HB og CO2 ventileres bort via lungerne.

 

Ligning 3) CO2 + H2O  <----> H2CO3  <---> H+ + HCO3- ,

Beskriver den anden måde CO2 transporteres i de røde blodlegemer. Reaktionen ml CO2 og H20 katalyseres af ka (kulsyreanhydrase) til kulsyre (H2CO3), som dissocierer til et proton og hydrogencarbonat (HCO3). 

HCO3 pumpes ud af cellen via en HCO3-/Cl- exchanger, hvor HCO3- transporteres opløst i plasma. 

Ligning 2) HB-O2 + H+  <----> HB-H + O2,

Protonen (H+) kan bindes til HB og transporteres inde i det røde blodlegeme, mens HCO3- transporteres udenfor blodlegemet opløst i plasma. 

Endeligt når vi når til lungerne, er der et højt O2-partialtryk og processen går den modsatte vej, altså forskydes

ligningerne mod venstre.

 

Det var en lang smøre, men håber det kan hjælpe dig. 

Venligst, Lil-mermaid

 


Svar #2
03. april 2012 af chimpanse (Slettet)

Mange tak Lil-mermaid, det hjalp mig meget :)


Skriv et svar til: Figur beskrivelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.