Studievalg og videregående studie

Engelsk kvote 2 Århus Universitet

26. august 2012 af Sus92 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hejsa.

Jeg vil gerne søge ind på Århus Universitet næste år, for at læse Engelsk (kvote 2), og har først lige nu fundet ud af at det faktisk ikke ser så godt ud for mig... Har taget en 2-årig hf, og her er hvordan situationen pt ser ud:

Kvote 2 fagene siger Dan A, Eng B og His B - og så skal jeg opfylde de specifikke adgangskrav - dvs jeg skal have suppleret Eng A, og skal have tysk fortsættersprog.. Grænsekvotienten 2012 for kvote 2 er på 7,4.
Mine karakterer for kvote 2 siger:
Eng B - 10 og 12
Dan A - 4 og 7
His B - 4 (Kult-fag)
Har derved fået snittet til at være 6,83..

Her er mit spørgsmål: Kan jeg tage historie om, evt få en bedre karakter og derved forøge min chance for at komme ind via kvote 2?  Jeg har været meget forvirret vdr alt det hersens halløj, og har snakket med flere forskellige vejledere, hvilket kun har gjort mig endnu mere forvirret! 

- Nogle gode råd, så vil jeg også gerne høre dem! Tak på forhånd. :-)


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. august 2012 af thelight

har du flere A fag ? det er noget med at man kan få ganget sit snit med 1,03 for hvert ekstra A fag udover det obligatoriske. Du skal også huske at universitetet automatisk ganger dit snit med 1,08 hvis du fortsætter inden der er gået 2 år.

 

dit snit bliver altså 7,3764 afrundes til 7,4. Spørg eventuelt en vejleder om alt det bonus man kan få, og tjek lige hvor mange A fag du har.


Svar #2
26. august 2012 af Sus92 (Slettet)

Jeg har kun et A fag, da jeg har gået på Hf, men jeg skal have suppleret mit eng til A-niveau.

Jeg snakkede med en vejleder, der sagde at fordi jeg søgte kvote 2 kunne jeg ikke få ganget mit snit med 1,08, fordi de kun kigger på faggennemsnittet af de relevante fag |:


Brugbart svar (1)

Svar #3
26. august 2012 af thelight

øv det hjælper ellers en del... Men hvis du har 6,8 hvorfor søger du så ikke bare gennem kvote 1 og får det ganget ? eller er karakterkravet meget anderledes end kvote 2 ? for jeg ser tit uddannelser hvor det ikke er så anderledes.

Jeg havde også et fag på B niveau og fik det også på A som valgfag og der får jeg ganget mit snit med 1,03 så prøv at se om det mon ikke er det samme med supplering ? så kunne man eventruelt tage flere A fag indtil snittet stiger som man vil have det ? men jeg er ikke sikker med hensyn til supplering


Brugbart svar (1)

Svar #4
26. august 2012 af ThymsB (Slettet)

Ja, du kan godt supplere de fag om, hvor du tror på du kan få en højere karakter i forhold til kvote-2-snittet. De ændrer dog ikke på dit almindelige gennemsnit (til kvote 1) men kun i forhold til gennemsnittet af relevante fag på kvote 2. Sørg derfor også for at få en god karakter i tysk, som jeg også tror er medtællende (samt naturigvis A-niveauet i engelsk også). 

Husk desuden at der er frit optag på engelsk i Aalborg, som vil være oplagt at vælge som en lavere prioritet, hvis drømmen om Aarhus skulle briste. 

har du flere spørgsmål skyder du bare løs!


Svar #5
26. august 2012 af Sus92 (Slettet)

Er i sikre på at jeg kan gange det med 1,03? Det er jeg nemlig ikke.. 

- på kvote 1 skal man have 7,3 - men selve grænsekvotienterne 2012 er jo bare vejledende. Det kan jo godt være at de er steget til næste år. 

Hvis jeg søger kvote 2, er det så ikke irrelevant hvilken karakter jeg får i Eng A, når adgangskravene kun er niveau B mht eng? Vil self. prøve at få så gode karakterer som muligt!
Selv hvis jeg supplerede, og lad os sige jeg fik et 7-tal i Historie, ville det så gøre min chance større? Fik nemlig bare afvide at jeg kunne da godt supplere, og så kunne jeg jo 'altid bare prøve at søge...' hvilket jeg synes, ikke lyder særlig optimistisk. |: Der fik jeg ihvertfald lige nedtur på :D


Brugbart svar (1)

Svar #6
26. august 2012 af ThymsB (Slettet)

Hvornår færdiggjorde du din HF? 

Nej, du må ikke gange med 1,03. Til gengæld må du muligvis gange med 1,08 for tidlig studiestart (indenfor to år efter afsluttet studentereksamen). Denne regel er dog ikke for kvote 2 men i stedet kvote 1 (dit samlede gennemsnit fra HF). På kvote 2 må du ikke gange med noget. 

Engelsk A er et krav hvorfor det bestemt ikke er irrelevant - det er da i stedet meget vigtigt. Tjek her: http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/bacheloruddannelser/humanistiskebacheloruddannelser/sprog/engelsk.aspx#fold3

Ja, hvis du får en højere karakter har det en betydning i forhold til kvote 2, da det er den højeste karakter man har fået, der tæller - hvorfor dit kvote 2 snit bliver højere. Det er som du selv er inde på gennemsnittet i de relevante fag, der vægtes meget højt på AU. Derfor vil det også være relevant at forsøge at få bedre karakterer i et fag som dansk, men det er selvfølgelig rigtig mange timer (du kunne evt. bare melde dig til som selvstuderende, gå til eksamen og prøve lykken). 

 


Svar #7
26. august 2012 af Sus92 (Slettet)

Hvor kan man melde sig til det? Fordi jeg skal jo alligevel have suppleret Eng, tysk og genoptage His B, så kunne jeg vel også tage Dan A igen. Hvis jeg tog Dan A igen, og fik, lad os sige, en værre karakter - så falder mit snit ikke vel, fordi jeg allerede har taget det?

Jamen jeg fik afvide at jeg ikke måtte gange med 1,08 når jeg søgte ind på kvote 2 fordi de netop kun lagde vægt på de relevante fag og ikke snittet som der ses på i kvote 1. Jeg færdiggjorde den i år :-) 


Brugbart svar (1)

Svar #8
26. august 2012 af ThymsB (Slettet)

Nej, du kan godt vælge at beholde den gamle karakter i stedet, hvis du skulle få et dårligere resultat. Du kan melde dig til alle de relevante fag på dit lokale VUC (også som selvstuderende)

Nej, du må ikke gange med noget på kvote 2. Det er også, hvad jeg skriver ovenfor :)


Svar #9
26. august 2012 af Sus92 (Slettet)

Hov, der må jeg ha' kigget forkert :-D

Men tusinde tak for hjælpen:)


Brugbart svar (1)

Svar #10
26. august 2012 af ThymsB (Slettet)

Velbekomme :P


Skriv et svar til: Engelsk kvote 2 Århus Universitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.