Matematik
Vektorrum
Kan I også være søde hjælpe mig med det her?

Svar #1
29. december 2012 af Andersen11 (Slettet)
Hvad skal du have hjælp med her? Benyt definitionen for et vektorrum og følg vejledningen i opgaven.
Svar #2
30. december 2012 af hbhans (Slettet)
Ad (b) uden Maple. Se vedlagte pdf-fil som indeholder beregninger for dette delspørgsmål.
Svar #3
02. januar 2013 af tjimtjam (Slettet)
Undrer mig lidt over, hvordan jeg i b) kan konkludere, at V er en ortogonal basis for S4 efter. Her mener jeg altså efter jeg har sluttet, at V er en ortogonal basis, ud fra skalarprodukterne giver 0, sådan at det er et ortogonalsæt, som er i et indre produkt vektorrum. Altså jeg kan slutte det er en ortogonal basis, men er V så uden videre ortogonal basis for S4?
Svar #4
02. januar 2013 af DelFerro (Slettet)
#1
Jeg ser her, at f(x) = ∑3i=0 ancos(nx), mener jeg helt klart, at det er et vektorrum, idet betingelserne for definitionen af vektorrum er opfyldt. Men hvordan skal underrum forstås hvis definitionen lyder:
"En ikke-tom delmængde U ⊆ V kaldes for et underrum hvis følgende to betingelserne er opfyldt
U1: Hvis x ∈ U og λ ∈ F gælder λx ∈ U.
U2: Hvis x,y ∈ U gælder x + y ∈ U."
Svar #5
02. januar 2013 af peter lind
Der er sandsynligvis nogle beviser og definitioner, som er nævnt i det foregående til opgaven men ikke er i selve opgaven.
#3 De 4 vektorer er ortogonale ikke 0 vektorer og enhver vektor kan skrives som en linearkombination af de 4 vektorer, så de 4 vektorer er basisvektorer i vektorrummet. Det fremgår sikkert også af det foregående til opgaven at det er et 4 dimensionalt vektorrum, hvoraf også kan udledes at det er basisvektorer.
#4 I det foregående er der formodentlig defineret generelt et vektorrum for ethvert N. Det i opgaven nævnte vektorrum vil være underrum i ethvert vektorrum, hvor N > 4
Svar #6
02. januar 2013 af DelFerro (Slettet)
Der står i opgave c, at man skal vise s1•s2 = (π/2)( v[s1]•v[s2] ).
Jeg er i tvivl om hvordan man skal svare på. Jeg kender hverken s1 og s2, men jeg er sikker på, at det har med den nedenstårende formel at gøre.
s1•s2 = 0∫π s1(x)s2(x) dx
Svar #7
02. januar 2013 af DelFerro (Slettet)
Hvis jeg kigger alene på "v[s1]•v[s2]" , kan jeg se, at
v[s1] ≠ v[s2], som ifølge opgavesættet, at vi•vj = 0, hvis i ≠ j.
Derfor mener jeg, at v[s1]•v[s2] = 0, så er
s1•s2 = (π/2)( v[s1]•v[s2] )= 0. Her kan man se, at de vektorer er parvise ortogonale, hvoraf (π/2) blot er en forlængelse. (eller lyder det forkert?). Hvad mener I om det?
Svar #8
02. januar 2013 af DelFerro (Slettet)
Og hvis jeg igen antager, at
v[s1]•v[s2] = π/2, hvis v[s1] = v[s2], som vi•vj = π/2, hvis i = j. Derfor har vi
s1•s2 = (π/2)2. Hvis s1 = s2, så s1•s2 = s1•s1 = |s1|2
Hermed ses der, at |s1| = |s2| = π/2.
Men jeg har jo nu ikke "vist" noget som helst. Hvad og hvordan gør jeg så?
Svar #9
02. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)
Man har for en vilkårlig vektor s i S4, at
s = s0v0 + s1v1 + s2v2 + s3v3 ,
hvor (v0, v1, v2, v3) er den ortogonale basis for S4 .
For to vektorer s1 og s2 haves da
s1 = s10v0 + s11v1 + s12v2 + s13v3 og
s2 = s20v0 + s21v1 + s22v2 + s23v3
og dermed
s1•s2 = (π/2)·(s10·s20 + s11·s21 + s12·s22 + s13·s23)
Det er det sidste udtryk (s10·s20 + s11·s21 + s12·s22 + s13·s23) der åbenbart kaldes for skalarproduktet af koordinatvektorerne (s10,s11,s12,s13) og (s20,s21,s22,s23) .
Svar #10
02. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)
Det man bl.a. skal tage med sig fra denne opgave er, at der kun gælder
s1•s2 = 1·(s10·s20 + s11·s21 + s12·s22 + s13·s23)
hvis (s10,s11,s12,s13) og (s20,s21,s22,s23) er koordinatsættene med hensyn til en ortonormal basis.
Svar #12
02. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#11
Det kommer jo af det (tidligere) viste resultat, at
vi • vj = π/2 (hvis i = j) ,
= 0 (ellers)
Udregner man s1•s2 med s1 = s10v0 + s11v1 + s12v2 + s13v3 og s2 = s20v0 + s21v1 + s22v2 + s23v3 , får man i alt 16 led i skalarproduktet, men kun de fire af dem er i almindelighed forskellige fra 0, da basisvektorerne er ortogonale. Der kommer så en faktor (π/2) på hvert led fra produkterne vi • vj , hvor i = j, i = 0,1,2,3 , fordi basisvektorerne ikke er ortonormale.
Svar #13
02. januar 2013 af DelFerro (Slettet)
#12
Ja, du har helt ret. Dejligt! Kan du prøve forklare mig til den sidste opgave, altså uddybe dette spørgsmål, for jeg ikke forstår, hvordan jeg kan vise D er lineær.
Svar #14
02. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#13
At afbildningen D(u)(x) = u''(x) er lineær følger jo af, at differentialoperatoren er lineær:
(a·f(x) + b·g(x))'' = a·f''(x) + b·g''(x) .
Enhver funktion i S4 afbildes i sin 2. afledede.
Bestem dernæst billedet af hver af basisvektorerne (v0, v1, v2, v3) ved afbildningen D.
Svar #15
02. januar 2013 af tjimtjam (Slettet)
Kan ikke rigtig følge det. Er det fordi D er afbildedet i S4 at D(u)(x)=u''(x) må være en lineær afbildning?
Hvordan kan billedet da etableres for matrixrepræsentationen D med hensyn til V
Svar #16
02. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#15
Nej. D er lineær, fordi differentialoperatoren (...)' og dermed også (....)'' er lineær. Den 2. afledede af en linearkombination af differentiable funktioner er lig med linearkombinationen af de 2. afledede:
(a·f(x) + b·g(x))'' = a·f''(x) + b·g''(x)
Det gælder helt generelt for alle differentiable funktioner. Og da der for hver af basisvektorerne vi gælder, at
D(vi) = λivi , hvor λi er en skalar, er D en lineær afbildning i S4 .
Svar #17
03. januar 2013 af tjimtjam (Slettet)
som jeg forstår dig, så er D lineær fordi vi ved D(u)(x)=u''(x), altså fordi D kan differentieres.
Svar #18
03. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#17
Det er ikke D, der kan differentieres. D er en afbildning, der afbilder en vektor i sin 2. afledede, og fordi differentialoperatoren er lineær, er D derfor lineær. Afbildningen D er defineret ved
D: u(x) → u''(x) .
Svar #19
03. januar 2013 af DelFerro (Slettet)
Menes der
u(x) = a0 + a1cos(x) + a2cos(2x) + a3cos(3x)
så vi skal finde u''(x) og så konkludere, at D er en lineær afbilding, som opgaven beder om at vise?
Svar #20
03. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#19
Enhver vektor i S4 er en funktion af formen
u(x) = a0 + a1cos(x) + a2cos(2x) + a3cos(3x)
At afbildningen D er lineær skyldes, at differentialoperatoren (...)' er lineær.
At D er en afbildning i S4 er forklaret i sidste afsnit i #16. Differentierer man cos(nx) to gange får man en konstant gange cos(nx).
