Fysik

Jorden

21. september 2005 af bllcrp88 (Slettet)
hej med jer! :-)
Jeg vil bare lige hører om der er nogen der lige vil hjælpe mig med 2 af de opgaver jeg har fået ang. Jorden....

1.) hvor lang tid tager det jorden at dreje sig en gang i sin akse i forhold til solen???? det er selvfølgelig 24 timer, men mion lærer siger at jeg skal forklarer noget yderligere om de 24 timer...

2.) Hvor lan tid tager det i gennesnit Jorden at dreje en omgang om sin akse i forhold til stjernerne??? 2timer 56 minutter..... men hvorfor lige det??? hvordan kan jeg bevise det...

jeg vil virkelig værsætte jeres hjælp....
på forhånd tak

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. september 2005 af Freud (Slettet)

Hej,,,
Jeg har lige hurtigt fundet det til dig:

Når Jorden har roteret én gang om sin egen akse (et døgn), vil Solen fra middag til næste middag have flyttet sig ca. en grad mod venstre. Det betyder, at Jorden skal udføre en hel rotation (i forhold til stjernehimlen) + ca. en grad ekstra for igen at få Solen i samme stilling som dagen før.


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. september 2005 af fixer (Slettet)

Soltid er baseret på Solens tilsyneladende bevægelse henover himlen. Det er væsentligt at understrege, at der er tale om en tilsyneladende bevægelse. For bevægelsen er en illusion, der udelukkende skyldes at Jorden roterer.

Forestil dig en imaginær (=ikke-eksisterende) cirkel der går henover hovedet på dig og står vinkelret på horisonten. Soltid er nu baseret på tiden mellem to på hinanden følgende passager af denne cirkel foretaget af Solen i sin tilsyneladende bevægelse henover himlen. Det kaldes et soldøgn og er fastlagt til at være præcist 24h
(tingene er lidt mere komplicerede end som så af grunde jeg ikke skal komme ind på nu).

Et soldøgn = 24h svarer altså til een jordomdrejning set i forhold til Solen.

Set i forhold til stjernerne er forholdene anderledes. Her må det erindres at Jorden jo - udover at rotere om egen akse - også konstant bevæger sig i sin bane om Solen. Derfor ser stjernerne ud til at bevæge sig anderledes and Solen når de betragtes her fra Jorden. Eftersom Jorden har bevæget sig et stykke i sin bane om Solen er den nemlig nødt til at rotere en lille ekstra vinkel hver dag for at Solen står samme sted som dagen før. Imidlertid er stjernerene så langt fra Jorden at de - på trods af Jordens bevægelse - tilsyneladende forbliver samme sted på himlen. Så de vil passere vor cirkel fra før et stykke tid før Solen. Rotationstiden i forhold til stjernerne (kaldes siderisk tid) er altså kortere end et soldøgn på 24 h.

I løbet af et døgn bevæger Jorden sig ca 360 grader/365 i sin bane om Solen. Dette er altså den vinkel som Jorden må dreje ekstra hver dag førend der er gået 24 h. Da Jorden på 24h roterer 360 grader må den på 1 min rotere

360grader/24h/(60min/h)

eller ca en kvart grad i minuttet.Derfor vil det tage ca. 4 min at rotere 360/365 grader.

Stjernerne returnerer altså til samme punkt på himlen ca 4 min før Solen gør. Rotationsperioden ift stjernerne er derfor ca 23h56min.

Skriv et svar til: Jorden

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.