Abort & Designerbørn

Det er en positiv ting, at folk har muligheden for at fravælge et barn, der sandsynligtvis vil komme til verden og have en ringe livskvalitet, eller give forældrerne en ringere livskvalitet pga. at de er obligeret til at tage sig af barnet - Dette gælder uanset om barnet er raskt eller ej.

Jeg synes det er fantastisk at vi har teknologien til at træffe vore egne valg mht. hvilke egenskaber man ønsker at "avle" (af mangel på et bedre ord). Hvis forældrerne har den holdning at, deres barn vil få en bedre livskvalitet hvis de har en bestemt egenskab, så synes jeg det er positivt at forældrerne stræber efter at give deres barn den egenskab.

Har overvejet at blive sæddoner, jeg hører der er gode penge i det, og jeg har ikke noget problem med det. Det er ikke sådan at jeg føler mig ansvarlig for de børn der muligvis kommer til verden gennem min donorsæd.

Men jeg ville have det fint med at have så mange informationer som muligt (dårlige samt gode) til at stå på mit resume, så forældrerne kan gøre en informeret beslutning.

Det er en negativ ting, at folk har muligheden for at fravælge et barn via abort (størstedelen af gangene). Mange mennesker (især i Europa) taler altid om forældrenes ret til selv at bestemme, hvornår de er klar til at få børn, men er dette nu okey? Har barnet ikke selv retten til at blive hørt? Har barnet ikke retten til at leve (menneskerettighed)? At bruge argumentet "barnet har en dårlig livskvalitet" er i min verden tilegnet en psykisk sygdom. Hvad indikerer dårlig livskvalitet egentlig? At barnet er handicappet? At barnet ser anderledes ud? At barnet er spastisk? At barnet lider af AHD? Ingen af disse begrundelser i ifølge mig en undskyldning for en abort, men derimod en grådighed eller rettere en mangel på forståelse af liv og værdigheden af den.

Jeg ville lige remse nogle vigtige pointer IMOD retten til abort:

1. Da livet begynder ved undfangelsen, abort er beslægtet til at myrde, da det er den handling at tage menneskeliv. Abort er i direkte strid med den almindeligt accepterede ideen om menneskelivets ukrænkelighed.

2. Ingen civiliseret samfund tillader et menneske til forsætligt skade eller tage livet af et andet menneske uden straf, og abort er ikke anderledes.

3. For kvinder, der kræver fuld kontrol over deres krop, bør kontrol omfatte forebyggelse af risikoen for uønsket graviditet gennem ansvarlig brug af prævention eller, hvis dette ikke er muligt, gennem afholdenhed 

4. Adoption er et levedygtigt alternativ til abort og udretter det samme resultat. Og med 1,5 millioner amerikanske familier, der ønsker at adoptere et barn, er der ikke sådan noget som en uønsket barn.

I forhold til "designerbørn" står jeg meget kritisk. Hvis brugen af denne teknik er, at fjerne misartede egenskaber, som senere i livet kan skade barnet, er denne teknik vel og mærke et godt teknologisk alternativ. Dog er jeg sikker på, at der menes, at forældre selv kan vælge, hvordan deres barns skal fungere og se ud (øjenfarve, højde, hudfarve osv), og dette er IKKE acceptabelt. Hvilke menneske er man, hvis man i virkeligheden ønsker en barbie-dukke istedet for et egentligt menneske? Dette er moralsk og etisk forkert. Indirekte siger disse forældre, at deres barn ikke er godt nok, og derfor fortager de en masse ændringer på, hvad barnet har fået fra naturens side. I min optik er et designerbarn et plastikbarn - ligesåvel som man kan få en plastikoperation, så kan man også få en "plastik fødsel". Jeg kan ikke lade vær med, at tænke hvad mon barnet tænker senere i livet omkring hans forældres beslutning..? Hvordan forsvarer man dette indgreb i menneskeheden? Det er vel ingen positive argumenter...

#2 - 

1. Jeg accepter ikke din premis at livet begynder ved undfangelsen. Det er komplet arbitrært af dig at vælge det punkt frem for et hvert andet punkt i graviditeten. Vi kan ikke engang blive enige om hvad kriterierne for liv ER. Men jeg vil da i hvert falde med glæde forsvare positionen, at en ko eller en fisks liv er mere værdifuldt end uger gamle fostre.

Der er mange handlinger der teknisk set er mord, men det betyder ikke nødvendigvist anses for moralsk ukorrekt for de fleste. Selvforsvar, krig, at spise dyr, et par eksempler bare fra toppen af mit hovede til dig dér. Du kan ikke bare smide mærkatet "mord" på, og forvente at det giver merit for din sag.

Men hvad hvis kvindens liv er i fare pga. graviditeten? Skal lægen så nægte at abortere, fordi det er "mord"? 

2. Hvad med den fysiske skade det gør på moderen, for ikke at nævne psykisk lidelse hos begge forældre. Ydermere er det en kæmpe økonomisk og tidskrævende belastning. Specielt hvis du har et tidskrævende job eller uddannelse.

3. Præventation virker ikke altid og hvad hvis barnet er undfanget under voldtægt? Hvis kvinden glemmer at bruge præventation, bør hun ikke været tvunget til at ødelægge sin krop for et barn hun ikke ønsker.

4. Det handler om at skåne den kvindelige krop fra fødslen.

Mht. din kritik om designerbørn, vil jeg gerne spørge hvad din holdning er til ting som; omskæring, kosmetiske operation og kosmetisk rekonstruktion, hos børn / unge?

For at være helt ærligt synes jeg at dit argument omkring hvad børnene vil sige til deres forældre er tåbeligt. Men lad os bare lege at børnene tænkte sådan - det er en bro familien så må krydse når de kommer til den. Jeg ville bare råde forældrerne til at sætte sig ned med barnet og forklare deres motivation for valget. Men jeg ser intet moralsk ukorrekt i dette.. ikke det mindste.

#3 - Hvordan kan det være at fonten i min post blev mindre til sidst? :p

Mange tak for jeres svar! Det var dejligt at få forskellige holdninger!

#3

Ja, det virker som om, vi ikke kan blive enige om kriterierne for liv. Nu sammenligner du drab på dyr med menneskelig drab - Dog er dette ikke lig hinanden. Dyr er gennem tiden blevet set som et objekt for føde og en anskuelighed for et godt måltid. Mennesker derimod forbinder hinanden (medmennesker) med følelser, som selvfølgelig er stærkere relateret end dyr. Fx. kunne man sige, at et barn i Afrika der sulter, er mere tragisk end en isbjørn der dør er varme. Da man menneskelig kan identificere sig med det menneskelige væsen.

Kvinden skal selvfølgelig vælge en abort, hvis hendes eget liv er i fare, da dette ikke ville gavne nogen. Dette vil derimod snarere kaldes tvangshandling eller restruktiv livstagning. Et menneske skal ikke dø for, at et andet kan leve ( dette er dermed en ofring, og relaterer sig ikke til debatten om abort ).

2. Det var da godt nok, (undskyld mig) nået er det mest inkompente, jeg længe har hørt. Den fysiske skade det gør på moren? Jeg ved ikke lige, hvad det er du har hørt om fødsel, men at føde skaber ikke fysiske skader (normalvis). Det er selvfølgelig hårdt pga. Veer og fødselstilgangen. Hvis man har valgt, at have ubeskyttet sex eller ikke har taget vare på ordentlig prævention, så må man som menneske acceptere, hvad der er skabt. Det er ikke en gave, man bare kan returnere eller smide ud. Det er dit barn, og vil altid være dit barn - uanset om du vælger abort eller ej. Så ifølge dig, er det en undskyldning for abort, hvis forældrene simpelthen ikke "økonomisk" eller "psykisk" kan klare at tage sig af barnet? Forældrene bærer ansvaret for barnets tarv, og må derfor tage sig sammen og løse udfordringerne. De har skabt barnet, og har nu et ansvar overfor barnet (PUNKTUM). 

Hvad forstiller du dig? At hvis forældre allerede har et barn på fx. 3 år, og simpelthen ikke kan håndtere barnet, så skal de bare aflevere det eller skille sig af med det? Det er jo dem, der har skabt barnet... En vigtig pointe: Barnet har ikke gjort noget forkert, og skal derfor ikke straffes. Vel og mærke har det ret til liv. Vi kan da alle være enige om, at det er bedre at have levet end aldrig at have levet.

3. De 2 sexpartner har alene ansvaret for at præventionen er funktionel! Dette er ikke samfundets problem. Så lad være med at dyrke sex, hvis ikke i kan tage konsekvenserne eller rettere "gaverne" til jer. Vedrørende voldtægt: Det er selvfølgelig grusomt, når mennesker udsættes for voldtægt, og derefter får et barn (som jo kommer til at ligne voldsforbryderen). Dog er vold ikke etikkeret i det ecientelle ved menneskeliv, og den såkaldte abort skal derfor sker hurtigst muligt, samt har alle samfund såvel som religioner accepteret abort indenfor en hvis tidsbegrænsning, hvis sådan en forbrydelse sker. Det er dog vigtigt, at pointere, at man som voldtægtsofre kan tage til læge den følgende dag og blive indsprøjtet med stoffer, som sikrer at fostret ikke fødes. Dette kan gøres indenfor 72 timer, og derfor har selv voldtægtsofret et ansvar om at fjerne barnet (hvis hun vil) hurtigst muligt, så undfangelse ikke sker.

4. Skåne? Måske skulle du lige læse noget biologi eller rettere sexologi igennem. Kvinders krop lider ikke efter en fødsel. Østrogen niveauet forhøjes, og blode samt røde blodlegemer bevæger mere funktionsdygtige. Alle kropspartiker gendannes til den samme funktionalitet, som før fødsel fandt sted. Kvinden kan dog få ardannelse, hvis der foreksempel skulle bruges kirurgiske tilgange, men dette overlever de fleste kvinder efter min mening, og er derfor et svagt argument.

Jeg har personligt ikke nået imod omskæring, da det ikke påvirker barnet i en negativ retning. Flere undersøgelser viser, at forhuden har tendens til at indeholde bakterier og kønssygdomme, og derved kan omskæring øge sikkerheden under samleje.

Kosmetiske operation er i min optik et menneskes eget valg. Person skal dog være i en ansvarlig alder såsom 16 eller 18 år for større operationer. Nogle menneske har brug for en kosmetisk operation for at styrke deres selvværd, og dette er ifølge mig fint nok. Dog frygter jeg en tendens til, at menneske vælger denne vej. Operationer som: større kønsoperationer, implanter, højdeoperationer og indlægsoperationer er i min optik ikke af aktuel betydning og virker mere som noget usikre mennesker vælger af håb for anerkendelse.

Rekonstruktion efter ulykke eller uheld, er i min optik helt okay. At man fx har været ude for et uheld, og derved brækket ansigtknogler, har man i sin gode ret til en rekonstruktion, da man kan sige at alle menneske vel har ret til et anstændigt liv. :)

Vi er selvfølgelig uenige på en del fronter, og bliver formentlige ikke enige i dag eller imorgen. Mon der stadigvæk er en chance for at du indser denne umoralske handling (i nogle tilfælde, ikke alle). Jeg ser det som umoralsk og etisk forkert, at fravælge et barn pga. sygdom, økonomisk rod, psykisk eller mental handikap såvel som stress og ægteskabsbrud. Et barn der ikke er fuldt udkommet er stadigvæk et menneske, og alle mennesker har retten til liv, og retten til at bestemme om de vil give deres liv væk eller leve det.

" Barnet skal ikke straffes, det har ikke gjort noget forket, og har derfor ret til beskyttelse af det mest værdifulde: Livet"

Forældrene behøver jo heller ikke selv at tage sig af barnet igennem livet. Barnet kan få et godt og trygt hjem hos en familie, som ønsker et barn.

#6 -

"Kvinden skal selvfølgelig vælge en abort, hvis hendes eget liv er i fare, da dette ikke ville gavne nogen. Dette vil derimod snarere kaldes tvangshandling eller restruktiv livstagning. Et menneske skal ikke dø for, at et andet kan leve ( dette er dermed en ofring, og relaterer sig ikke til debatten om abort )."

- Men vi snakker netop om at "tage et liv" (din definition, ikke min) for at rede moderens liv. I dette scenarie taler jeg om at hvis moderen føder barnet dør hun, mens barnet kan overleve. For mig virker det som om at du allerede er enig i mig når jeg siger at moderens liv er mere værdifuldt end fosterets liv, om du er villig til at indrømme det eller ej.

"Så ifølge dig, er det en undskyldning for abort, hvis forældrene simpelthen ikke "økonomisk" eller "psykisk" kan klare at tage sig af barnet?". 

- Jeg kan skære det endnu mere ud i pap for dig hvis du ønsker. Hvis forældrerne ikke kan tage sig af barnet, af hvilken som helst grund, er det belæg nok for en abort i mine øjne. Du har endnu ikke illustreret hvorfor dette er umoralskt, det eneste du har gjort for at retfærdiggøre din position, er at placere mærkatet "mord" på. Det er en katagorisk fejltagelse.

"Hvad forstiller du dig? At hvis forældre allerede har et barn på fx. 3 år, og simpelthen ikke kan håndtere barnet, så skal de bare aflevere det eller skille sig af med det?"

- Tak for den stråmand.. Der er en kæmpe forskel på "abort" og "barnemord (infanticide)". Mht. børn efter fødsel, har du ret i at adoption er den korrekte løsning. Men det er ikke hvad vi snakker om her.

Svar på punkt 3. :

- Men ifølge dig beynder livet under undfangelse. Uanset om det er et minut efter eller 2 uger efter, er det stadig "mord" ifølge din egen indførsel.

Punkt 4 gider jeg slet ikke at diskutere, det er spild af min tid.

Men det er mig en gåde at du kan beskytte "fosterets valg til at leve", når du er total ligeglad med spædbarnets valg om hvorvidt det skal mutaleres. I det tilfælde er det åbenbart forældrernes valg. "Jeg kan ikke lade vær med, at tænke hvad mon barnet tænker senere i livet omkring hans forældres beslutning..?" Det værste er, hvis de fordele du nævner virkelig var sande, så har individet muligheden for at beslutte det selv når de bliver ældre.

Hvorfor benytter du ikke den samme logiske gennemgang mht. omskæring som abort? Hvad er din basis i det hele taget, når du beslutter hvad der er moralsk og umoralsk?

#8

Du starter endnu engang ud med det centimentale, som ikke egner sig i en værdifuld samtale. Samtidig virker det som om, du ikke har læst mine indlæg helt igennem eller bare ikke forstår meningen...  

Dine gengivne angreb vedrørende min "mærkat" om mord på dette emne, er jo taget fra din egen logiske basis. Læs lige hvad jeg har skrevet i mit første indlæg, og tag udgangspunkt i det og ikke selvskrevne kontekst.

Vedrørende det om moderens liv er vigtigere end barnets. Ikke nødvendigvis. Denne beslutning omkring liv eller død, er selvfølgelig ikke inkluderet højprofilisk i abortdebatten, da det igen ikke gavner nogen, at på den ene hånd afslutte et liv og på den anden starte et liv. Denne beslutning er derfor alene moderens, hvis hun det ene frem for det andet er det forståeligt. Dette er der intet umoralsk i. Jeg ved ikke om du egentlig ved, hvad morale eller etik egentlig er. Moralsk set (udefra menneskelig substans) er vi mekanisk ikke følelsesløse overfor menneskelig tab.

Svar til punkt 3:

Vær sød og læse mit svar helt igennem på indlæg #3 ... Der står hele min begrundelse samt svaret på din kontekst.

Punkt 4

Der er ej heller så meget at diskuttere, når det er din mangel på viden indenfor sexologi, som spiller ind. Drop dine skræmme scenarier, og forhold dig til virkelige mekanismer istedet for fiktionel forstårelse.

Du skriver at jeg er "ligeglad med barnets valg i mutation". Igen har du misforstået mit indlæg? Du er virkelig ikke den skarpeste kniv i skuffen. Hvis barnet er født med en alvorlig defunktion i kroppen, som kan skade ham/hende senere i livet, er mutation det eneste rigtige at gøre. Hvis du kalder dette et brud i etikken, så har du sørme en mærkelig forståelse. Barnet skal jo ikke lide selv ikke efter fødslen. Mutation kan derved bruges dårlig, men har også en positiv tilvækst.

Hellerup2900 - Synes du ikke det er bedre at forældrene vælger en abort eller at de føder et barn, som de må bortadoptere og hele tiden tænke på barnet, hvordan ville det se ud? Hvad med barnet, når det får afvide at det er adopteret? Hvad tror du ikke de ville tænke? Mange hader deres forældre fordi de gav dem væk men nogle vil også finde dem og tilgive dem.

Det er dejligt med holdninger!

#10 NCarlsson

Jeg mener ikke selv, at abort er den rette vej i det fleste situationer. Jeg ser hellere, at forældre føder deres børn, og derefter bortadopterer til familier som ville gøre næsten alt for et barn. Man kunne sige, at et hvert barn hellere ville være født og derefter bortadopteret end aldrig at have været født. Livet er jo den største gave. Forældrene vil forhåbentlig savne eller tænke på det bortadopterede barn, men mon ikke han har et godt liv, og det er jo, hvad der er vigtigst. Som konklusion: Hellere have levet end aldrig at have levet.

Når barnet får at vide, at hun/han er blevet adopteret bliver der selvfølgelig nogle følelsmæssige problemer, men jeg tror at barnet langsom vil forstå, og blive positivt stemt over hans nye forældre. Jeg tror ikke man kan finde et eneste adoptivbarn i verden, som ville ønske at han/hun var abortet ved fødselstilgangen.

Om adoptivbarnet senere i livet gerne vil kende sine forældre, er op til dem. Barnet har derefter 2 muligheder, som du også referer til had eller tilgivelse. Jeg tror bestemt ikke, at forældrene (som har bortadopteret barnet) vil føle sig skyldige, da de gav barnet på en forsvarlig måde, og derved sikrede ham/hende livet. Forældrene burde derfor ikke påtage sig en skyldig rolle i forhold til bortadopteringen, da de samfundsfaglig har afgivet barnet forsvarligt (beskytteligt).

Mvh

Hellerup2900

Okay, tusind tak! :-D

#9 - 

Sentimentale? Jeg prøver at få dig til at uddybe din position, så jeg ikke ubevidst angriber en stråmand.. Og det er da i allerhøjeste grad et virkeligheds relevant scenarie. http://edition.cnn.com/2012/11/14/world/europe/ireland-abortion-controversy/index.html   ("Drop dine skræmme scenarier, og forhold dig til virkelige mekanismer istedet for fiktionel forstårelse")

"Dine gengivne angreb vedrørende min "mærkat" om mord på dette emne, er jo taget fra din egen logiske basis." -Min logiske basis? Jeg følger dig ikke her. Jeg referer til hvad du skrev :

"1. Da livet begynder ved undfangelsen, abort er beslægtet til at myrde, da det er den handling at tage menneskeliv."

3. Jeg læste det hele. Du giver udtryk for at hvis abortion skal finde sted, skal det finde sted så hurtigt som muligt. Så derfor spørger jeg dig, hvorfor tid har nogen indflydelse overhovedet? Hvad er det der gør det mere etisk korrekt at terminere et 72 timer gamelt liv, over et 72 dage gammelt liv?

#10 - det er vist hvad man kalder en "softball". Ingen pro-choice'er ville nogensinde benytte sig af sådan et argument.

Seriøst, hvorfor bliver min tekst hele tiden skrumpet ned?

- Hvad synes I om abort?

- Hvad synes I om designerbørn?

Et mundhæld siger, at man skulle have valgt sine forældre med større omhu.
Dette ses nu ofte manifesteret især i teenagepigers stadigt øgede tendens til i 18 års fødselsdagsgave at ønske sig forskønnelse af bryster, læber eller næse.

Det etiske heri er blevet diskuteret i årevis, mens forældre i stigende grad har indfriet teenageønskerne.
Udviklingen går således i én retning, mens etikkens modne forkæmpere forsøger at påvirke i modsat retning relateret til en tid, hvor nutidens muligheder ikke forelå. Nu er det som bekendt, de unge som arver riget, så det bliver formentlig deres indstilling, der sejrer. Det ønskværdige heri skal jeg undlade at kommentere.

På et væld af andre fronter har man i vores konkurrencesamfund arbejdet på at mindske begrænsninger i den personlige frihed og udfoldelse. Konkurrencen kan næppe tænkes mindsket i de kommende år. Fra fødslen ”markant afvigende” individer vil fremover få det særdeles vanskeligt i konkurrencen og må forudses at forblive livsvarigt afhængige af samfundets sociale gavmildhed. Det er moderne beslutningsdygtige karrierekvinder – som der udklækkes rigtig mange af i disse år - meget bevidste om og på dem preller al etisk snak om personlig ”mangfoldighed” af i tilrettelæggelsen af eget familieliv. De ved om nogen, hvilke kompetencer der kræves op ad den karrieremæssige stige og ønsker på ingen måde medfødte karrieremæssige ”skavanker” for deres planlagte afkom og for deres egen i forvejen tidsmæssigt pressede hverdag. Det er den type kvinder, der fremover bliver trendsættende for ”måden at vælge afkom på” uafhængigt af de nutidige etiske kvababbelser.

#14

Du har linket til en artikel, som vel og mærke ikke har nogen egentlig standpunkt. Dansk Folkeparti bruger også BT's indlæg, som "relevant" belæg for deres udsagn, men et hvert fornuftigt menneske ved at det absolut ingen saglighed har ligesom dit link.

Igen du har misforstået mit tidligere indlæg omkring 72 timer. Et foster bliver ikke skabt igennem en kortere periode, men nemlig 72 timer. Det vil kort sagt sige, at hvis lægelige midler bliver brugt inden tidsperioden er barnet ikke udløst endnu. Det er den samme måde kliniske prævention midler virker...

I det hele taget giver dine modsvar ingen reel mening. Du udveksler holdninger med dig selv, og ikke åben overfor andre subjekte måder at se situationer såvel som scenarier på. Det er vel ikke så meget at diskuttere. Vi ser anderledes på emnet pga. religiøse, sociale, kulturelle og etiske forskelle. Spørgsmålet er nu snarere; Hvor meget er et menneskeliv værd? Er et barn kun forældrenes ejendom eller kan barnet være samfundets barn? Har man som forældre eneret på barnet (liberalt)?

PS: Læs mine svar nøje igennem før du svarer. Jeg ville påskønne, at du holder dig til, hvad jeg har skrevet, og ikke din retoriske kontekst.

Her er lidt input til en anden filosofisk indgang til emnet. Det kræver man er mindst 18 år og noget uddannelse at blive godkendt til at få et kørekort til et potentielt mordvåben. Men det er ok at humpe løs i vildskab og potentielt få et barn man så kan forsømme og ødelægge resten af livet for. Man går altså ud fra, at alle, fra starten af, bliver perfekte forældre, men at man ikke automatisk kan køre en bil.