Rate mit Dansk essay

Hey :) dette er mit første essay ever så vil gerne spørge om der er nogen der lige vil læse det igennem og komme med nogle gode råd?

Et døgn gik. Fireogtyve timer. 1.440 minutter. 86.400 sekunder, tiden går, vi har alle prøvet det at stå og vente et eller andet. Vi venter på alt, venter på toget , venter på vennerne, venter på maden, venter på sommeren. Venter utoldmodigt  på gaverne juleaften , Venter på den nye Iphone. Vi venter hele tiden uden at tænke over det. Vi venter hver dag. Men afsætter vi tid til at vente? Nej, vi regner bare med at det hele kommer til tiden, at vi slet ikke behøver at vente, også selvom at vi ved at toget aldrig kommer til tiden, Veninden altid kommer for sent ud af døren, sommeren aldrig kommer, at julemiddagen altid tager længere end planlagt, Og at Appel påtvinger deres bruger ventetid for at yde spændingen  og derfor deres salg. Men hvorfor tænker vi egentligt sådan? Man aftaler en tid ved lægen, lægen bliver forsinket 5 minutter, vi venter, venter på at lægen skal kalde dit navn, vi forventer ikke at lægen bliver forsinket, vi bliver sure og utålmodige fordi vi oplever dette som frihedsberøvelse.
Måske er ventetiden alligevel ikke så slemt? Mens man står og venter på toget eller mens man står i køen i Bilka flyder tankerne rundt i hovedet på os. Hvordan mon det går Danmark i håndboldkampen mod tyskland i aften? Hvornår var det at jeg sidst var ovre og besøge min tante? Der glider massere af tanker rundt i vores hoveder uden at vi rigtigt selv er klar over det.
En dag er alt for sent. Det hele bliver for sent en dag. Den dag venter vi også på. Den dag hvor alt er for sent. Ventetiden er der, men hvad venter vi egentlig på? Vi venter på alt, og alligevel venter vi ikke på noget. Måske venter vi bare forgæves her i livet. Vi venter på så meget og dog så lidt. Men hvorfor venter vi egentlig? Nogle venter fordi de kan lide det, andre fordi de bliver nødt til det. Uanset hvad vi venter på, så er det ikke alt der er værd at vente på. Er der noget der er værd at vente på? Det er forskelligt fra menneske til menneske, nogle går og venter på at prinsen på den hvide hest dukker op,  mens andre syntes det er for lang tid at vente, men hvorfor er det for lang tid? Den prins kan jo dukke op i morgen, eller i næste uge, mens nogle prinser aldrig dukker op.
Nogle tager bare livet som det kommer og venter slet ikke på noget, og dog. Disse mennesker lader ikke tiden styre deres liv, de tilrettelægger ikke deres liv, som andre gør, de tager bare det hele som det kommer. Hvis de ikke nåede deres tog, så tager de da bare det næste. Måske tænder de deres computer og sidder og laver noget arbejde mens de venter på det næste tog, på den måde spilder de jo ikke deres ventetid på toget. I toget kan de måske lave endnu mere arbejde, så spilder de heller ikke tiden i toget.
Hvis vi spoler tilbage til år 1832, vil vi i Danmark være midt i romantikken som var en litterær tidsalder hvor vi gik meget op i det ideelle menneske og generelt den ideelle verden og levemåde. Dengang brugte de sikkert ligeså lang tid på at vente som vi moderne mennesker gør i dag, men de så anderledes på det. For dem var det en stor og fantastisk ting at toget overhovedet kom. Dengang var litteraturen mindre samfundskritisk og derfor blev ventetiden også set på som værende et puste rum for mennesket.
Ventetid er tænke tid er der et  klogt menneske der engang har sagt, det passer jo også. Når vi venter så tænker vi. Men venter vi så også når vi tænker? Vi bruger vel tiden fornuftigt når vi tænker, vi tænker på alt mellem himmel og jord. kærlighed, ånder, tro, naturen, vejret, i morgen, i går.Kommer vi nogen vejene med at tænke? Vi tænker tit bare tanker, det er ikke nødvendigvis handlinger vi senere udfører i livet. Vi kan vente på at tankerne bliver ført ud i livet, men drømme plejer ikke bare falde ned fra himlen, vi skal selv op og fange dem. Vi venter tit på noget som vi selv skal gøre. Vi venter på at det hele ordner sig selv. Vi venter på at hjælpen kommer til os, men vi tør ikke noget selv gøre noget for at den. Vi prøver bare at lade verden køre selv, men det fungerer ikke, vi skal hjælpe den godt på vej, vi kan ikke bare sidde og vente at den globale opvarmning klarer sig selv, vi skal hjælpe den på vej til at blive bedre. Vi skal hjælpe og ikke bare vente hele tiden. For hvis alle mennesker i hele verden bare ventede, var der så egentlig noget at vente på? Og hvis vi alle ventede, så ville verden gå i stå, og så ville vi bare vente på at den gik i gang igen, men så kloge er folket i dag ikke, der er ikke nogle der tør at gå imod alle andre og få verden til at køre igen. Så folket vil bare sidde og vente og kigge ud i den blå luft, men nogle hader jo at vente, og der er nogle der mener at det værste man kan udsætte et moderne menneske for, er ventetid. Men hvordan kan det være? Vi har jo tiden til at vente på det. Men er det virkelig værd at vente på hvis det er alt for længe man venter?