Mahlers teori

Er der ikke nogle som vil være sød at svare mig.... ???? 

Man kan sige, at faseteori efterhånden er blevet problematiseret så meget, at det i nogen grad kun kan anvendes til forståelse for udvikling af psyken. Mahler tog helt sikkert fejl med hendes første fase, hvor barnet skulle være uden bevidsthed og kontakt med omverdenen de første uger af dets liv. Det er bevist.

For mig at se har Mahler i dag ikke andet end historisk værdi ifbm psykologisk teori. Du kan uden videre finde folk, som er uenig.

Ved ikke om du kan bruge det her:

politiken.dk/.../dramatiske-boerneskaebner-skaemmes-af-sproglige

http://familieraadgiveren.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=1212356&side=&webside=8107818

Den her case er et rigtig godt eksempel på hvilke konsekvenser, det har, hvis der ikke er et godt sammenspil mellem mor og barn. Et barn har brug for at blive talt til, rørt ved, tryghed og få opfyldt behov som at blive madet, skiftet, luftet osv. Konsekvenserne er fatale, hvis barnet ikke bliver stimuleret(bliver talt, oplever tryghed, berøring osv) De får en tidlig skade, som drengen Jørn fra "Er du mors lille dreng" har fået påført.De mindste Brønderslev børnene var også langt kognitivt bagud, kunne ikke snakke, opfylde alderssvarende krav osv.

Case analyse af Preben
Preben er kun et par uger gammel, dvs. at han er i symbiose fasen. Nu føler han sig utryg og skriger. Preben kan ikke skelnen mellem sig selv og moderen endnu, han føler de et, derfor føler han sig utryg og skriger fordi mor (hans sammen-smeltning), ikke er i syne. Moderen, Katrine, kommer næsten omgående og løfter ham op. Hun holder ham blidt ind til sig, kærtegner hans ryg og mumler kærlige ord ind i hans øre. Her skaber moderen en god og tilfredstillende symbiose for Preben, ved at besvare hans kald om tryghed og denne samhørighed han føler. Preben føler en stærk tilfredstillelse, stresset og utrygheden er borte. Han skriger ikke længere. I stedet føler han sig tryg og glad, han mærker tilfredsheden igen, moderens lugt (en svag duft af honning) og ansigt. Og han nyder hendes kærtegn. Denne svage duft af honning får ham til at føle den almægtige sammen smeltning, han føler til moderen.
Preben er nu 1½ år gammel,dvs. at han nu befinder sig i slutningen af øvelsesfasen. Han sidder på en græsplæne. Et stykke derfra sidder Katrine, hans mor. Preben går hen til to lidt større børn, som leger med en hund. Her viser Preben at han har etablet et forhold til sin mor, og med dette som tryg baggrund, tør han godt udforske verden. Dette er et tydeligt tegn fra øvelsesfasen. Han forsøger at snakke med børnene, men det lykkes ikke rigtigt. Så vil han klappe hunden, som gør og snapper efter ham. Preben bliver bange, begynder at græde og ser efter Katrine. Der var hun jo! Han løber hen til hende og kaster sig i hendes favn. Preben vil gerne se verden og med mors favn og tryghed tør han. Hun dufter af honning og klapper ham på ryggen. ”Preben, Preben, min lille skat.”, siger hun ømt. Her mærker Preben den samme tryghed som i symbiosen, han genkender den søde duft af honning, de kærlige ord og mors favn, Preben bliver hermed tryg igen. Lidt efter bliver Preben træt af mors favn, han vil ud igen.Her er endnu et tydeligt tegn fra øvelsesfasen. Trangen til egentlig adskillese ses her. Lidt længere borte ser han flere børn, som graver i en sandbunke. Det virker interessant, og Preben går derhen, mor er der jo altid.
Prebens fætter, Tobias, er lige så gammel som Preben. Tobias er derfor også i slutningen af øvelsesfasen. Tobias´ mor, Lone, er ofte nedtrykt og optaget af sine egne problemer. Hun er ikke særlig modtagelig over for Tobias´ signaler, og hun har desuden hørt, at børn gerne må skrige. Her høre vi at Lone ikke vil svare på Tobias´ råb om samhørighed fra symbiosen. Man må ikke forkæle dem, så bliver de skrigere. Tobias har allerede vist tendenser i den retning, og dem agter hun ikke at opmuntre. Her kan vi formode at Lone ikke har givet Tobias en tilfredstillende symbiose, og derfor skriger han mere end andre, fordi han ikke føler den trygge baggrund, imodsætning til Preben. Når Tobias skreg som spæd, og det gjorde han tit, plejede Lone at lukke døren til hans værelse og tænde for fjernsynet i dagligstuen. Det bevirkede, at hans skrig irriterende hende mindre. Her får vi tydeligt bekræftet vores formodning om at, Tobias har haft en utilfredstillede symbiose, hvilket føre til at han senere vil forsøge, desperat at få moderens opmærksomhed og trøst. Han vil desperat forsøge at genvinde mors kærlighed, for at få den manglende, følelse af tryghed og samhørighed fra symbiosen. Hun syntes også, det var ret besværligt at made ham og skifte ble på ham. Tobias skulle altid klynge sig til hende og ville ikke give slip. Her ser vi et rigtig godt eksempel på ovennævte, om at Tobias er desperat efter moderens tryghed.
Nu sidder Lone ved siden af sin søster Katrine på græsplænen ved havet. Tobias sidder ved siden af hende. ”løb hen og leg i sandet ligesom de andre”, siger Lone. Men Tobias vil heller sidde på Lones skød. ”Nej!” næsten råber Lone.”Lad nu være med at hænge op ad mig hele tiden, prøv at lege lidt selv for en gangs skyld, vær nu ikke pivet!” og så puffer hun til Tobias, som går et lille stykke hen mod Preben og de andre. Tobias Prøver her at komme i kontakt med sin mor, og prøver igen at føle nærhed og tryghed fra hende. Men Lone afviser igen Tobias´ ønske og trang til at få de tilfredstillende behov fra symbiosen. Men Tobias standser og vender om, han vil hellere hen til sin mor, men da han kommer derhen, tøver han lidt og sætter sig bare ned og ser bedrøver ud. Her ser vi et meget sørgeligt eksempel på, at Tobias mangler denne tryghed (at mor altid vil være der). Han vil gerne blive hos mor, fordi han er bange for at hun ikke er der når han kommer tilbage. ”Kan du se, hvad jeg mener?” siger Lone til sin søster. ”Han har altid været et pive-hoved. Du var mere heldig.” Lone ved tydeligvis ikke, at grunden til at Tobias, er som han er, er fordi hun har givet ham en utilfredstillende symbiose, og at han nu bare søger hendes kærlighed. Tobias er faktisk blevet forsømt.