Kemi

Bestem masse%

04. februar 2013 af halilkøse (Slettet) - Niveau: C-niveau

oplysning: Normalsaltet smør indeholder 1 % salt.

Bestem saltindholdet i 4,30 g. smør, som er sammenblandet i en konisk kolbe med 100 mL kogende vand samt et par dråber kaliumchromat.

Ved titrering med 0,096 M AgNO3 nås ækvivalens punktet ved 9,35 mL.

Hvor stor er masse% af salt i smør?


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. februar 2013 af KimT.T. (Slettet)

Ved titreringen forekommer følgende titreringsreaktion (ionreaktion):
AgNO3 (aq) + NaCl (aq) → AgCl (s) + NaNO3 (aq)

Beregn ud fra titreringsresultatet stofmængden af den ækvivalente mængde titrant, dvs. af AgNO3
n(AgNO3)ækv = c(AgNO3) * V(AgNO3) = 0,096 M * 9,35*10-3 L = 8,976*10-4 mol

Ud fra titreringsreaktionen kan vi se, at forholdet mellem de støkiometriske koefficienter for reaktanterne AgNO3 og NaCl er 1:1; m.a.o. må der gælde at 
n(NaCl) = n(AgNO3)ækv = 8,976*10-4 mol

Udnyt nu molarmassen for NaCl til at omregne stofmængden til masse:
Mw(NaCl) = 58,443 g/mol
m(NaCl) = Mw(NaCl) * n(NaCl) = 58,443 g/mol * 8,976*10-4 mol = 0,0525 g

Og beregn endelig til sidst masse% af NaCl i smørret, idet du fra starten kender massen af smørret i analytten:
masse%(NaCl)smør = (m(NaCl) / m(smør)) * 100% 
masse%(NaCl)smør = (0,0525 g / 4,30 g) * 100% ≈ 1,2 % 


Svar #2
05. februar 2013 af halilkøse (Slettet)

Tak, Kim.

Der er forklaret så godt, at det er til at forstå.

Skriv et svar til: Bestem masse%

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.