HJÆLP!Ret venligst de fejl i kan finde

Et Skibsforlis.

Skibsforlis 500km vest for Skotland. Dampskibet S/S Norge var på vej til New York da det pludselig stødte ind på klippeøen Rockall.

Af Klaudine Mae Abendan 

S/S Norge forliste kl.07.45 den 28. juli ved påsejling af Helens Rev ved den lille klippeø Rockall, 500km vest fra Skotland. 635 mennesker af de i alt 727 passagere omkom. 
Kaptajn Valdemar Johannes Gundel fortælling.

Før tragedien

”Solen skinnede, og det strømmede med mennesker. Folk stod allerede, og vinkede farvel til deres familie ved dækket. Folk på gangene, prøvede at finde vej hen til deres kahytter. Ombord på skibet var både danske, svenske, norske og russiske passagere. De alle var bare så glade og kunne ikke vente til at ankomme til New York for at få en bedre fremtid. Det husker jeg klart og tydeligt fortæller Kaptain Valdemar Johannes ”.

Efter tragedien

”det hele er min skyld. Hvis det ikke havde været fordi, jeg tog en omvej ville det ikke ske fortæller kaptajn Valdemar Johannes Gundel”. Jeg tænkte nemlig, at det ville være en hurtigere vej i stedet for den anden. Så jeg kiggede godt og grundtig på kortet, og besluttede mig for at tage en omvej. Alt gik efter planen indtil vi sejlede ind i klippeøen. Jeg havde ikke set det komme men da vi så kom, tætter på var det forsendt af mig vende skibet. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne, men det var forsendt fortæller kaptajnen af S/S Norge, mens der triller nogle tårer. Jeg fortryder, at jeg tog den beslutning, jeg ville ønske, at jeg ikke havde ændret på sejlrute siger kaptajnen.

Kirsten Jørgensens fortælling

”man blev mast, hivet i tøjet og skubbet af folk fortæller Kirsten Jørgensen som også var med S/S Norge. Jeg husker klart og tydeligt, at mor og jeg blev sat ned i en redningsbåd uden far. Jeg blev så ked af det, jeg gad ikke efter lade ham på båden helt alene. Men så begyndte redningsbåden, at bevæge sig stille og roligt ned af. Da vi var kommet lidt længer væk fra skibet, kunne vi se at skibet var begyndt at synke og at folk hoppede ned i vandet selvom de vidste at vandet var -10 grader koldt. Heldigvis var far ikke en af dem, han var så heldig, at han var kommet med i en redningsbåd fortæller Kirsten Jørgensen” som var en af de overlevende sammen med sin mor og far. 

Ingen havde regnet med, at S/S Norge og dets passagere skulle lide dette tragiske uheld. I starten var alle glade dels fordi de så frem til en bedre fremtid i Amerika og dels fordi de fleste ikke havde været ude og sejle før.

De overlevende fra S/S Norge, blev hentet af et redningsskib efter 2 dage. Der blev der talt hvor mange overlevende, der var tilbage af de 727 passagere. De nåede frem til, at 160 overlevede om 635 omkom. De fleste overlevende blev dels syge fordi, at de hverken havde spist og drukket vand. To børn døde. Folk var bange for, at de ikke ville kunne overleve. Dels fordi at det var så koldt og dels fordi, at skibet ikke havde nok mad til alle. Redningsskibet havde fået besked på, at vente lidt med at sejle til lands.

Rester fra vraget

Juli 2004, startede et dykkerekspedition til vraget.
Det tog mig 5min, at svømme de 10 meter ned til vraget. Der fandt jeg flere skeletter, ødelagt tøj, skibsrester og en masse andet. Men det vigtigste martreale jeg fandt, var en blå diamant halskæde. Jeg svømmede hurtigt op til overfladen for, at vise det til de andre. Vi prøvede, at søge efter den halskæde i timevis, og efter 30min fandt vi endelig ud af hvad halskæden hed. Halskæden hedder ”the blue diamond”. Vi fandt ud af, at det var en sjælden halskæde. Den er 10.000.000 kroner værd. Der stod, at det var Nicolas Bieber som havde købt den. Det var en fantastisk oplevelse at komme ned til vraget af S/S Norge. Dels fordi, at jeg selv har læst bogen om S/S Norge, og dels fordi jeg personligt synes det er spænende. Det var mig en ære, at komme ned til skibet og se det med mine egne øjne.

Der er præcis gået 50år siden S/S Norge forliste. Og selvom der er gået så mange år, er der stadig rigtig mange folk, som stadig sørger over det. Folk tager ud til stedet, hvor skibet sank for at bede og lægge blomster. Det ved jeg fordi jeg selv tog med en del mange mennesker derud. Mange folk græd da vi nåede hen til Rockall.

Der er også fortælling om at hvis man tager der ud om aften kan man hører de døde råbe om hjælp og nogle græde.

R.I.P til de 635 døde.