Projektopgaven (9. kl.)

Kan man lave projektopgave om allergi?

31. januar 2013 af LærkeLulleh (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej allesammen!

Jeg  er ny herinde, og jeg tænkte, at I måske kunne være til hjælp eller inspiration! :-)

Jeg har projektuge i uge 10, har fået gruppen på plads, og overemnet er 'Fremtiden'. Problemet er, at vi inden udgangen af denne uge skal have vores underemne på plads. Vi interesserer os mest for noget biologisk eller bioteknisk, som sæddonation, gensplejsning, stamcelleforskning, 'designerbabyer' og.. allergi?

En anden gruppe har sat sig hårdt på både stamceller og designerbabyer som emne, så de emner er optaget. Vi er bare i tvivl om man kan lave en projektopgave om allergi? 
Fordelen er, at vi har nogle kontakter fra flere vinkler omkring allergi (forskning i medicin, forebyggelse og selvfølgelig allergikere og hyperallergikere). En af vores gruppemedlemmer er virkelig dygtig til at lave film og har det rette udstyr, så vi kan lave en film som produkt. Derudover er det et okay overskueligt emne.

Men vi ved ikke, om vi kan løfte niveauet, for på min skole handler det meget om at diskutere og kigge på fx etiske aspekter. Og det ved vi ikke, om vi kan med allergi? Vi må ikke basere fremlæggelsen på bøger, kun på mennesker, og vi er kommet meget i tvivl, om vi kan fuldføre ugen med allergi som emne?

Er der nogen der har idéer til, hvordan man kan vinkle emnet i forhold til fremtid, og i forhold til at lave en spændende, lidt diskuterende fremlæggelse?

Kh Lærke


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. februar 2013 af HaikuTheTiger (Slettet)

Prøv at kigge her:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/484375:Danmark--Ny-kur-kan-goere-pollen-allergikere-symptomfri

Det handler da i høj grad om fremtiden - både udviklingen af ny medicin og fremtiden for den enkelte allergiker.

Der er en læser, der stiller spørgsmålet: "Er det succes, at der er opfundet en ny symptombehandling for en sygdom (allergi), som man ikke kender årsagen / årsagerne til ?"

Det kan man da bruge som den etiske vinkel. 

Der står at tabletten i øjeblikket bliver testet i seks lande. Måske kan man kontakte firmaet og finde ud af, hvordan den bliver testet - på mennesker eller dyr, og så diskutere det etiske i det.

Når I har én i gruppen, der er super god til film, er det da oplagt at lave en film som produkt. I kan fx. interviewe forskellige mennesker og stille den spørgsmålet, som læseren stiller og spørgsmål om forsøg med medicin.

 


Skriv et svar til: Kan man lave projektopgave om allergi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.