Fysik

Resistans

19. juni 2012 af Sinimini (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej

Er der kun indre resistans i batterier eller er der også det i stikkontakter, som jo også er spændingskilder?


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. juni 2012 af TorbenA (Slettet)

Ja. Men som det fremgår af svaret på dit foregående spørgsmål, er den meget lille. Den indre modstand findes i de ledninger, som danner viklingerne i generatrens spoler plus modstanden i forsyningsledningerne fra kraftværket og hjem til dig.

For at spare på kobberet i ledningerne er spændingen fra kraftværket meget høj (højspænding), da strømmen så ikke behøver være så stor for at give samme effekt. Der er derfor flere transformatorstationer på vejen mellem kraftværket og forbrugerne. En mindre strømstyrke vil give et mindre spændingstab på vejen til forbrugeren (hvis modstanden er den samme. Det er den ikke, hvis ledningen er tyndere).


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. juni 2012 af hesch (Slettet)

Ja da.

Selv i stikledningen, der fører hen til huset, er der indre modstand, i størrelsesordenen 0,2Ω, men det afhænger lidt af afstanden til nærmeste transformer.

Hvad angår indre modstand i stikkontakten, skal du så lægge modstanden i husets installation til.

 


Skriv et svar til: Resistans

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.