Kemi

Hjælp til afstemning af reaktionsskemaer!

27. november 2012 af ctp263 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej,

Jeg håber nogen kan hjælpe mig, med at afstemme følgende reaktionsskemaer (sur opløsning).

• Fe2+ + ClO3- → Fe3+ + Cl-

• SO2(g) + Br2(aq) → HSO4- + Br-

• Cr2O72- + H2S → Cr3+ + S8(s)

• HNO2 + MnO4-→ NO3- + Mn2+

- Mathias   


Brugbart svar (2)

Svar #1
01. december 2012 af Hr. Kræmer (Slettet)

Det ligner du skal ud i en klassisk omgang reduktion/oxidations afstemning, eller RedOx, som man også kalder det
Hvis jeg giver hints til den første, tror jeg resten giver mening.

1) Tæl OxidationsTal (OT). Venstre side: Fe=+2, Cl=+5, O=-2    Højre: Fe=+3   Cl = -1

2) Hvad bliver reduceret, og hvad bliver oxideret?  Fe2+ -> Fe3+ = oxidation (afgiver elektron). Cl5+ -> Cl- (reduceret)

3) Hvor meget bliver hver oxideret/reduceret? Fe: 1       Cl: 6

4) Sørg for at der bliver flyttet det rigtige antal elektroner, ved at gange støkiometrisk.
Her: 6 elektroner skal flyttes over til Chlor. Jern afgiver kun en. Derfor skal der 6/1 gange jern. = 6 Fe

5) Indsæt i reaktionen, så der bliver flyttet det rigtige antal elektroner: 6 Fe2+ + 1 ClO3-    -->  6 Fe3+ + 1 Cl-

6) Tæl ladninger på hver side, og i dit tilfælde skal du afstemme med H+ pga sur opløsning. Havde det være basisk opløsning, skulle du afstemme med OH-.

Venstre side: 6*(+2) + 1*(-1)  = +11        Højre: 6*(+3)+1*(-1) = +17
Tilføj H+ på den side med færræst positive ladninger: +11 + x*(+1) = +17    =>   x=6

7) Tilføj H+ og afstem med H2O:

6 Fe2+ + 1 ClO3-  + 6H+  -->  6 Fe3+ + 1 Cl-  + 3H2O
 

Vupti
NB! ALTID dobbelttjek. Tæl efter. Du skal med sikkerhed se Redox til eksamen


Skriv et svar til: Hjælp til afstemning af reaktionsskemaer!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.