Biologi
Red Queen hypotese
hej er der nogen der kan forklare hvad Red Queen hypotesen er og betyder
Svar #1
05. januar 2013 af hesch (Slettet)
Kort: Evolutionært "Våbenkapløb" mellem rovdyr og byttedyr. F.eks. når en gepard kan løbe hurtigere, må gazellen udvikle en evne til bedre at kunne udmanøvrere den.
Se: http://pespmc1.vub.ac.be/REDQUEEN.html
Navnet stammer vist fra "Alice i eventyrland" ved ( efter hukommelse ):
Der kan du selv se, Alice: Du bliver nødt til at løbe alt hvad du kan, for at blive på det samme sted.
Svar #2
05. januar 2013 af exutu (Slettet)
Navnet stammer faktisk fra "Through the looking glass and what Alice found there" som er efterfølgeren til Alice in Wonderland ;)
Først en lille beskrivelse af coevolution:
Coevolution er når en art undergår evolution (=udvikler sig) grundet en anden art har undergået evolution. Et eksempel må være på sin plads: En træ-art får suget næring ud af sine blade af visse insekter. Derfor udvikler træarten en type blade som er uigennemtrængelige for insekter. En art insekter udvikler så et bestemt mundstykke som kan gå ind i den nye bladtype og suge næringen ud. Træet ville aldrig have udviklet den nye bladtype hvis ikke den var under et pres fra insekterne. Hvis træet så ikke havde lagt et nyt pres på insekterne ved at udvikle en ny bladtype så havde insekterne aldrig udviklet en ny type mundstykke. Altså er evolutionen af disse to arter afhængige af hinanden, derfor kaldes det coevolution. Håber det var forståeligt for det er ret centralt. Ellers må du sige til.
Den originale RQ (red queen) hypotese kan deles op i 2 aspekter (som ligner hinanden meget), her er en kort beskrivelse af de 2:
1. Hvis én art udvikler sig meget hurtigere end en anden art så vil den anden art uddø. Sagt på en anden måde kan man sige at alle arter skal blive ved med at udvikle sig hvis de ikke vil uddø.
- Hvis vi tager vores eksempel fra før lad os sige at træet udvikler den her nye bladtype, og den giver så stor en evolutionær fordel at alle træer meget hurtigt er denne nye type. Insekterne når så ikke at udvikle sit nye mundstykke og kan derfor ikke få næring og dør. Altså kan man sige at arter skal udvikle sig hele tiden for ikke at uddø.
2. Denne konstante evolution skaber oscilationer i populationsstørrelser.
- Se først det her link (http://www.indiana.edu/~curtweb/image%20files/RQ%20dynamics.gif) og overbevis dig selv om at når der kommer rigtig mange "host" vil der komme rigtig mange parasitter. Det gør der fordi der så er rigtig meget "mad" for parasitten. Når der så kommer rigtig mange parasitter vil antallet af værter (=host) først falde, og fordi der så ikke er særlig meget "mad" mere, vil der også dø rigtig mange parasitter. Dette er en meget fin balance af antallet af parasitter og værter, og hvis der kommer for få eller for mange af den ene kan det ende med fuldstændig udryddelse af begge arter, eller den ene.
Altså opsummering:
RQ hypotesen siger at der er konstant er evolutionært kapløb, og dette kapløb giver oscillationer i populationsstørrelser.
Skriv et svar til: Red Queen hypotese
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
