Forkort mit bogresume

Hej allesammen. Jeg har skulle skrive at resume af en bog jeg har læst, efter læsedagende. Problemet er bare, at jeg syntes, at den er for stor. Kan i være søde at hjælpe mig med at forkorte den?
Jeg er dårlig til komma og punktum, det ved jeg godt. Med jeg gør mit bedste.
Men. Er der muligt at forkorte den ydeligere?

Bogen den er om, er Epic om Conor Kostick.

Mit resume lyder sådan her:
"Bogen starter In medias res, da Erik, hovedpersonens mor dør i Epic, et spil der ikke bare er for sjov, men også er meget vigtigt. Det er en verden, hvor vold er forbudt. Bare at slå en er nok til at få en forvist. Men det er også en verden hvor ting som f.eks. hvilket universitet man kommer på bliver styret af ens færdigheder i spillet. Planeten selv hedder Nyjorden, som de mest fredselskende mennesker havde flygtet til for mange år siden pga. volden på den originale jord. De bor på en gård i landsbyen Osterfjord, som er en olivenlund i Haab-distriktet i syden.

Eriks far har ikke spillet i over 12 år, efter grunde der er ukendt for Erik, til hans store frustration.
Erik selv mister tit sin figur i Epic, i et forsøg på at dræbe Inry’aat, den røde drage. Han får så en ide, som er uhørt: Nemlig at putte alle sine færdighedspoint ind på skønhed, en færdighed som næsten alle kaster væk frem for mere ”relevante” færdigheder. Han vælger også, at det skal være en kvindelig vovehals, begge ting, som sjældent sker. Kvindelig fordi, at man for det meste laver sin figur, så den ligner en så meget som muligt, og vovehals, da det er en af de mest sjældne typer der findes, glemt af typer som troldmænd og krigere. Han kalder figuren for Askepot.
Det viser sig, at det at han havde opdaget en helt ny måde at spille på, da de forskellige NPC-butiksejere (NPC- Non Player Character) var betaget af ”hendes” skønhed, og Juveleren ”Antilo”, som giver hende en halskæde, der er mere værd end en ”byzantinsk guldmønt”, som er mere, and hans venner kunne skrabe sammen på et helt års møjsommeligt arbejde. Senere går solfangeren på gården i stykker, men de får ingen erstatning af det fra Centralrådet, ”Regenter” af samfundet, og spillets guder. Derfor udfordrer de Centralrådet i Epic om det. Hans far kæmper også med. Den første gang i over 12 år han har været i spillet. Hans far vandt for hele holdet, og det viste sig, at han engang var en del af centralrådet, som i sin tid slog Ragnok, en der nu er i det øverste af centralrådet. Det at slå, er strafbart med eksil til en fængselsø, og hans far bliver derfor sent derhen. Men Erik har en plan. Alle de gange han har været død af den røde drage, har gjort, at han har opdaget dens angrebsmønster. Han tager hen til den sammen med sine venner fra landsbyen, Bjorn, Sigrid, Store E og Injeborg og tager så ud for at dræbe dragen. Efter mange timers kamp, slår de dragen ihjel, og går ind i grotten hvor den var for at hente skatten. De bliver enormt rige, rigere end næsten alle andre end Centralrådet, og bliver også hyldet som dragedræbere, de er. Det er pga. at det ikke er sket i hele 30 år, da den sorte drage dengang blev dræbt af de ældre fra centralrådet. Med pengene, køber de nu det bedste af alle rustninger, de nu kunne få fat i. Erik får selv den ide, at han skal gå hen til Antilo, juveleren som gav hende den halskæde i starten og købe den dyreste ting han havde. Det var noget, som blev kaldt ”Den sande åbenbarings ring”, og da Askepot tager den på, kunne hun se auraren fra alt levende, men der var også noget andet. Avatar, selve spillets ånd, åbenbarer sig for hende. Avatar er den det står bag, når NPCerne nærmest bliver mere intelligente og for mere liv i sig. Avatar selv er forvirret, og bange. Den lider, er ensom, men ønsker ikke at blive kendt af andre end Askepot og dermed også Erik. Han møder sin far igen gennem spillet via en lånt maskine, hvor man kan koble sig på Epic hvor som helst. Maskinen er lånt af Anonymus, en sortelver som også ønsker at slippe ud af spillet.
Erik’s far beder om, at hans mor vælger frivilligt eksil, og tager deres maskine med så at han kan kommunikere med Erik når han vil det.
Erik har tænkt at udfordre centralrådet, for at få sin far tilbage, men ved, at det er for risikabelt. Anonymus har fortalt ham om bødlen, en speciel karakter styret af centralrådet, som har alt det bedste udstyr der findes i spillet, og som også kan dræbe spillere udenfor spillets arenaer, men som også selv kan blive dræbt. Han har derfor en plan. Han tager på et krydstogt med de andre fra Osterfjord, med den officielle intention at finde en skat fra et kort, som Erik fik, da han lavede Askepot. De tager også de mest magtfulde spillere med, deriblandt Svein Rødskæg, en af dem fra centralrådet, og vampyren Grev Illystivostich. Eriks far er også iblandt dem.
De tager ud til søs, men en pirat følger efter dem. De vælger at tage kampen op, men taber, da de bliver forrådt af Vampyren, som påkalder Krakken imod dem. Alle undtagen Bjorn bliver undfanget, imens Store E og Svein Rødskægs figurer bliver forstenet af Krakken. Svein bliver smidt ud af centralrådet, og kommer hen til Eriks gård, hvor han opholder sig for at holde øje med hvad det sker.
Det viser sig, at i skatten de var ude efter findes noget, der bliver kaldt ”Finem Facere Mundo”, som kan oversættes til ”At få verden til at ophøre”. Imens går Bjorns figur rundt på havbunden. Levende pga. Den specielle hjelm han havde købt, som gjorde, at han kunne trække vejret under vandet. Han finder havfolkets by, og kommer hen til paladset hvor Arkrion, havfolkets konge er. De er så forbløffede om at se Bjorn, og giver ham tre ønsker. Det ene: At rede de to forstenede figurer. Det andet: At rede de tilfangetagende spillere. Det tredje: at give dem et lift til hvor de skal hen. Det gør de så. Erik bestemmer sig for alligevel at gå efter skatten. De finder Nøglen, men der er mere at gøre. De skal hen til det Æteriske mareridtstårn, et tårn, der kun bliver fremkaldt når begge spillets to måner bliver fulde. Men det ved Ragnok med bødlen og Grev Illystivostich også. Derfor går Ragnok med bødlen hen, samt mange andre onde væsner og universitetsspillere. Spillerne fra Osterfjord går hen til arenaen og samler spillere til den store kamp.
De samler også grupper af NPC’er, heriblandt Sir Warren, og hans skare af paladiner, men også en hel gruppe kentaurer.
Det lykkedes for dem at dræbe bødlen, men selve krigen taber de. Askepot, Svein rødskæg, og Sir Warren når dog ind i det æteriske mareridtstårn.
Imens besøger Ragnok vampyren med sin egen figur, hvor vampyren på en eller anden måde forudsager, at Ragnok også dør i den virkelige verden.
Vampyren går derefter ind i tårnet, med den hensigt at gøre det samme med Erik og Askepot, men mislykkedes, da Sir Warren overlever og holder ham i skak. Imens gør Erik det: Han tilintetgører alt i spillet.
Bogen slutter med festen efter, og man for ikke meget mere at vide."