Hjælp til rettelse/karakter af dansk stil

Hej allesammen.. Jeg ved udemærket godt, at jeg er utrolig dårlig til dansk ( og har derfor matematik/fysik i gymnasiet ;) )  Så vil derfor høre, hvad I umiddelbart vil gi i karakter for denne stil. Jeg ligger normalt omkring 4.

Jeg har teskt nr. 1 der hedder "To Verdener" 

”To Verdener”
”At sætte problemer under debat” var hvad Georg Brades ville frem til da han var med til at starte litteraturens moderne gennembrud, som også er tiden hvor J. P. Jacobsen skrev sin novelle. Man skal være glad for livet, og tænke grundigt over ens valg, da de kan have indflydelse på fremtiden. Dette var et muligt budskab , som I. P. Jacobsen havde, da han i 1879 skrev novellen ”To Verdener” som handler om skel i samfundet på trods af, at man er så nær hinanden, som man er. Om hvordan en svag kvinde lever på det yderste, med en sygdom som tager det meste af hendes livsenergi, om hvordan hun forsøger alt for at få det bedre. Som læser ser man, hvilke valg man kan blive nødt til at vælge, for at få det bedre, og hvilke konsekvenser dette kan have for ens samvittighed. J. P. Jacobsen tager os igennem en fængende fortælling om livets valg igennem tre velskrevede sider, hvor man fra første beskrivelse af kvinden til sidste verslinje i sangen er betaget af teksten. 
Novellen handler om en gammel afkræftetkvinde, som er befængt med tilsyneladende uhelbredelig sygdom. Hun bor i en lille, fattig landsby på bredden til den tyske flod Salzach. Mens kvinden står og ser ud over floden, kommer der en båd fordi hende på bredden. Kvinden har prøvet alt for at blive rask, og forsøger derfor et sidste desperat forsøg på at blive rask, og gør som en gammel mand i Bayern sagde hun skulle gøre. Hun kaster derfor en bukket af forskellige blomster og urter efter en ung kvinde, for på den måde at overføre sin sygdom til denne unge pige, og selv blive rask. Kvinden kaster denne bukket og besvimer derefter, et år efter er hun fuldkommen rask. Om det er med hjælp fra den nytilkommende læge, eller buketten ved hun ikke. Dog får den gamle, nu raske kvinde, dårlig samvittighed over, at hun muligvis har gjort den unge kvinde syg. Kvinden vælger derfor at begå selvmord i selvsamme flod, som den unge kvinde kom sejlende opad. Ironisk nok kommer den unge kvinde på ny sejlende forbi, rask, og nu gift med manden som hun sejlede med før.
Novellen ”To Verdener” starter ud med en naturskildring, med mange beskrivelser. Bl.a. får man som læser indblik i skellet mellem de to landsbyer på hver sin side af floden. Selve novellen er opdelt af fire afsnit, et indledende afsnit, hvori man får beskrevet omgivelserne, og miljøet ved de to byer, og hvor fattig den ene by er, i forhold til den anden. I det andet afsnit får man en beskrivelse af den syge kvinde samt båden hvori den unge, raske kvinde ankommer i.  Det tredje afsnit foregår et år efter den tidligere handling, kvinden er blevet rask og er fortvivlet da hun tror, at den unge kvinde er syg. Derfor begår hun selvmord. Det fjerde og sidste afsnit er sangen, eller digtet, som den unge kvinde synger. Det vidste sig, at hun var ikke  blevet syg, som den gamle kvinde ellers troede. Hun er endnu engang på båden, som hun kom sejlende på tidligere, denne gang er hun gift og er lykkelig. – hvilket også er hvad hun synger om.  Man kan ofte være i tvivl om hvilken kvinde der bliver omtalt i novellen, da forfatteren skifter mellem at beskrive de to kvinder Dette gør det meget svært da begge er unavngivende . De bliver begge omtalt som ”kvinden ” og ”hun.” Der er derfor mange spring i novellen. Novellen springer også i tiden . I det indledende afsnit gør forfatteren brug af nutid, og i de resterende afsnit bruger han datid.  Dette betyder, at de beskrivelser som man får i det indledende afsnit er gældende hele tiden, hvorimod den resterende del af historien er noget, som skete i fortiden. 
J. P. Jacobsen gør også brug af mange lange sætninger i novellen.  ”Sidst havde hun været på septembertoget til St. Bartholmä, og her havde en gammel enøjet mand givet hende det råt at binde en kost af Edelweiss og vissen rude, af majsens brandknuder og kirkegårdsbregner, en lok af sit hår og en splint af en ligkiste; den skulle hun så kaste efter et ungt fruentimmer, der var sundt og friskt og som kom gennem rindende vand, så ville sygdommen forlade hende  og gå over på den anden.” (l. 37 -42.) Dette gør, at man som læser får sværere ved at læse teksten, og føler, at J.P. Jacobsen ikke har gjort så meget ud af kompositionen, som han kunne . I Citatet kan man også se, hvordan den enøjet mand gav den syge kvinde rådet, som gjorde hun kastede buketten (kosten) efter den unge kvinde. Titlen til novellen ”To Verdener” passer meget godt på selve novellen. Man får allerede når man læser titlen, et indblik i,  skellet der er mellem de to landsbyer. Hvordan den ene er rig, og den anden fattig.
Hovedpersonen i novellen er uden tvivl den syge kvinde. Man får allerede fra start indtrykket af, at hun er både gammel og grå ”En svag, udtæret kvindeskikkelse(..) svagsindet smil lå der om den trætte mund, men de lodrette rynker på hendes runde, fremspringende pande(..)” (l.18-26) Især ordene: svag, udtæret og lodrette rynker leder ens tanker hen på det faktum at hun er gammel, påtrods af, at dette ikke bliver sagt i teksten. Hun er dog uden tvivl meget syg, og hun har gjort meget for,  at blive rask igen. ”I lange, lange år havde hun lidt af en smertefuld sygdom, der aldrig lod hende ro, hvad endten hun lå eller gik. Hun havde søgt den ene kloge kone efter den anden, havde slæbt sig fra een hellig kilde til en anden, men uden nytte.” (l.35-37) Her ses det, at hun har forsøg at komme af med denne sygdom, men indtil videre uden succes . Man kan igen tro, at hun er gammel da hun i rigtig mange år selv har ledt efter en kur mod denne sygdom.  ”Kvinden” som damen  bliver kaldt  er overtroisk, det kommer til syne da hun ikke alene har søgt efter en kur ved almindelige læger , men også ved gamle koner. Og da en gammel mand siger til hende, at hun skal kaste en buket  efter en ung kvinde, så hendes sygdom vil forsvinde, tror hun på ham. Hun har dog også en samvittighed, dette ser man, da hun bliver helt fortvivlet over, at hun er blevet rask, og er sikker i sin sag om, at hun har gjort den unge dame syg. ”(..)men det varede ikke længe, så blev hun nedslået og bekymret, urolig, fortvivlet, thi overalt blev hun forfulgt af billedet af den unge pige i båden” (l. 80-82) Det ses her, at lige meget hvor meget hun hadede sig sygdom, og ville af med det, så ville hun hellere bevare sin gode samvittighed. Hun er derfor inderst inde et godt menneske.
Som jeg skrev før, er den syge kvinde inderst inde en venlig sjæl , men teksten giver alligevel udtrykket, at dårlige ting også kan ske for gode mennesker. Man ser kvindes syn på livet, selvom hun er uhelbredelig syg og utrolig dårlig, forsøger hun at leve videre, og kæmpe for at blive rask. Dette syn på livet er et overraskende menneskesyn, man ser mennesket når det er bedst . Dog ser man også hvordan ens samvittighed nager, når man har gjort noget, som man ikke kan leve med. Man ser også, hvordan synet er på religion, i den fattige by. Den tidligere syge, nu raske kvinde, tror ikke på gud, men tror derimod på andre, mystiske ting. Derimod tror den unge kvinde, som senere bliver gift, på gud. – Siden hun bliver gift . Man kan lede tankerne  hen på, at hun kommer fra den rige side af floden , og det derfor har noget at sige om man kommer fra den rige eller fattige side fra floden. 
Novellen er  repræsentativ for sin tid ,  hvori den er skrevet.  Mange af de problemer, som der var under det moderne gennembrud er skildret i novellen. Ens tanker leder især en  hen mod skellet mellem den kristne tro og ateismen, samt forskellen mellem rige og fattige.  Det var under det moderne gennembrud, at nymoderne  lægemidler kom frem. Der var derfor både mennesker der troede på uortodokse midler samt lægevidenskaben ,  dette ses også i teksten, i om med at der sås tvivl om , om det var ”den nye læge” eller den gamle enøjet mand, der er skyld I, at hun blev rask.
Novellen skildrer altså livet for den syge kvinde i en fattig landsby. Forfatteren J. P. Jacobsen vil med denne novelle sætte fokus på problemerne, som kommer til syne i novellen. På trods af, at man tilsyneladende er uhelbredelig syg, skal man fortsætte med at kæmpe for sit liv . Man skal gøre hvad man kan, dog uden at bryde sit morale kompleks . Man skal beholde sine værdier , ellers nager ens samvittighed én.