Kemi
E,Z-isomeri
Hej
Jeg er lidt i tvivl om E,Z-isomeri.
Kan der godt være tale om E,Z-isomeri, når man har en dobbeltbinding mellem to carbonatomer, hvor der på det ene carbonatom sidder to hydrogenatomer, og hvor der på det andet carbonatom sidder ét hydrogenatom og noget andet?
For så er der jo både tale om cis og trans-isomeri, og må der godt være det?
Svar #1
01. december 2012 af Hr. Kræmer (Slettet)
Hej Sinimini!
Det korte svar er nej, så kan der ikke være tale om E,Z-isomeri!
Hvorfor ikke?
Det kan du næsten selv svare på: Hvis der på det ene carbon sidder to hydrogen-atomer, vil den så have en stereoisomer? Er molekylet chiralt?
Prøv at byt rundt på de to hydrogen-atomer. Er molekylet anderledes?
Normalt kan vi tale om stereoisomeri når det er chirale molekyler. Ved ikke, hvor meget i har snakket om dét på C-niveau?
Spørg, hvis det ikke er helt klart :)
Svar #2
01. december 2012 af Sinimini (Slettet)
Der står i min bog, at der ikke kan være tale om cis/trans isomeri, når der sidder identiske substituenter på ét af C-atomerne, som indgår i dobbeltbindingen. Dette gælder vel også for E,Z-isomeri så? Men der står ikke så meget om, hvorfor den ikke kan være E,Z. ;-)
Svar #3
01. december 2012 af exutu (Slettet)
Det er ikke korrekt. Enten har du misforstået det der står i bogen ellers tager forfatteren fejl. Hvis du har en forbindelse som fx:
Cl-CH=CH2 eller. Cl2C=CH-CH2OH
Vil dobbeltbindingen se ligedan ud lige meget hvordan du tegner den, ved en simpel rotation. Altså kan E,Z og Cis/trans former ikke opstå hvis et af de implicerede carbon har 2 ens substituenter. (lån et molekyle sæt på skolen og prøv det af)
Svar #4
01. december 2012 af Sinimini (Slettet)
Øhm..Siger du så ikke det samme som mig? Jeg tror nok vi er enige.
Altså hvis vi har et carbonatom, som har to bindinger, hvor de to bindinger går til to forskellige hydrogenatomer. Så er der ikke tale om E,Z-isomeri. Har jeg forstået det rigtigt?
Skriv et svar til: E,Z-isomeri
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
