Samfundsfag
Notat til Helle Thorning Smith - er total på bar bund!
Hej, jeg er ikke så god til samfundsfag, så håber virkelig i vil hjælpe mig!
Jeg skal skrive et notat til Helle Thorning - først og fremmeste; hvad er et notat helt præcist? og så opgavebeskrivelsen. Du er politisk rådgiver for Helle Thorning Smith. Skriv et notat der sætter Helle Thorning Smith i stand til at deltage i en politisk debat om fremtidens velfærd. Notatet skal sætte Helle Thorning Smith i stand til at argumentere imod følgende indvendinger, som de kommer til udtryk i nedenstående bilag.
1) Det skal være lettere at optjene ret til at modtage dagpenge. Det bør fremover kun kræve 26 ugers arbejde mod 52 uger i dag.
2) De vedtagne ændringer i dagpengeperioden, skal rulles tilbage således at arbejdsledige fortsat kan modtage dagpenge i 4 år.
3) S-SF-R regeringens aftale med Venstre og Konservative om at overførselsindkomster fremover skal nedreguleres med 5,1 %, skal bortfalde.
Som inspiration til opgave kan du se Debatten på DR med Clemens Kjersgaard d. 6. september: http://www.dr.dk/DR2/D/Debatten/#/54004
Enhedslisten kræver ændringer i dagpengeregler – Randers Amtsavis, d. 24. august 2012
Der er ikke job nok til de langstidsledige, mener Enhedslisten, som derfor vil ændre på dagpengereglerne. Det kan blive nødvendigt, erkender SF.
Af Pia Glud Munksgaard og Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau
En massiv indsats for at skabe job til de tusindvis af danskere, der står til at falde ud af dagpengesystemet efter nytår, er nødvendig.
Men det er ikke nok, hvis man vil beskytte alle langtidsledige mod at miste deres indtægt.
Sådan lyder det fra Enhedslisten, der i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger vil have ændret i dagpengereglerne, så det bliver nemmere at få ret til dagpenge.
- Mange politikere har i den seneste tid sagt, at en forbedring af dagpengesystemet er en rigtig dårlig idé, fordi det bedste er, at folk kommer i arbejde. Det tror jeg ikke, man kan finde nogle, der er uenige i. Men det er bare sådan, hvis man forholder sig lidt til virkeligheden, at her og nu er der ikke job nok, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt Nielsen, ved partiets sommergruppemøde, der fredag blev afholdt i Karrebæksminde.
Her fremlagde partiet en række forslag til, hvordan man undgår, at langtidsledige ryger ud af dagpengesystemet.
Blandt andet foreslår Enhedslisten at gøre det nemmere at optjene ret til at modtage dagpenge. I 2010 vedtog regeringen og Dansk Folkeparti at fordoble genoptjeningsperioden, så det kræver 52 ugers arbejde inden for tre år at få ret til dagpenge. Det ønsker partiet rullet tilbage, så det kun kræver 26 uger. (forkortet)
De Radikales leder, Margrethe Vestager, har tidligere afvist at ændre i dagpengereglerne, og i forbindelse med Socialdemokraternes sommergruppemøde sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) følgende, da hun blev spurgt til mulighederne for at ændre genoptjeningsretten:
- Man skal bare huske på, at dem, der er i fare for at falde ud af dagpengesystemet, de har ikke glæde af, at man piller ved optjeningssystemet. Det, de har glæde af, er, at vi skaber nye job.
(Forkortet af PO)
Enhedslisten raser over lavere overførsler – Herning Folkeblad d. 1. september 2012
OVERFØRSELS-INDKOMSTER Det er asocialt, at folk på dagpenge, kontanthjælp eller efterløn betaler regningen for skattelettelser til vellønnede danskere i arbejde. Sådan siger Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen til et svar fra socialminister Karen Hækkerup (S). I det svar erkender hun således, at 900.000 danskere på overførselsindkomst rammes af regeringens skattereform med Venstre og de Konservative.
-Mennesker udenfor arbejdsmarkedet kommer til at betale regningen for, at vel-og højtlønnede kan få sig nogle kraftige skattelettelser. Det er asocialt og fuldstændig i strid med målsætningen, som regeringen skrev i sit regeringsgrundlag, siger Finn Sørensen Med skattereformen får de berørte fra 2016 reguleret overførselsindkomsten 5,1 procent lavere, end den ellers ville havet være reguleret.
Det sparer årligt statskassen for knap fire milliarder kroner, og beskæftigelsen øges med 6000 personer. Det imponerer ikke Enhedslistens socialordfører.
-Det er et af de sædvanlige regnestykker fra finansminister Bjarne Corydons regnemaskiner.
Det bygger på den store vildfarelse, at hvis vi bare tager penge fra folk, som ikke har råd, så får vi flere arbejdspladser, siger Finn Sørensen og fortsætter: -Regeringens opgave er at mindske ulighed og fattigdom, men reformen trækker i den forkerte retning. / RITZAU/.
Det er med bilagene til opgaven, da jeg tænkte det ville gøre det nemmere for jer at hjælpe:)
Håber i kan komme med en start, nogen eksempler på hvad jeg kan skrive eller sider hvor jeg kan finde noget super godt noget at skrive!
På forhånd tak for hjælpen!
Hilsen Mie
Svar #1
18. september 2012 af Gulle17 (Slettet)
Nu har jeg selv kun skrevet et enkelt notat, men jeg har forstået det sådan, at du faktisk skal tænke: Jeg er HTS's spindoktor og skal give hende en masse gode argumenter til denne debat :-) Så du skal sætte dig ind i HTS's politik omkring området og finde en masse argumenter for det.
Samtidig skal du finde ud af hvad din modstander vil argumentere for (de 3 påstande du har skrevet) og finde ud af hvilke argumenter vil modstanderen bruge på disse? Og derefter så finde nogle modargumenter til disse argumenter :)
Håber det hjalp lidt :)
Svar #3
25. september 2012 af Chm95 (Slettet)
Okey er ked af det, men kan virkelig slet ikke finde ud af det, tænkte på om nogen havde et eksemplar, jeg kunne bruge som inspiration ? : )
Skriv et svar til: Notat til Helle Thorning Smith - er total på bar bund!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
