Husk efterspørgslen

Jeg vil lige tilføje, at det slet ikke er særlig sjovt at være arbejdsløs. Folk bliver kastet ud i det ene kursus efter det, og mange er nødt til at vælge at arbejde gratis i en stor periode. Derudover skal man sende ansøgninger, og man bliver presset til alt muligt, man aldrig havde troet. Når man så endelig søger job, ja så får man at vide, at man er ansøger nr. 251 til en kontorstilling eller juriststilling, og det er ikke særlig sjovt.

Hvor sjovt er det også lige, når chefen ved, at han bare kan ansætte en anden, hvis ikke du gør præcis, som han vil?

Se evt. denne video: http://www.youtube.com/watch?v=zbiGp39ML_0

Den fortæller det godt nok hårdt, men den er sand. 

Jeg er enig med dig i, at det er vigtigt at have sig for øje, hvad der venter en. Der er ikke noget mere ''irriterende'' end personer som vælger uddannelse med et blindt øje, og udelukker enhver form for realisme. Jeg har selv haft samtaler med folk som valgte uddannelser som eskimologi og lign. hvor sandsynligheden for et job er tæt på 0. De hverken vil eller ønsker, at diskutere hvor realistiske deres jobmuligheder er, om end dette er ret essentielt.

Problemet ved at vælge ud fra fremtidsprognoser, og ledighedsstatistikker er, at disse ændrer sig konstant. Når samfundet den ene dag står og mangler økonomer som bare fanden, så løber alle ud og tager en økonomi uddannelse. Hvad der sker er så, at vi får alt for mange økonomer i den kommende periode, og høj arbejdsløshed. Jeg valgte selv jura her for lidt over et halvt år siden, fordi uddannelsen generelt set åbnede op for fortrinlige jobmuligheder. Jeg valgte af denne grund jura frem for filosofi (som jeg også var interesseret i), netop fordi job- og karrieremulighederne med filosofi var så begrænsede. Jeg er så godt klar over, at ledigheden blandt jurister (eller økonomer for den sags skyld) ikke ser for god ud i øjeblikket, og dette taget i betragtning af at jura og økonomi traditionelt set har været ''sikre uddannelser'', hvor der altid var jobs at finde.

Jeg nævner dette udelukkende for at pointere, at selv såkaldte ''sikre uddannelser'', som før i tiden var forbundet med høj løn, gode jobmuligheder og fortrinlige karrieremuligheder, kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Selvom jeg dybest set er helt enig med dig, ville det være en sørgelig affære hvis man valgte sin uddannelse udelukkende ud fra, hvordan fremtidens ledighed ser ud, hvis det så viser sig, at ens ''sikre uddannelsesvalg'' (når man er færdig) alligevel viser sig at resultere i arbejdsløshed. I så fald kommer man ikke bare ud til et liv med arbejdsløshed, men sågar med en uddannelse som måske ikke var ens førsteprioritet.

I krisetider skal man huske på, hvad den normale tilstand i samfundet var (og er) før finanskrisens start. Taler vi om en uddannelse, som ALTID har haft rekordhøj ledighed? Eller taler vi om en uddannelse, som kun er blevet ramt af ledighed under finanskrisen? Hvis sidstnævnte er resultatet, ser jeg ikke god grund nok til, at fravælge en uddannelse på baggrund af dette. Da intet er ''sikkert'' under krisetider alligevel.

Det lyder rigtig fornuftigt for dig, at du har valgt jura i stedet for filosofi. Jurister har det for tiden meget svært ved at finde job. Det vrimler med jurister her på de dagpengekurser, man kan tage her. De søger og søger og arbejder endda gratis for at øge deres jobmuligheder. Men det er nemmere at finde arbejde for jer efter krisen er slut end for en filosofistuderende.

Jeg er enig med dig i stort set alt, du skriver. Det er ved Gud svært at spå i fremtiden.

En ting man dog skal have for øje er, at det stort set er helt sikkert, uanset hvem der sidder ved magten, at den offentlige sektor bliver mindre helt frem til år 2020. En rigtig stor del af jurister, socialrådgivere og psykologer er traditionelt set blevet ansat i det offentlige. Det betyder desværre, at disse grupper er i ekstra stor fare for at have lavkonjuktur helt frem til 2020. Sammenligner man DK med andre lande, så bruger vi så mange ressourcer på den offentlige sektor, at det svækker vores konkurrenceevne. 

Fx kan man se at krisen er vendt for tandlæger og ingeniører, fordi der er kommet bedre gang i det private arbejdsmarked.

Når den ene gymnasiedimittend skal ud og vælge studie, er det ikke en information, man får serveret på et sølvfad. Det er urimeligt at forvente, at den færdige gymnasieelev tænker så store tanker.