Erhvervsret

Spørgsmål vedrørende optagelse på Jura AU

22. maj 2012 af slhe (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Jeg har søgt ind på Jura på AU her til sommer, 2012. Jeg har både en HHX og en finansøkonomuddannelse, samt erhvervserfaring fra Bank og Ejendomsmægler.

Mit gennemsnit fra HHX er ikke det bedste, og jeg vil derfor høre om i tror, at min uddannelse til Finansøkonom vil have en betydning for bedømmelsen af min ansøgning om optagelse på Jura. Eller er det kun karaktererne fra HHX de vil medtage?

Det skal siges, at på finanasøkonomuddannelsen har jeg næsten (med undtagelser) været igennem de love og regler, man gennemgår på 1. og 2. semester på jurauddannelsen.

Puha, det er nervepirrende og skal vente indtil 30. juli med at få svar, når det har så stor betydning for ens fremtid.

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. maj 2012 af Roman Garcia

Hvis du søger ind på AU, så vil det alene være dit gennemsnit fra HHX, som har betydning. Både i forhold til kvote 1 og kvote 2.

Så i forhold til at blive optaget på jura, har din finansøkonomuddannelse ikke nogen betydning.


Brugbart svar (1)

Svar #2
09. juni 2012 af studienord (Slettet)

#0 

Har du ikke mulighed for at gentage HHX ?


Svar #3
09. juni 2012 af slhe (Slettet)

Må sige at det nok bliver lidt svært at forbedre sig efter handelsskolen, hvis det ene og alene er gennemsnittet derfra, der har betydning. Jeg mener ihvert fald at man bør se på evt. yderligereuddannelse og relevant erhvervserfaring. Er klar over, at det er det kvote 2 er til for, men tydeligvis ikke på Jura.

 

At gøre HHX om, er slet ikke et emne jeg overvejer. Har overvejet om HA.jur og senere cand. merc. jur, ikke er vejen for mig i stedet. Det er klart et Jura, vil være drømmestudiet, men kan også godt se muligheder i en HA.jur. Har i hvert fald søgt om optagelse på dette også.

 

Tak for jeres svar.


Brugbart svar (1)

Svar #4
09. juni 2012 af Roman Garcia

Ja, gennemsnittet fra ungdomsuddannelsen er meget vigtigt, så i forhold til optagelse. Specielt i Århus, hvor man også kigger på karaktererne i forhold til kvote 2. Så man kigger ikke på yderligere uddannelse eller relevant erhvervserfaring på kvote 2 i Århus. Dog er der andre uddannelsesinstitutioner, hvor man i forbindelse med kvote 2 kigger på eksempelvis erhvervserfaring. F.eks. SDU. Så det er et valgt man har truffet fra Århus universitets side, og derfor er det vigtigt at man klarer sig godt på ungdomsuddannelsen.

Det er korrekt, at du kan læse HA jur. og efterfølgende tage en cand. merc. jur. Her kan man også komme til at arbejde med juridiske problemstillinger. Der er selvfølgelig nogle begrænsniger. Man kan ikke blive advokat og man kan heller ikke blive dommer. Endvidere er der væsentligt flere stillinger som jurist end som cand. merc. jur.
På HA jur. og cand. merc. jur. får man derimod også en del økonomiundervisning, hvilket jo er en fordel, specielt hvis man vil arbejde i det private, f.eks. virksomheder.

Der vil også være mulighed for at overflytte til jura efter du f.eks. har færdiggjort din HA. jur. Dog vil dit karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen, HHX, også være relevant i den forbindelse. 


Brugbart svar (1)

Svar #5
12. juni 2012 af SuhrB (Slettet)


#3

Må sige at det nok bliver lidt svært at forbedre sig efter handelsskolen, hvis det ene og alene er gennemsnittet derfra, der har betydning. Jeg mener ihvert fald at man bør se på evt. yderligereuddannelse og relevant erhvervserfaring. Er klar over, at det er det kvote 2 er til for, men tydeligvis ikke på Jura.

 

At gøre HHX om, er slet ikke et emne jeg overvejer. Har overvejet om HA.jur og senere cand. merc. jur, ikke er vejen for mig i stedet. Det er klart et Jura, vil være drømmestudiet, men kan også godt se muligheder i en HA.jur. Har i hvert fald søgt om optagelse på dette også.

 

Tak for jeres svar.

 

Hej Stina.

Hvis drømmestudiet er jura, har du forskellige muligheder ved AU, KU, SDU og AAU for at blive optaget på kvote 2. Du kan søge på de respektive universiteters hjemmesider for at finde ud af hvordan. 

Jeg læser selv jura, og har kammerater der læser til finansøkonom eller ha.jur. Du skal gøre dig grundige overvejelser om du kan gennemføre et studie med en så stor læsebyrde og så store krav til evne til at sætte dig ind i stoffet. Adgangskvotienten for en standby plads var sidste år på 7.6 på nogle af universiteterne. Og der tegner sig et tydeligt billede blandt min omgangskreds på studiet at folk med meget lave karakterer på ungdomsuddannelsen ikke har den selvstændighed det kræver at studere et af de tungeste studier i landet, på trods af en brændende drøm om at studiet vil medføre alle deres drømme osv.

 


Brugbart svar (1)

Svar #6
12. juni 2012 af Roman Garcia

# 5

Jeg er ikke enig med din omgangskreds om at der er en direkte sammenhæng mellem lave karakterer i gymnasiet og resultaterne fra universitetet. Dette støttes af undersøgelser. Faktisk viser undersøgelser, at der er større sandsynlighed for, at en kvote 2- studerende gennemfører en uddannelse end en kvote 1-studerende.

Der er blandt andet lavet en undersøgelse blandt medicinstuderende, som viser at kvote 2-studerende klarer sig langt bedre end kvote 1-studerende, hvilket jo ikke harmonerer med opfattelsen fra din omgangskreds.

Jeg har selv et ganske godt kendskab til jura, og jeg synes, at jeg har klaret mig rigtig fint. Jeg klarede mig også rigtig fint i gymnasiet, men jeg kender da læsekammeraterer, som har fået de sygeste snit på jura, som har klaret sig dårligere end mig i gymnasiet, og jeg kender også folk der har rigtig gode karakterer fra gymnasiet, men som er droppet ud.

Derfor ser jeg mere faktorer som motivation, struktur og analytiske evner som værende afgørende for, om man kan klare sig igennem jura. Det forhold, at man har været lidt doven i gymnasiet kan have mange årsager, og derformener jeg ikke, det skal tillægges for stor vægt. Dette indikeres også i undersøgelserne. 

Jeg er dog enig med dig i, at det kræver grundige overvejelser, før man vil begynde på jura, da det er et forholdsvis læsetungt fag. Generelt kræver valg af enhver universitetsuddannelse grundige overvejelser, da det er meget anderledes at læse på universitetet end at gå i gymnasiet.  


Brugbart svar (1)

Svar #7
12. juni 2012 af SuhrB (Slettet)

Det er også lavet undersøgelser der viser det stik modsatte. Så vil slet ikke gå ind i en diskussion baseret på en undersøgelse som ikke er refereret, og jeg derfor ikke kan stille mig kritisk til.

Og at du allerede trækker en linje mellem karakterer og om man er droppet ud af uddannelsen peger lidt i retning af du slet ikke har forstået mit indlæg. Min pointe var at læsebyrden var enorm og jeg træk en linje imellem hvad mine medstudererne (som stadigvæk går på mit studie) fortæller hvad de føler er svært ifht. den store læsebyrde selvom de har motivationen, men ikke den selvstændighed det kræver. 


Brugbart svar (1)

Svar #8
14. juli 2012 af LAWdame (Slettet)

Sihe: Det er svært at vente! Jeg kender følsen! Mit svar (sidste sommer) var forsinket i posten og jeg fik den først den 1. august!  Jeg var naturligvis meget bekymret....men blev optaget!

Jeg læser jura og i min holdning er der ingen grund for de foredomme ang. kvote 2 ansøger! I min erfaring er der mange der fik høje karakter i gymnasium og kom ind igennem kvote 1 der plejer at få dumpe karakter, 2 og 4 tal hele vejen igennem jurastudiet, da virkeligheden er at karaktergennemsnittet er MEGET lavt. De fleste studerende opnå ikke de høje karakter og vi bliver fortalt fra dag 1 at vi er nødt til at sænke vores forventninger om karakter!  

Virkeligheden er at de fleste eksam har en karakter gennemsnit omkrig 4,5 eller lavere (og det er den bestående gennemsnit og ikke inklusiv 00 og -3 taler). Cirka 10% får 10 taler, og endnu mindre 12 tal. Ved 2 af de eksam jeg var op til i sidste semester var der ikke endnu givet 12 tal! 

Jeg kender studerende fra både kvote 1 og 2 der får som regel top karakter...og studerende fra både kvote 1 og kvote 2 der får som regel laver karakter.  Jeg synes at det er meget blandet...og man kan ikke sige at enten kvote 1 eller kvote 2 har en bedre chance til at opnå en vis gennemsnit! 

Der er også kvote 2 ansøger der skulle benytte kvote 2 af andre årsag end karakter...f.eks. studerende med en udenlandsk udannelse (som mig!), ældre studerende, osv.

Det er min erfaring at sucess ved jurastudiet handler om mange faktorer, blandt andet:

*Engagement og motivation

*Forberedelse (gør dig selv en tjeneste og LAVE ALLE de opgaver, selv om de ikke er obligatoriske!)

*Selvtillid (det lyder mærkeligt, men der er mange som bliver så nervøs når de skal op til eksam at deres karakter bliver påvirket af det)

*Evne til at skrive på en forståeligt måde og strukturere en argument korrekt (det er SÅ agørende! Selv om man forstår problemstillingen, mister man mange point hvis man ikke kan formidle sin viden og strukturere argumentationen på den måde der er påkravet af faget!)

*Naturlig talent for den juridisk metode/tænkemåde. Jep...det kommer mere naturligt til nogen. Men den KAN læres så giv ikke op hvis den virker umuligt! 

Held og lykke! Jeg håber du kommer ind! Jeg ELSKER jurastudiet og håber du også vil; )


Skriv et svar til: Spørgsmål vedrørende optagelse på Jura AU

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.