Matematik

Bestem en ligning for l

21. juli 2012 af slime (Slettet) - Niveau: B-niveau

En linje l går gennem punktet A ( 4, -5) og er parallel med linjen m, der er givet ved m : 3x + 4y - 5 = 0-

Bestem en ligning for linjen l.

 

 

Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre dette?

 

Svaret giver y = - 3/4x  - 2. Jeg forstår bare ikke hvordan?

Der må være en formel tænker jeg lidt, men hvilken?
 


Svar #1
21. juli 2012 af slime (Slettet)

Uden hjælpemidler forresten.


Svar #2
21. juli 2012 af slime (Slettet)

Det er MED hjælpemidler. Læste forkert. Jeg har en TI Voyage (Kan det samme som en TI 89)


Brugbart svar (1)

Svar #3
21. juli 2012 af mette48 (Slettet)

3x + 4y - 5 = 0

4y=-3x-5

y=-3/4 x -5/4               hældningen er den samme for de to paralelle linier altså -3/4

y= -3/4 x +b                indsætter A (x,y)=( 4, -5)

-5=-3/4 *4+b

-5=-3+b

b=-2

y=-3/4 x -2


Brugbart svar (1)

Svar #4
21. juli 2012 af NejTilSvampe

Hvis du lader være med at tænke over hvilken formel du skal bruge, men istedet tænker over -

*hvad ved jeg, og hvordan relaterer de oplysninger til det jeg prøver at finde? Så burde du komme langt.

Der er op til flere måder at løse denne type opgaver på.

F.eks. ved du at m og l har ens hældning - det er definitionen på to parallelle linjer.

dvs. at linjen l i hvert falde skal hede noget med :

3x + 4y + c = 0

Indsæt så dit punkt A i den ligning, og løs mht. c.


Svar #5
21. juli 2012 af slime (Slettet)

Tak for svaret Mette.

Jeg prøver lige at regne igennem for at se, om jeg forstår det :)

 

 

@NejTakTilSvampe, jeg ser det lige igennem :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
21. juli 2012 af SuneChr

# 0

For en linje i planen gælder:

Linje gennem (x0 ; y0) med normalvektor n = (a ; b) har ligningen

a·(x - x0) + b·(y - y0)  =  0

Da de to linjer skal være paralelle, skal også deres normalvektorer være paralelle.

Linjen l har derfor også normalvektoren n = (3 ; 4)


Svar #7
21. juli 2012 af slime (Slettet)

Jeg har set det igennem og jeg tror jeg forstår det.

 

Takker igen :)


Skriv et svar til: Bestem en ligning for l

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.