Kemi
titrerkurve - aflæsning
Vi har titreret phosphorsyre med NaOH .. ud af "x-aksen" har vi volumen af NaOH.

Vi har følgende 3 reaktioner:
H3PO4 + OH- ---> H2PO4- + H2O
H2PO4- + OH- ---> HPO42- + H2O
HPO42- + OH- ---> PO43-
Hvilket stykke på titrerkurven svarer til det første reaktionsskema? Hvilket stykke svarer til det næste? Hvilket svarer til det sidste? og hvorfor?
jeg tror, at den første er til og med første ækvivalenspunkt osv.. men jeg er ikke sikker
Svar #2
23. februar 2013 af mathon
...det står altsammen i enhver velrenommeret kemibog, hvori den typiske titrerkurve omtales
og hvor mange omslag det er muligt at analysere.
Det er unødvendigt at skrive et mindre kemikapitel i dette lille vindue.
Svar #3
23. februar 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL
jeg spørger bare om, hvilket stykke på grafen de forskellige reaktioner svarer til ... det står ikke i bogen.
Er det det lodrette stykke, hvor ækvivalenspunktet er?
Er det fra det ene ækvivalenspunkt til det andet?
Svar #5
23. februar 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL
ok .. men du forstår mit spørgsmål..
er det det nogenlunde lodrette stykke? og hvorfor?
Svar #6
23. februar 2013 af mathon
fordi her ophører puffervirkningen,
så
tilsætning af et ringe volumen stærk base
resulterer i en betragtelig pH-forøgelse
Svar #9
23. februar 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL
jeg er med på, at der ikke er puffervirkning ved ækvivalenspunktet og pH stiger voldsomt..
men hvorfor er der ikke puffervirkning?
og hvorfor svarer reaktionerne netop kun til området på grafen omkring omslagspunkteterne, hvor der ikke er puffervirkning?
Svar #11
23. februar 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL
nej - min kemibog er meget tynd på dette område! :(
ordret fra min kemibog:
1. ækvivalenspunkt indtræffer, når n(NaOH) = n(H2A), dvs. når der er tilsat x mL 0,100 M NaOH. Vi har da en opløsning, der indeholder HA-, som er en amfolyt :
pH = 0.5 • (pKs(kor.S) + pKs(Amf))
mit spørgsmål er stadig:
hvorfor svarer reaktionerne netop kun til områderne på grafen omkring omslagspunkteterne, hvor der ikke er puffervirkning?
Svar #12
23. februar 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL
det er irriterende, at det ikke står i min bog.. jeg håber du vil hjælpe mig med at finde ud af det
Svar #13
23. februar 2013 af joak0575 (Slettet)
Det første stykke fra 0 ml tilsat NaOH til 1. ækvivalenspunkt, sker reaktion 1 dette kan du se på at phosphorsyres (H3PO4) har en pKs-værdi på 2,12, og midt i 1. pufferområdet har du ca. en pH på 2,12.
Puffervirkningen ophøre, fordi alt H3PO4 er opbrugt, og der dermed kun er H2PO4- tilbage, og denne har en pKs på 6,7, og midt på 2. pufferområde er der ca. denne pH. Dermed er det også reaktion 2 der høre til kurven mellem de to ækvivalenspunkter.
I det sidste ækvivalenspunkt er alt H2PO4- nu omdannet til HPO2-, som videre reagere med NaOH, indtil det 3. ækvivalenspunkt. (Der dog ikke kan ses på grafen)
Svar #14
23. februar 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL
tak men jeg synes bare, at mathon indikerede, at det var de (næsten) lodrette steder på kurven, der svarede til reaktionerne ?
Svar #15
23. februar 2013 af joak0575 (Slettet)
Det er det ikke helt, de næsten lodrette stykker på kurven (ækvivalenspunkterne), kommer netop af at der ikke er mere H3PO4 (middelstærk syre) tilbage i opløsningen. Denne er blevet omdannet til den korresponderende base H2PO4- som er en amfolyt (både syre og base), og denne virker som en svag syre, derfor stiger pH.
Svar #16
23. februar 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL
yep... er det så ikke NETOP her, at reaktionen forløber?
Svar #17
23. februar 2013 af joak0575 (Slettet)
Nej, reaktionen H3PO4 + OH- ---> H2PO4- + H2O foregår hele vejen indtil det første ækvivalenspunkt, fordi det er i dette punkt, at som du selv siger:
" #11
ordret fra min kemibog:
1. ækvivalenspunkt indtræffer, når n(NaOH) = n(H2A), dvs. når der er tilsat x mL 0,100 M NaOH. Vi har da en opløsning, der indeholder HA-, som er en amfolyt :
pH = 0.5 • (pKs(kor.S) + pKs(Amf))"
Når netop ækvivalenspuktet indtreffer så er n(NaOH) = n(H2A), så det vil også sige at alt stoffet er blevet opbrugt i reaktionen.
Svar #18
23. februar 2013 af mathon
@#15
vrøvl og tågesnak
"...og denne virker som en svag syre, derfor stiger pH."
en syre får aldrig pH til at stige
Svar #19
23. februar 2013 af joak0575 (Slettet)
@#18
@#15
vrøvl og tågesnak
"...og denne virker som en svag syre, derfor stiger pH."
en syre får aldrig pH til at stige
I forhold til at det andet var en middelstærk syre.
Svar #20
23. februar 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL
hey igen.
jeg skal nu ud fra grafen aflæse pH i starten og finde koncentrationen af H3PO4 i de oprindelige x mL phosphorsyre.
jeg tænkte: [H3O+]= 10-pH
Dette indsættes i Ks = [H3O+]2 / (cs - [H3O+]) for at finde cs
er det ikke rigtigt?
