Dansk
Hjælp til Digt, hvad betyder Væsens rod osv.
Hjælp til digtet Barndommens gade af Tove Ditlevsen til 9.klassens afgangsprøve!!!
Der nogle sætninger jeg ikke kan forstår og ikke kan formulere. Kan i hjælpe?
1. strofe vers 2 væsens rod?
1. strofe vers 4 i alt hvad du længes mod?
2. strofe vers 3 og 4?
3. strofe vers 3 og 4?
OG
5. strofe vers 2 og 3?
Barndommens gade (Digtet)
Jeg er din barndoms gade
jeg er dit væsens rod.
Jeg er den bankende rytme
i alt hvad du længes mod.
Jeg er din mors grå hænder
og din fars bekymrede sind,
jeg er de tidligste drømmes
lette, tågede spind.
Jeg gav dig min store alvor
en dag du var vildt forladt
jeg dryssed' lidt vemod i sindet
en drivende regnvejrsnat.
Jeg slog dig engang til jorden
for at gøre dit hjerte hårdt,
men jeg rejste dig varligt op igen
og tørrede tårerne bort.
Det er mig der har lært dig at hade
jeg lærte dig hårdhed og spot.
Jeg gav dig de stærkeste våben
du skal vide at bruge dem godt.
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen,
og møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven
Fløj du så vidt over lande
voksede du fra din ven?
- Jeg er din barndoms gade
jeg kender dig altid igen.
Tekst: Tove Ditlevsen (1943)
Håber i kan hjælpe mig, tak på forhånd :)
Svar #1
19. maj 2012 af Stygotius (Slettet)
"væsens rod" = det der allerinderst inde haar gjort dig til det du er; -dine allerdybeste personlighed, dine dybeste karaktertræk.
Svar #2
19. maj 2012 af Turkey32 (Slettet)
Tak for det,
hvad med
1. i alt hvad du længes mod?
3. jeg er de tidligste drømmes
lette, tågede spind.
4. jeg dryssed' lidt vemod i sindet
en drivende regnvejrsnat
Har kun bruge for hjælp til de tre sætninger.Vil du være venlig at hjælpe mig :))
Svar #3
19. maj 2012 af Stygotius (Slettet)
Nr. 1 kan nok ikke siges på en anden måde.
Nr. 3 betyder bare de uklare drømme du havde da du var lille.
Nr.4 ..............jeg ved ikke hvad du ikke forstår her.
Svar #5
19. maj 2012 af bruh (Slettet)
1. strofe vers 2 væsens rod? - Jeg er gaden du voksede op i, og er grundlaget for hvem du er
1. strofe vers 4 i alt hvad du længes mod? - Jeg er gaden din barndomsminder, alt det som du savner
3. strofe vers 3 og 4?- jeg dryssed tristhed i dit sind en drivende regnvejrs nat
5. strofe vers 2 og 3?- . Jeg gav det kraftigste redskab, og du skal bruge dem godt
Svar #8
20. maj 2012 af Turkey32 (Slettet)
Hvordan kan man fortolke:
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen?
Svar #9
20. maj 2012 af Stygotius (Slettet)
= Din barndom og din start i livet gav dig en mistænksomhed og forsigtighed som du altid vil have og som vil være typisk for dig i hele livet.
Svar #10
20. maj 2012 af Turkey32 (Slettet)
jeg ved godt jeg spørger for meget man,
jeg vil gerne have hjælp til den eller sidste del
fløj du så vidt over lande
voksede du fra din ven? :)
Svar #11
20. maj 2012 af Stygotius (Slettet)
"fløj du så vidt over lande" = "flyttede du væk fra det sted hvor du voksede op?"
"voksede du fra din ven" = "har du siden fået en ny kæreste?"
Skriv et svar til: Hjælp til Digt, hvad betyder Væsens rod osv.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
