Matematik

Rente tilbageskrivning

10. juli 2012 af christinacomaco (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hjælp!

Jeg kan simpelthen ikke se, hvad jeg gør forkert i nedenstående stykke:

Hvor meget har man indsat på en konto i 1988, hvis der i 2009 blev udbetalt 35.000,- Kr., hvis renten var 10 % p.a. indtil 1997, og derefter 5% p.a. med helårlig rentetilskrivning?

 

Resultatet er: 6550,06 Kr., men hvordan nr jeg frem til det?

Troede at jeg skulle finde r først, ved at sige r= (1,1*1,1*1,1*1,1*1,1*1,1*1,1*1,1*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05*1,05)^1/21-1

1,1 for de 8 år hvor renten var 10 %, og 1,05 for de 13 år renten var 5 % opløftet i 1/21, da der er 21 terminer.

Hvis jeg gør det, får jeg r=0,068774

Så har jeg sat Ko=35000 (1+0,068774)^-21

Det resultat jeg får er: 8658,94 Kr.

OG det er jo FORKERT!!!

Er der nogen, som kan give mig en forklaring?


Svar #1
10. juli 2012 af christinacomaco (Slettet)

Der hvor der står ....^1/21-1 der skulle have stået (1/21)-1, hvilket jeg også har  tastet...


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. juli 2012 af Andersen11 (Slettet)

Fra 1988 til 1997 er der 9 år, og fra 1997 til 2009 er der 13 år. Starter man med kapitalen K0, er der da efter de 22 år et indestående på

K22 = K0 · (1 + 0,10)9 · (1 + 0,05)13

og da K22 = 35.000 , har vi

K0 = 35.000 / (1,19 · 1,0513) = 7871,78

Hvis man i stedet har 9 år med 5% og 13 år med 10% , fås K0 = 6535,21


Svar #3
10. juli 2012 af christinacomaco (Slettet)

der er ikke 22 år... 2009-1988 = 21 år

Der  er 2 opgaver forud for denne, og der er der også 21 år med de samme årstal...

1997-1988  = 9 år            2009-1997= 12 år

K0 står i facitlisten til at være 6550,06 Kr - Så det gav ikke svaret - desværre - Andre bud?


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. juli 2012 af Andersen11 (Slettet)

#3

Hvis man indsætter beløbet ved begyndelsen af 1988, får man rentesatsen 10% i årene 1988, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, og 1996, i alt i 9 år. Hvis man hæver beløbet ved slutningen af 2009, får man så rentesatsen 5% i alle årene 1997, 1998, ..., 2008, 2009, dvs 13 år. Det er ikke klart af opgaven, om de menes starten af et år eller slutningen af et år.

Prøv at formulere hele opgaven. Hvis der er flere opgaver, der hænger sammen med denne opgave, er de måske relevante for hele sammenhængen. Jeg har løst opgaven i overensstemmelse med det, du har oplyst.


Svar #5
10. juli 2012 af christinacomaco (Slettet)

Hvor meget har man indsat på en konto i 1988, hvis der i 2009 blev udbetalt 35.000,- Kr., hvis

a) renten i hele perioden har været 10 % p.a. med helårlig tilskrivning?

b) renten i hele perioden har været 10 % p.a. med halvårlig tilskrivning?

c) renten var 10 % p.a. indtal 1997, og derefter 5 % p.a. med helårlig rentetilskrivning?

 

Spørgsmål a) og b) har jeg rigtige (og der regner jeg jo også med de 21 år)

a) Ko= 35000(1-0,1)^-21    = 4729,57

b) Ko= 35000(1-0,05)^-42   = 4509,39

 

men spg c)... Ingen anelse om, hvad der går galt....


Brugbart svar (0)

Svar #6
10. juli 2012 af Andersen11 (Slettet)

#5

Svarene i a) og b) er nu

a) K0 = 35000 · (1+0,10)-21 = 4729,57

b) K0 = 35000 · (1+0,05)-42 = 4509,39


Svar #7
10. juli 2012 af christinacomaco (Slettet)

hov ja, det var en tastefejl :-)

det er ved at være mange timer jeg har bøvlet med det...

Jeg tror bare, at jeg med omvendt bevisførelse konstaterer at de må have skrevet forkert i facitlisten... Bedre forklaring?

uanset om jeg regner med 8 og 13 år eller 9 og 13 år, bliver resultatet ikke det der står i facitlisten...


Brugbart svar (1)

Svar #8
10. juli 2012 af Andersen11 (Slettet)

#7

Ja, jeg er ikke i stand til at reproducere det angivne facit. Det nærmeste, jeg kan komme, er ved at antage, at man får 5% i de første år og så 10% som anført i #2.


Svar #9
10. juli 2012 af christinacomaco (Slettet)

Mange tak for at du har brugt din tid på at hjælpe mig :-)

Jeg vender tilbage i morgen med en tilbagemelding på, hvad min kære lærer evt. har af kommentarer at knytte :-) Hav en god aften.


Skriv et svar til: Rente tilbageskrivning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.