Historie
Eksisterer gud?
Hej alle!
Kan nogen hjælpe mig med at sige hvad det helt konkret er jeg skal skrive om. Spørgsmålet lyder:
Eksisterer Gud? argumentere for og imod og inddrag forklaringsmodeller?
Hvad er det jeg skal lede efter ?
Svar #1
14. april 2012 af monax (Slettet)
Prøv at svar på, om Gud findes eller ej. - Det siger jo selve spørgsmålet. Tror du selv på Gud eller ej, hvorfor og så videre :-)
Svar #2
14. april 2012 af mathon
for den troende eksisterer Gud
men ikke
for Gudsfornægteren
det tjener intet formål at forsøge at forklare standpunktsforskellen i et rationelt sprog
for som afdøde professor Johannes Sløk udtaler om det rationelle sprog:
det rationelle sprog er udsprunget af det mytiske sprog
og
det rationelle sprog er ikke bare nyttigt. Det er uundværligt, det tjener vore interesser. Men det er kun til på basis af én forudsætning, den nemlig at man har gjort sin verden situationsløs ved at trække sig ud af den - for en stund og for analysens skyld. Som verden ser ud i det rationlle sprogs perspektiv, således er den kun i kraft af, at man har foretaget en manipulation med den. I sin umiddelbare givethed er den aldeles ikke sådan, og når jeg lever optaget af min verden, taler jeg ikke i det rationelle sprog om den, men taler i den i det sprog, som den givne situation udkræver - i et retorisk, et poetisk, et etisk eller religiøst sprog. Og kommer jeg dertil, at jeg vil tale om verden, ikke om den situationsløse verden, men om den verden, der er en ansamling af situationer, og som derfor ytrer sig i fænomenernes komplicerede indbyrdes relationer - da taler jeg et mytisk sprog.
Det rationelle sprogs forlegenhed indtræffer derfor kun, hvis det glemmer sin forudsætning, hvis det bilder sig ind, at det overhovedet ikke har nogen forudsætning - nemlig det mytiske.
Svar #4
14. april 2012 af mathon
at filosoffer af forskellig observans - i et et rationelt sprog - har forsøgt at forklare Guds eksistens udfra
vidt forskellige udgangspunkter.
Svar #5
15. april 2012 af T83 (Slettet)
Religionen har altid haft et formål. Et formål er magt og at sikre magten. Ham som har magten over folks indstillinger og normer, har også magten over selve folket. Religion kan legalisere magtkrav og har gjort det i monarkierne (fx Louis XIV. i Frankrig var af Guds nåde konge) og i trosamfundet (fx paven er Guds repræsentant på jorden).
Israeliterne brugte deres religion til at forene mange folkestammerne til ét folk. Så religion kan øge samhørighedsfølelse, som igen medfører magt og styrke overfor andre folkestammer.
Religion kan ligesom ordne et samfund og skabe social fred. Fx siger religionen, at man ikke må gå i seng med sin nabos kone. Uden denne lov ville naboen formentlig slå sin kone eller elskeren ihjel, som igen ville medføre at elskerens familie prøver at slå naboen ihjel, osv. osv. Dette ville forstyre samfundets fred og orden, og den slags konflikt kan endda medføre krig, som kan ødelægge hele samfundet.
Religion svarer på de mest basale spørgsmål som mennesket altid har stået overfor: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvilket formål tjener vores eksistens? Hvad sker der når vi dør? I de gamle tider brugte man opfundne historier eller gamle sagaer til at svare på disse spørgsmål. Idag har vi videnskabet som giver svar. Derfor anses videnskabet som ateisternes religion.
Svar #6
17. april 2012 af Singlefyren (Slettet)
Forklaringsmodeller kunne være Big Bang (både for og imod Gud), Darwins teori og Intelligent Design.
Læs nogle bøger om fysikens, religionspsykologiens, evolutionens, teologiens og filosofiens teori om en Skaber.
Filosofiske spørgsmål kunne være: Hvis universet opstod af ingenting, hvem skabte så universet?
Hvis Gud har skabt alt, hvem skabte så Gud.?
Fysiske spørgsmål kunne være: "Gud findes i alting." Er dette muligt? Har Gud en masse? Kan mennesket måle alt- Heisenberg's usikkerhedsprincip? Er der en vilje? eller Er Darwin's teorier et modbevis på Gud?
Du skal måske prøve at se bort fra selve indholdet af religionen, og kun anskue Gud som en skaber/vilje.
Eller inddele "Gud" i kategorier: Gud som en person, som en skaber, som en vilje, som en ukendt vs kendt naturkraft.
Inddrag Darwin, Intelligent design, Heisenberg, Einstein, Bohr, de gamle filosofer, og lav din egen diskussion.
Svar #7
17. april 2012 af NejTilSvampe
#2 -
"for den troende eksisterer Gud
men ikke
for Gudsfornægteren"
----
Hvordan er eksistens relativt på den måde? Enten eksisterer gud eller også gør han ikke.
#5 -
"Religion svarer på de mest basale spørgsmål som mennesket altid har stået overfor: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvilket formål tjener vores eksistens? Hvad sker der når vi dør?"
----
Det kan diskuteres om det kan kaldes "svar". Det eneste du opnår er at rejse nye spørgsmål.
#6 -
Big Bang og Evolution har ingen indflydelse på om gud eksisterer eller ej.
"Hvis universet opstod af ingenting, hvem skabte så universet?" - den sætning er selvmodsigende, med mindre du vil antropomorficere "ingenting".
Samme problem har du med denne sætning "Hvis Gud har skabt alt, hvem skabte så Gud.?"
Det svarer til at spørge "hvad er syd for sydpolen?"
Svar #8
17. april 2012 af T83 (Slettet)
#7
"Det kan diskuteres om det kan kaldes "svar". Det eneste du opnår er at rejse nye spørgsmål."
Jeg tror man kan kalde det for svar. Når folk spørger hvorfor der sker naturkatastrofer, så svarede de gamle præste "Fordi Gud vil teste din tro" eller "Fordi Gud er irriteret over menneskets syndige livsstil" el.lign.
I denne henseende må man sige, at religion giver svar på mange spørgsmål, men det kan diskuteres om hvorvidt svarene er korrekte.
Svar #9
18. april 2012 af NejTilSvampe
#8 - Det er ikke et svar, det er et "non-svar".
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=non-answer
Jeg er klar over at urbandictionary er en ringe kilde - men det er en god beskrivelse af den type "svar" du forslår.
Skriv et svar til: Eksisterer gud?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
