Andre fag

Hvad er "rent" fysik på KU..?

02. juli 2012 af anonym000

Hej

Jeg har hørt at man kan studere rent fysik på uni, men hvad er rent fysik, hvad beskæftiger man sig med der?

 


Brugbart svar (2)

Svar #1
02. juli 2012 af Nilletøz (Slettet)

Jeg formoder, at der bare henvises til, at du kun studerer fysik, så du ikke kombinerer det med andet. Nogle læser f.eks. fysik og matematik. Så du har bare kun fysikkurser. 

Jeg kan dog ikke beskrive nærmere, hvad man laver på fysik, for selvom kæresten studerer fysik og astronomi, så er det meste af det, der står i hans bøger, bare sort for mig. 


Brugbart svar (2)

Svar #2
02. juli 2012 af peter lind

Det betyder, at det ikke er anvendelsesorienteret som det er på DTU. Uddannelsen sigter på et liv som gymnasielærer eller forsker. Du undgår ikke at skulle lære en del matematik også.


Brugbart svar (3)

Svar #3
02. juli 2012 af peter lind

tilføjelse. Det er naturlovene man lærer om. Brugen af dem er sekundær.


Svar #4
02. juli 2012 af anonym000

#1 & #2

 

Okay. 

jeg har hørt at noget af undervisningen skulle være på engelsk? 

Nu er jeg OK til engelsk, men sproget blever nok markant sværer på uni, så man er nød til at være mega god til engelsk for at kunne følge med...

- - -

...............


Brugbart svar (2)

Svar #5
02. juli 2012 af peter lind

Jleg ved ikke om sproget er på engelsk eller dansk men du får med stor sandsynlighed brug for engelske bøger. Der kommer en del faglige gloser i den forbindelse; men det er ikke slemt. Jeg er ikke selv en ørn til engelsk; men havde ikke problemer med de engelske fagbøger.


Brugbart svar (2)

Svar #6
02. juli 2012 af Nilletøz (Slettet)

#4 - bøgerne er primært på engelsk (på kærestens hylde kan jeg p.t. se en ud af omkring 23, der er på dansk - og det er videnskabsteori). Selve forelæsningerner er på engelsk, hvis der er studerende på holdet, der ikke kan dansk. Uanset om det er en eller to ud af hele gruppen, så vil undervisningen være på engelsk, hvis de er der. 

Det er selvfølgelig fagsprog, så der vil være nogle engelske ord, man ikke nødvendigvis kender, når man starter eller starter på et nyt kursus. Hvor let det er at komme efter, ved jeg ikke. Jeg har jo ikke selv læst bøgerne, men jeg forestiller mig, at man hurtigt lærer det, selv hvis engelsk ikke er ens stærkeste side, netop fordi største delen af litteraturen er engelsk :)


Svar #7
02. juli 2012 af anonym000

#5 & #6

Okay :) 

- - -

...............


Brugbart svar (1)

Svar #8
03. juli 2012 af Nilletøz (Slettet)

Hvis du har tænkt dig, at du vil ind og læse fysik på uni, så bør du måske tjekke studieordningerne på både KU og AU (evt. flere steder, men det er de to, jeg kender noget til). Strukturerne er nemlig forskellige, så det er jo en god idé at se efter, hvad der passer en bedst. 

Som jeg lige forstod det, så kører KU primært 7½ points kurser, hvor de på AU kører primært med 5 points kurser (nogle gange 10 point). Om KU kører med semestre, ved jeg ikke, men AU kører med kvarterer. Det betyder, at et kursus tager 7 uger og så er der tre ugers eksamensperiode hele året igennem, nogle gange kun 14 dage, men ca. der omkring :) 

Man lærer ikke de samme ting, men man får de samme kompetencer, uanset om man læser på KU eller AU. Man kan også få merit, hvis man flytter fra det ene sted til det andet - i nogle tilfælde. F.eks. er lineær algebra på 7½ point på KU men på 10 point på AU, og det betyder, at hvis man rykker fra KU til AU, så skal man tage lineær algebra en gang til - man kan ikke nøjes med at supplere 2½ point og gå til eksamen i det. (Jeg har en bekendt, der var ude for det, og han havde desværre fået en høj karakter i lineær algebra på KU). 

 


Svar #9
03. juli 2012 af anonym000

Tror ikke jeg vil læse fysik :)

Hvad er de der point.?

Er det noget du får for at have gennemført et kursus..?

Og hvorfor får man flere point i lineær algebra på AU end KU..?

 

- - -

...............


Brugbart svar (1)

Svar #10
03. juli 2012 af Nilletøz (Slettet)

Jeg er ikke selv helt inde i pointsystemet, fordi det ikke rigtig bruges på læreruddannelsen. Vi bruger det, ja. Det er dem, der afgør, hvor mange fag, vi kan få, men vi kan ikke gøre det ligeså frit som på universitetet. 

Der er kurser, man skal have, og så er der kurser, man selv kan vælge. Ens uddannelse er normeret til et bestemt antal point. Så har man ti point til rådig til kurser, kan man i princippet vælge et kursus på 10 point eller to kurser på fem point. Så vidt jeg kan forstå, da jeg skimmede nedenstående links, så har det noget at gøre med arbejdsbelastningen. 

Der står noget mere grundigt her, hvor de to sidste er beskrevet hos ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser: 

http://www.ug.dk/sitecore/content/forside/uddannelser/artikleromuddannelser/ects_pointsystemet.aspx

http://www.iu.dk/dokumentation/ects/ects

http://www.iu.dk/dokumentation/ects/ects-point/

 

Læreruddannelsen har et fast antal point, der går til linjefag og obligatoriske fag, derfor vil alle frivillige kurser ikke stå på eksamensbeviset, fordi de ikke kan tælle point - uddannelsen er fyldt op. Dem får man så som selvstændige beviser. Jeg har haft et to ugers kursus i udlandet, der vist var normeret til 3.0 point. Hos den uddannelse, der udbød kurset, der skulle man have kurser for 60 point for at udfylde et akademisk år, står der på mit bevis. Jeg måtte ikke få de point på mit eksamensbevis, fordi min læreruddannelse er fyldt op - så ville jeg have for mange point.


Svar #11
03. juli 2012 af anonym000

#10

Synes det lyder lidt mærkeligt, altså pointsystemet.

Men prøver at finde mere ud om det på nettet

- - -

...............


Skriv et svar til: Hvad er "rent" fysik på KU..?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.