Generelt

Dansk og karaktergivning

11. juli 2012 af HrQuantum (Slettet)

Hej alle sammen.

Jeg skriver da jeg i sommerferien har druknet mig selv i bekymringer over, hvordan det mon vil gå på gymnasiet.

Det er nemlig sådan, at jeg ikke er decideret god til dansk.

Det er ikke ligefrem let at følge med, da jeg hverken har forældre der kan give akademisk support, samt er isoleret fra omverdenen på trods af mine forældres religiøse overbevisning. Dette har resulteret i, at jeg på ingen måde er i stand til at holde en samtale i gang. Altså, har jeg forholdsvis ingen menneskelige kontakter.

Jeg klarer mig relativt godt i skolen, hvis man ser bort fra faget dansk. Det er sådan at jeg har boet i udlandet et års tid, hvilket har givet mig et kolossalt knæk.

Nu er det sådan, at jeg skal starte på gymnasiet efter sommer, hvilket jeg ser som meget bekymrende. For uanset hvilket fag der er tale om, er sproget en af de meget vigtige faktorer, hvad angår karaktergivningen.

Jeg var forleden til en mundtlig fysikeksamen, og scorede et sølle 7-tal, da jeg ikke var i stand til at formidle min viden på en formel måde. Jeg havde det hele med, og meget mere oveni.
Samme karakter fik jeg i dansk, både skriftligt og mundtligt.

Mit spørgsmål er: Er det muligt at score topkarakterer i gymnasiet, hvis det udelukkende er dansk, der er ens svage side?

På forhånd tak


Brugbart svar (2)

Svar #1
11. juli 2012 af Kulka (Slettet)

Kære Dr.Quantum 

Først og fremmest må du lære at slappe af og nyde sommerferien, så du kan bekymre dig om tingene, når de kommer op (hvad hvis nu alt der her var overflødigt alligevel?

Du virker til at være en kvik og flittig elev, så jeg vil være ærlig. Kommunikation er altafgørende både mht. årskarakter og eksamenskarakter. Det er jo ud fra din formidling at lærere og censorer kan vurdere, om du rent faktisk har forstået teorien eller teksten. 

Jeg kender selv en dreng, som ikke har haft nemt ved at formidle sig selv, men som egentlig var knalddygtig. Dog fik han tit lavere karakterer pga. dette. Når det så er sagt, virker det til, at du sagtens kan håndtere skriftlige opgaver, da du har kunnet skrive dette indlæg simpelt og forståeligt. Hvad du så bør gøre er at: læse, læse og læse, snakke, snakke og snakke. Og det skal du bare blive ved med. 

Nu hvor du har ferie, giv slip på triviallivet. Få mødt dig nogle nye mennesker, åben dig op. Det er f.eks. et godt sted at starte - også er det endda sjovt :) Måske vil det hele bliver bedre, når du begynder på gymnasiet med lidt mere selvværd, åbenhed og masser af sjove minder og optimisme for ikke at nævne fornyet energi til al den læsning og opgaveskrivning, der bliver på gymnasiet.

Held og lykke med det :) 

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #2
13. juli 2012 af mette48 (Slettet)

Har du overvejet at få en dansk penneven.

Dit indlæg her er så godt formuleret at du ikke har grund til at være bange for at bruge det danske sprog.

Du skriver at du er isoleret på grund af dine forældres religion. Find ud af, om de har noget imod at du skriver sammen med en jævnaldrende dansk pige. Lad dem være med til at vælge en penneven. Du kan finde andre der gerne vil have en penneven ved at søge lidt på nettet.

At skrive om hverdagens oplevelser med en jævnaldrende, kan måske give dig mere tro på at du godt kan klare udfordringerne i gymnasiet.

Dette er bare et forslag.


Skriv et svar til: Dansk og karaktergivning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.