Kemi
Komplekser
Er der nogen der kan forklare mig lidt om hvordan man kan finde ud af om et kompleks skal tegnes som plankvadratisk eller tetrahedral?
På forhånd tak
Svar #1
21. december 2012 af KimT.T. (Slettet)
Kompleksforbindelsers rummelige struktur afhænger af koordinationstallet (dvs. antallet af ligander, den centrale metalion er bundet til).
Her gælder der, at kompleksforbindelser med koordinationstallet 4 vil kunne have en tetraedisk struktur, men også vil kunne have en plankvadratisk; det er umiddelbart ingen systematisk måde at forudsige, hvorvidt komplekset vil antage den ene form eller den anden, men komplekserne vil dog typisk indtage den tetraediske struktur (da denne også skaber mindst spænding (strain) i forhold til ligandernes positionering).
Jeg kan desværre ikke svare dig på, hvilke ting man kunne kigge på for at få en indikation om, hvilken struktur komplekset muligvis vil antage, men jeg tror dog heller ikke, at det indgår i jeres pensum at forudsige sådan nogle forhold. Noget, du højst sandsynligt skal vide, er dog, at for kompleksforbindelser med koordinationstallet 6 vil der altid være tale om den octaediske struktur, hvor 4 af liganderne danner en plan, mens 2 ligger hhv. oven og under planen og tilsammen danner en akse, der er ortogonal med planen.
Svar #2
22. december 2012 af exutu (Slettet)
Jeg tror du tager fejl Kim. Da jeg havde uorganisk kemi gik en del af pensum ud på at forudsige hvilken struktur en given metalion med givne ligander vil antage (altså fx tetraederisk, eller plan kvadratisk). Dette kommer an på energien, som afhænger af den måde orbitalerne interagerer. Jeg er desværre ikke hjemme før en gang efter jul (formentligt d. 26.) men der kan jeg tjekke mine noter for hvordan man gør. (det er egentligt forholdsvis simpelt som jeg husker det).
Svar #3
22. december 2012 af KimT.T. (Slettet)
#2
Ok, det kan meget vel være, da jeg aldrig har haft uorganisk kemi på videregående niveau. Men på gymnasiet (HTX) var det i hvert fald ikke en del af vores pensum (og jeg antager, at det er på det niveau, trådopretteren ønsker svar, da vedkommende efter deres profil stadig er på 3. år, STX)
Svar #4
28. december 2012 af milo81 (Slettet)
Det ville være fantastisk hvis du kunne tjekke dine noter, men tak for svarene indtil videre.
Har desværre skrevet forkert i forhold til niveau. Det er videregående, altså universitets niveau.
Godt nytår!
Svar #5
29. december 2012 af exutu (Slettet)
Herunder ses de to mulige orbital diagrammer:
SQP:http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Square_planar.png/250px-Square_planar.png
Tetrahedral: http://chemwiki.ucdavis.edu/@api/deki/files/6951/=Tetrahedral_Splitting.png
Det kan altid betale sig at være tetrahedral medmindre man er i d8 konfiguration.
Af de mulige stoffer der er i d8 er det normalt kun nikkel der forekommer i sqp. Tetrahedral foretrækkes normalt da der er mindre ladnings repulsion mellem de forskellige ligander, men lige nøjagtig nikkel foretrækker normalt SQP.
Skriv et svar til: Komplekser
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
