Studievejledning

At tage 3.G om - Opgradering af dumpet matematik C

27. januar 2013 af lolzee (Slettet)

Hej alle.

Jeg er en dreng der går i 3.G. Jeg har bestemt mig for at jeg vil søge ind på Jura-studiet. Som sådan er mine karakterer i de fag jeg har og har haft rigtig fine, mit problem er at jeg med mine nuværende karakterer liiiiiige ligger med røven i vandskorpen i forhold til dette års adgangskvotienter grundet en forfærdelig umodenhed og dovenhed i 1.G. Som den pessimist jeg er, så forventer jeg at adgangskvotienten stiger næste år, dette baserer jeg på at det har været tilfældet de sidste par år. 

Mine Matematik C karakterer fra 1.G er helt hen i hegnet, de ligger på 00 - 00 i årskarakterene og -3 i mundtlig eksamen. Det vil sige at det er langt fra bestået, og det er noget jeg virkelig ærger mig over da det trækker betydeligt meget ned på mit ellers udemærkede gennemsnit.

På grund af dette går jeg nu og overvejer om jeg skal tage 3.G om - altså lade være med at dukke op til én - eller flere eksamener når den tid kommer til sommer. Jeg er udemærket klar over at de kan nægte mig at gå 3.G om på mit gymnasium - men så er der heldigvis HF enkeltfag som et alternativ. Dette tror jeg heldigvis ikke bliver aktuelt. Jeg har bare nogle spørgsmål som jeg ikke kan finde svar på, og min plan er først at konsultere studievejlederen efter de næste standpunktskarakterer for ligesom at se hvordan landet ligger i forhold til mit gennemsnit.

Først og fremmest, så har jeg spansk på A niveau. En opgradering af matematik C forudsætter at afslutter det fag. Jeg har fem A-fag, dette gør så at jeg i sidste ende har haft flere fag end en normal gymnasie-elev. Har skolen beføjelser til at lade mig gøre det?

Dernæst: Kan skolen kræve at jeg skal have bestået matematik C for at opgradere, og i såfald fuldstændig nægte mig det?

Kan de kræve at jeg skal tage ALLE mine fag i 3.G om? - Hvis de kræver det er jeg sikker på jeg at vil vælge at tage matematik C på HF Enkeltfag.

Det skal lige siges at jeg har prøvet at søge, men jeg intet har fundet der har haft nogen relevans for min problemstilling

Håber der er nogen der kan besvare mine spørgsmål - fortsat god vinter til jer alle :)


Brugbart svar (2)

Svar #1
27. januar 2013 af anden1237100vejle (Slettet)

Hej lolzee
Jeg tvivler på at nogen herinde kan give dig et reelt svar på din problemstilling.
Jeg kan udmærket godt følge dit dilemma.

At blive væk fra sommerens eksamener er aldrig en god løsning på problemet, især ikke hvis du ønsker, at gå 3.G om på samme gymnasium, eller andre måske.

En langt bedre løsning ville være, at kontakte din studievejleder, drøfte mulighederne med ham/hende, og eventuelt nævne ønsket om at gå 3.G om. På den måde kan du finde en løsning uden, at du behøver at skippe eksamener osv.

En anden mulighed kunne være, at søge jurastudiet på kvote 2, hvor de faglige krav er knap så høje, men hvor andre faktorer som erhvervserfaring, personlige kompetencer etc vægter højere en gennemsnits karakteren.

Det er altid en bedre løsning at være fornuftig.
Håber det hjælper :-)

Svar #2
27. januar 2013 af lolzee (Slettet)

Tak for dit svar anden

Kvote 2 er 100% en anden mulighed, men jeg vil hellere tage et år i 3.G om end at bruge flere år på at få erhvervserfaring.

Selvfølgelig ville jeg ikke bare blive væk fra en eller flere eksamener uden at have drøftet det med en studievejleder, det ville jo være hul i hovedet. Jeg tænkte at det forhåbentlig kunne arrangeres sådan med skolen at jeg kunne afslutte mange eller alle de fag (minus det sidste så jeg ikke får huen på, og dermed lukker mit gennemsnit) som jeg har i 3.G, så jeg dermed kan koncentrere mig fuldt ud på matematik. Dog så har de vel nok nogle krav om at man skal have et minimums antal af fag.

Men at skulle tage samtlige fag om som jeg har haft i år, er ikke en løsning for mig. Så hellere tage matematik C på HF-Enkeltfag :-)


Svar #3
28. januar 2013 af lolzee (Slettet)

bump


Brugbart svar (1)

Svar #4
28. januar 2013 af IsabellaFF

Du er godt klar over, at du ikke kan ændre på dit gennemsnit efter at du har afsluttet din studentereksamen, ikke? :)

 

Hvis jeg var dig, ville jeg tage 3.g om og koncentrere mig om at få gode karakterer i de fag du afslutter der. Husk at matematik ikke er et adgangskrav for at komme ind på jurastudiet, så at du er dumpet der gør ikke noget, så længe du har et godt snit ellers - og det kan du jo ikke få ved at tage matematik C på HF enkeltfag efter du er blevet student. :) (så vidt jeg ved, er næsten 100% sikker)

 

 


Svar #5
28. januar 2013 af lolzee (Slettet)

Jo, det er jeg klar over. Så snart man har afsluttet den sidste eksamen kan man ikke ændrer på sit gennemsnit. Netop derfor jeg overvejer muligheden om at droppe den sidste eksamen hvis jeg ikke kan gå 3.G om, selvfølgelig først efter at have konsulteret vejleder og hørt om hvordan og hvorledes.

Jeg har ikke lyst til at ligge med røven i vandskorpen og så kunne risikere ikke at komme ind på kvote 1. Så hellere tage et år ekstra og være næsten 100% sikker.


Brugbart svar (1)

Svar #6
28. januar 2013 af IsabellaFF

Godt nok :)

Så din plan er at droppe den sidste eksamen så du er nødt til at gå året om? Ellers er jeg ikke helt med, for det ville jo ikke ændre noget hvis du tog matematik C om :)

Brugbart svar (2)

Svar #7
29. januar 2013 af IsabellaFF

Ps. Jeg håber at det lykkes for dig - det er synd at der er så mange der ikke ved hvor vigtige karaktererne i gymnasiet er. :)

Brugbart svar (1)

Svar #8
29. januar 2013 af Hebi

Jeg læser selv jura på KU og jeg kan måske vejlede dig lidt. Først og fremmest bør du glemme alt om kvote-2, sandsynligheden for, at du kommer ind er li med 0, ihvertfald på KU. Der var 963 ansøgninger til kvote 2 og kun 74 kvote 2 pladser. Hvis du skal være bare i nærheden af en chance skal du have haft noget relevant erhvervserfaring, her er arbejde i butik, arbejde som piccolo eller lign. ikke relevant erhvervserfaring, du kan læse mere på siden her:

Kilde: http://studier.ku.dk/bachelor/ansoegning-og-optagelse/kvote2/vurdering/afslag_til_kvote_2012/jura/

Mit forslag til dig er først og fremmest, at søge ind på andre universiteter. Hvis din plan er KU, så søg ind på Syddansk universitet og de andre også, som 2. og 3. prioritet. Hvis din drøm virkelig er jura, så må du indfinde dig i noget ekstra rejsetid, eller at flytte.

Hvad angår adgangskvotienten kan du meget vel have ret i, at den stiger. Jura på KU var den 2. mest søgte uddannelse i Danmark næstefter medicin på KU. Specielt med den nye reform på jura, kan det tænkes, at flere søger ind, og at kvotienten derfor stiger.

Nu er matematik i sig selv ikke et fag du skal bruge for at komme ind på jura-uddannelsen, men jeg ser din problemstilling. Generelt er det sørgeligt at folk først på 3. år finder ud af, at de skal have nogle ordentlige karakterer, men det er ligeså meget lærernes skyld, at de ikke fra dag 1, gør en opmærksom på, hvor vigtige høje karakterer er i forhold til mange studier.

Hvad angår karaktergennemsnittet må mit råd til dig være, at knokle løs og få de karakterer du skal bruge, der er ikke andet for. Og hvis dette kræver, at du tager året om, så må det vel være sådan. Husk dog på at de andre universiteter end KU har lavere adgangskvotienter på jura.


Svar #9
30. januar 2013 af lolzee (Slettet)

Tusind tak for dit svar Hebi. Det var super informativt, især det med kvote 2!

Selvom jeg er fra Nordsjælland er jeg allerede indforstået med at hvis jeg virkelig vil læse jura så bliver det med at sandsynlighed i Aalborg - hvis jeg vel og mærke ikke tager året, og dermed også matematik, om. Dette går mig dog ikke specielt meget på da jeg ved det er noget jeg vil, og så er meget af min familie alligevel fra Jylland så jeg kan dermed se mere til dem end nu :-) Derudover har jeg også en bekendt som går på Aalborg Universitet og han siger at undervisningen er mere gruppe orienteret end individuelt, hvilket jeg synes lyder rigtig tiltalende.

Set i bak spejlet kunne jeg da godt have haft brug for en studievejleder der virkelig bankede det ind i mit og mine klassekammeraters hoveder at de karakterer virkelig betød en del. Min egen indstilling til gymnasiet da jeg startede var egentlig bare at jeg skulle overstå matematik hurtigst muligt og så fokuserer på musik og de humanistiske fag. Det var skide åndssvagt, og den står nu for egen regning :-)


Brugbart svar (1)

Svar #10
30. januar 2013 af Hebi

Sådan kan det gå, men okay alternativet med at søge en uddannelse med lavere adgangskvotient er i så fald udelukket, hvis din plan allerede var at søge ind på universitetet hvor adgangskvotienten er lavest, men ja, så er det vel enten at taget året om, eller få karakterene op - der er ikke andet for :-).

Mine udtalelser om kvote 2 var udelukkende i forhold til Københavns Universitet (KU), jeg skal ikke kunne sige om kvote 2 mulighederne er nemmere på Århus eller Aalborg universitet, hvilket muligvis er tilfældet, om end dette nok heller ikke er helt nemt.


Brugbart svar (0)

Svar #11
02. juni 2018 af DidierJohnsen

Hej Lolzee

Jeg står i næsten samme dilema. Har et snit på CA 10 med alle bonusser, hvilket ligger i underkanten til at komme ind på mit drømmestudie medicin. Hvad endte du med at gøre og hvorfor?

Skriv et svar til: At tage 3.G om - Opgradering af dumpet matematik C

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.