Studievalg og videregående studie
iBsc og FIR
Hej alle-
Jeg sidder lidt i en skruestik, som jeg håber at een med konkret personlig erfaring på området, alternativt en arbejdsgiver, kan være behjælpelig med at afklare -
Jeg er 28 pr april 2012.
Jeg har arbejdet som professionel soldat, kok , forsikringssælger og håndværker siden mit 18. år.
Nu har jeg i juni 2013 færdiggjort en fuld HF med matematik A, dansk a, engelsk a og øvrige på henholdsvis b og c, hvilket i sig selv er lidt af en præsation.
Jeg søger ind på Bsc IB på CBS pr august 2013, altså næste sommer. Den færdiggør jeg forhåbentlig på tre år, og vil derefter eventuelt tage en FIR.
Jeg har forhåbninger om (som 90% andre ideologiske FIR'er), at komme ind i en hands-on-funktion et af de større kapitalforvaltningshuse i enten Oslo, København eller Hamborg/Frankfurt.
MEN - jeg er, hvis alt går vel, 32 når jeg er færdig.
Vil dette - efter jeres individuelle, subjektive vurderinger - blive vægtet meget negativt eller meget positivt ?
Pros kunne være, at jeg er mere "moden" end mange andre, og virkelig har haft jord under neglene.
Cons kunne omvendt være, at de 4-5 år jeg er "for sent" på den, kunne være en hindring for virkelig at nå nogle vegne.
Det er temmelig frustrerende at gå med denne latente frygt, så jeg håber at få noget aflklaring. Ikke at negativ respons vil afholde mig fra at tage en uddannelse, da jeg uanset hvad vil være bedret stillet med, men alt andet lige, så er det fint nok lige at få afstemt forventningerne til et realistisk niveau.
Tak fordi du læste mit indlæg!
/Chr.
Svar #1
28. oktober 2012 af hellerup2900 (Slettet)
Hej Chr.
Jeg synes det lyder ekstremt ambitiøs, at du nu har taget en fuld HF. Jeg kan sagtens forstå din bekymring vedrørende din alder ved færdiggørelse af studiet. Jeg ville ikke mene, at det har nogle konsekvenser, at du er ældre end dine arbejdskolleager. Som du selv skriver har du tidligere arbejdet som: soldat, kok, forsikringssælger & håndværker, og dette kan kun være et plus, da du derved har massere af erfaring fra det virkelige liv. Imodsætning til de andre studerende som måske kun har haft et enkelt job i et supermarked.
Så alt i alt har du intet at frygte. Din alder ville ikke komme til, at hæmme dine karrieremuligheder. Du har en masse erfaring, som kun er et plus, og din alder er stabil, og det tror jeg mange arbejdsgiver søger. De ved derved, at du moden.
Svar #2
28. oktober 2012 af mouritzen2012 (Slettet)
Det er fint at høre en positiv holdning til det.
Jeg glemte at skrive, at det er på ét år at jeg er færdig med den fulde HF med 3 højniveaufag, alene for at skynde mig at blive færdig i den anden ende.
Men tak for input :)
Svar #3
01. november 2012 af emul0c
Jeg har svært ved at bedømme om det er en ulempe eller ej at være så "gammel". Ulempen er selvfølgelig at du kommer til at starte på samme niveau som folk der er op til en 7-9 yngre end dig (for nogle af de hurtige). Derudover skal du være indstillet på at du KAN få en overordnet som er yngre end dig selv. Kapitalforvaltning og Investment Banking generelt er meget hierarkisk opbygget, og en der har 3 års erfaring vil til hver en tid være mere senior end en færdiguddannet og altså bestemme over denne, uanset om han måske kun er 28 og du er 32.
Men er man indstillet på, at man starter lavest i hierarkiet så kan jeg ikke se at det skulle være så stor en ulempe igen - ikke hvis man viser nok interesse for emnet.
At du gerne vil til Hamborg eller Frankfurt lyder spændende, men så skal du sætte dig for øje at du skal kunne tale flydende tysk - i denne branche er der rigtig meget kundekontakt, og det er de færreste steder som ansætter folk i ikke-engelsktalende lande, som ikke kan lokalsproget. Specielt Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. I norden kan man godt slippe afsted med det - samt i andre mindre lande hvor udbuddet af kvalificerede medarbejdere er noget mindre.
En tredje ting - den erfaring du har dig nu kan du ikke bruge til noget i forbindelse med det du gerne vil. Din soldater-tid måske, da den fortæller lidt om nogle kvalifikationer du har fået mv. - men de andre ting er 100% nytteløse i denne branche. En kapitalforvalter vil med sikkerhed hellere have en med (gode karakterer!) der har 6 mdr. erfaring fra et studiejob i samme branche end han vil have en person med (gode karakterer!) der har 10+ års erfaring fra alt muligt irrelevant.
Hvad karakterer angår, så sørg for at ligge i top 10% på din årgang - det som minimum fordobler dine chancer for at komme ind til samtaler. Det er en meget karakterfokuseret branche, så karakterer betyder "alt".
Min personlige erfaring siger mig at arbejdsgivere i denne branche vægter karakterer ~70-30, med de 70% på karakterer og 30 på arbejdserfaring. Det er den måde de sorterer i deres ansøgere. Det er en meget eftertragtet branche og de får derfor rigtig mange ansøgere - måden de screener på er karakterer. Ansøgninger med dårlige karakterer ryger direkte i skraldespanden og får ikke engang chancen for at komme ind til samtale.
Men derudover, så bare klø på og få nogle gode karakterer, så skal det nok gå.
I øvrigt kan jeg fortælle dig, at hvis du vil udenlands, så er London finanshovedstaden i Europa, det er der man "vil hen", det er der der er flest penge at tjene og det er der hvor man får de bedste navne på sit CV.
Svar #4
01. november 2012 af mouritzen2012 (Slettet)
#3:
Tak for svaret.
Naturligvis er jeg bevidst om, at min erhvervserfaring er totalt irrelevant. Og det er netop grundstenen i min tvivl - hvordan skal en håndværker kunne begå sig i en finansteoretisk dagligdag.
Men okay, der bliver bare kløet på, hvad angår karakterer.
Jeg så i øvrig her til morgen, at man fra statens side overvejer at bevilge lån til studerende i 100K kr.-klassen til at finansiere studier i udlandet. Ret interessant hvis andre går med tanker om udlandsstudier.
100.000 kr er jo tæt på, hvad en master koster på eksempelvis Cambridge hvis man skulle finde England interessant.
Men held og lykke til jer andre også!
Skriv et svar til: iBsc og FIR
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
