Studievejledning
Hvilke muligheder med snit på 7?
Hej alle.
Som tingene er lige nu, vil jeg nok gå ud med et gennemsnit på lidt over 7... Jeg er på bar bund omkring, hvad jeg skal være, så jeg ville høre jer:
hvordan ser mulighederne ud? er der nok uddannelser at tage af?
måske et dumt spørgsmål, men ikke desto mindre et vigtigt et for mig.
MVH
Andreas
Svar #1
31. maj 2012 af LukasPedersen (Slettet)
Du har masser af muligheder. Der er stadig enormt mange uddannelser hvor dit snit er fløjtende ligegyldigt, da de alligevel ikke får fyldt holdene op. Men et snit på lidt over 7 er bestemt ikke i den dårlige ende, så det åbner skam op for mere, end hvis du kun lige knap og nap havde bestået dine fag.
Tjek uddannelsesguiden.dk, den er god til at skabe et overblik.
Svar #2
31. maj 2012 af Nilletøz (Slettet)
Det er jo svært at råde dig til, hvad du skal læse, når vi ikke kender dig, men hvis du er åben og ærlig overfor dig selv, så kan denne personlighedstest på jobindex måske give dig et praj om, hvad der måske er noget for dig: http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi
Svar #3
31. maj 2012 af Jerslev (Slettet)
#0: Stort set samtlige naturvidenskabelige uddannelser er åbne for dig.
Svar #4
01. juni 2012 af npcnb (Slettet)
Ja det er bestemt gode muligheder. Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men især hvis du er villig til eksempelvis at læse på AAU i stedet for AU eller KU er mulighederne næsten ubegrænsede
Svar #5
01. juni 2012 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)
Hej,
jeg har selv tænkt på at læse historie og der behøver du et snit på 7,6 lige nu (på KU skal det lige nævnes). Så der er masser spændende muligheder åbne for dig :-)
Hvis du er fast besluttet på at komme ind på de sværeste uddannelser henviser jeg til denne korte oversigt fra en artikel fra Politiken (link):
http://politiken.dk/uddannelse/ECE1349000/her-er-det-svaerest-at-komme-ind/
Mvh
Viktor
Svar #6
02. juni 2012 af eksamenshajen (Slettet)
Hvis du nævner dine interesser, vil folk bedre kunne hjælpe dig. :)
Svar #7
06. juni 2012 af dannysannem
Hvis du er på bar bund med dine interesser, så kan det være du skal overveje at vente lidt med at starte på videregående uddannelse. I stedet kan du overveje at bruge de to sabbatår, du har til rådighed til at finde ud af hvad du brænder for. Der er mange muligheder for at lære sine interesser at kende.
- få dig et arbejde med udfordringer i
- rejs ud og se verden, evt med frivilligt arbejde
- tag på højskole
Med disse erfaringer åbner der sig også muligheder for at søge kvote 2 på mange flere uddannelser.
Selv er jeg jo stor fortaler for højskole, da jeg arbejder på en, men det er ikke sikkert det er noget for dig. Jeg vil sådan set bare opfordre dig og alle andre til at tænke sig om og finde motivationen før man starter på et tilfældigt studie, hvor du optager en plads fra andre interesserede og motiverede. Dropper man oplever mange dette som et personligt nederlag og desuden koster det samfundet mange "spildte"(groft sagt) kroner.
Det var bare lige et par tanker, der måske kan inspirere :-)
Held og Lykke med beslutningerne
Danny Sannem
Rønde Højskole
Svar #8
13. juni 2012 af kirstinehansen17 (Slettet)
Du kan kigge på 'Studievælgeren' på UG.dk. Her kan du vælge de uddannelser, der kan lyde som en interesse. Herefter vil den kigge på blandt andet geografi og du kan eventuelt indtaste dine karakterer, for at se hvor kvotienten er til at du kan komme ind. :-)
Skriv et svar til: Hvilke muligheder med snit på 7?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
