Fysik mundtlig eksamen

Hej - jeg var oppe i mandags :) 

Eksperimentel del

Den eksperimentelle eksamen varer to timer. Man trækker et overordnet emne og et fokusområde. For mig var det f.eks. Magnetisme med fokus på e/m, mens det andet hold trak Mekanik med fokus på skråt kast. Så fik vi tid til lige at finde ud af, hvad vi ville lave af forsøg, og hvordan vi ville disponere vores tid. Når vi havde besluttet os, skulle vi hente ting til forsøgsopstillingen. Hos os skulle vi ud på et depot, hvor vi kun måtte være med en lærer, så vi måtte sige, da de kom forbi, hvad vi ville lave, og så gå med ud og hente det. Spørgsmålene gik meget på, hvad forsøget kan vise, hvordan vi ville behandle dataerne, hvad de kunne fortælle os (her er altså koblinger til teori), og hvilke fejlkilder og måleusikkerheder, der er, og hvordan man kan mindske dem, og hvad forskellen er på fejlkilde og usikkerhed. Vi havde planlagt to forsøg og argumenteret for, hvilket vi ville starte med. Det andet forsøg nåede vi kun at snakke om - hvad det gik ud på, hvad det kunne vise, og hvordan teorien hang sammen i forhold til det andet forsøg, vi var startet med. Vi viste nogle af graferne fra vores rapport for at forklare nærmere om teori og data i det forsøg, vi ikke nåede, men så de kunne se, hvad vi havde haft tænkt. 

Teoretisk del

Til den teoretiske prøve kendte vi ikke spørgsmålene på forhånd - det bliver ændret fra næste år, fik vi at vide. 

Spørgsmålet man trækker til den teoretiske ligger under et andet overemne end det, man trak til den eksperimentelle. Det betød, at min gruppe ikke kunne trække noget om magnetisme, mens den anden gruppe ikke kunne trække noget om mekanik. Vi kunne godt trække mekanik, og de kunne godt trække magnetisme. Så vidt jeg husker, så var vores emner: Mekanik, magnetisme, de dynamiske stjerner, og så vores eksperimentelle projekt 'spektrer'. Jeg trak skråt plan med og uden gnidning, og så fik jeg et bilag med. Man får altid et ukendt bilag. Så havde man tyve minutters forberedelse. Hjemmefra havde jeg forberedt mig på, hvad der var sandsynligt, at man kunne komme op i, så det var bare at hente de rigtige papirer frem og forstå bilaget. Mit bilag var fra en øvelse, vi ikke havde lavet, hvor der stod et spørgsmål til. Jeg kunne ikke løse opgaven uden hjælp, men jeg forklarede derinde, hvad jeg havde tænkt, og hvad jeg vidste for, at man kunne løse den. Det sidste skub fik jeg så derinde af læreren. Da jeg kom ind startede jeg med at fortælle, hvad jeg ville gøre og i hvilken rækkefølge. Vores lærer var meget obs på, at man kunne koble fysikken til virkeligheden og prioriterede ikke matematikken så højt. Nogle spørgsmål havde også mere matematik end andre, men det var ikke udledningerne, der var det vigtige, men det, at man kunne forklare, hvad formlerne havde med virkeligheden at gøre, og hvordan tingene ville se ud, hvis man ændrede lidt på tingene. På mit skrå plan var det f.eks. forskellen mellem med og uden gnidning, samt hvilke retning vektorerne ville have, når man f.eks. ville trække en kasse op i forhold til, når den var på vej ned. Og med eller uden acceleration.  

Mit spørgsmål så således ud: Mekanik: Bevægelse på et skråplan med og uden friktion. Coulombs gningslov, opløsning af kræfter, bevægelsestype, energiforhold. Bilag 8. 

Man bliver spurgt, om man har forstået det, og det er altså okay at sige, at jeg f.eks. ikke forstår, hvad de mener med 'bevægelsestype'. Så giver de en kort forklaring på, hvad der menes, og så kan man gå i forberedelse. Bevægelsestype var her blot om kassen var på vej op eller ned med eller uden acceleration. 

Forberedelse

Jeg vidste jo, hvilke emner vi havde været omkring, og jeg vidste, at spørgsmålene ville være formuleret meget bredt, så man kan også sagtens lave brede dispositioner for sin eksamen. Jeg samarbejdede med min kæreste (der er fysiklærer) og en medstuderende (der skal ind og studere fysik) om at lave disse dispositioner, så jeg vidste, at hvis jeg f.eks. trak skråt plan, så vidste jeg, hvad jeg ville gøre. Jeg lavede skitser af de tegninger, jeg ville lave, og jeg vidste, hvad jeg ville forklare om dem. Dertil lavede jeg også koblinger til andre dele. Så hvis jeg f.eks. trak noget om cirkelbevægelse, så kunne jeg både komme ind på forsøg med e/m og bevægelse i et gravitationsfelt. Omkring skråt plan havde jeg kobling til gnidning generelt, altså f.eks. gnidning i luft og væsker, hvor vi også havde lavet forsøg.  

Lærer og eksaminator lagde vægt på

Tegninger, forklaring af tegningerne og de fysiske forhold, hvad der indvirker på systemerne, og kobling til eventuelle forsøg. En medstuderende blev trukket ned på ti, bl.a. fordi han var mere fokuseret på matematik end tegninger af, hvad der foregik. 

Jeg fik 10. Jeg var for ustruktureret i min fremlæggelse, som de gerne ville have haft lidt mere forelæsningsagtigt og med mere styring fra min side af. Så det lød til, at det var min måde at fremlægge min viden på, der afholdt mig fra at få 12. Men jeg syntes så også, at min lærer var meget styrende, da han først blandede sig efter et par minutter, og det var svært at komme tilbage og få styringen. 

Forskellige lærere lægger vægt på forskellige ting, så hvis du ikke er den første, der skal op, så udspørg de andre om, hvad de sagde og begrundede karaktererne med, så du er forberedt på, hvordan det vil foregå med lige netop den eksaminator og censor. 

Mine dispositioner var overordnet delt op i: 

Cirkelbevægelse, skråt kast, friktion, kollisioner, harmonisk bevægelse, gravitation, stjerner, magnetisme, spektre.