Dansk

Komma foran ledsætninger

08. marts 2013 af nuage (Slettet)

Hej forum,

 

Jeg har et spørgsmål angående kommaer, især i forbindelse med ledsætninger. Jeg tager udgangspunkt i det grammatiske komma, hvor der sættes komma foran ledsætninger. Men indlægget skal ikke være en diskussion hverken for eller imod det grammatiske komma!

Når jeg læser i bl.a. avisen, så ser jeg ofte, at diverse journalister sætter komma ved fx. en sætning som denne: "En gårdejer, der ikke er tilfreds med uviklingen".

Hvilken regel er det, der gør sig gælende her. Umiddelbart kan jeg godt se, at "der ikke er tilfreds med udviklingen" er en ledsætning. Men samtidig er "En gårdejer" vel ikke i sig selv en hovedsætning, der kan stå alene, eller hvad?

Et andet problem, jeg nogle gange døjer med, er, hvornår en sætning er en indskudt sætning. Jeg har set en video her på studieportalen, hvor det forklares, at der skal sættes komma omkring alt, der kan udelades af en sætning, såfremt sætningen stadig giver mening. Jeg synes bare, det virker meget voldsomt og forstyrrende på læserytmen. <-- I denne sætning, skal der ifølge videoen sættes komma således: "Jeg synes bare, det virker, meget, voldsomt og forstyrrende på læserytmen". Det virker bare fjollet, eller hvad? Er der ikke en, der har en god tommelfingerregel på, hvornår det en sætning er en indskudt sætning (det skal siges, at det kun er i forbindelse med indskudte sætninger, hvor der ikke optræder et udsagnsled og et grundled, at jeg har svært ved at skelne.

 

Med venlig hilsen

Anders  


Brugbart svar (2)

Svar #1
08. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)

Der følger vel som regel noget efter den indskudte ledsætning:

En gårdejer, der ikke er tilfreds med udviklingen, lægger sine egne planer for fremtiden.

Det, der følger efter, vil som regel indholde verbet, der hører til "en gårdejer".


Brugbart svar (1)

Svar #2
08. marts 2013 af cathlyk (Slettet)

Tommelfingerreglen som jeg selv bruger, er som du selv skriver; hvis sætningen kan stå uden et ord, kan det fjernes. 
Kender desværre ikke andre.


Brugbart svar (1)

Svar #3
08. marts 2013 af Stygotius

1.  De nævnte periode " "En gårdejer, der ikke er tilfreds med uviklingen". er ufuldstændig. Hovedsætnigen ville være

"En gårdejer........ "  Det er ikke en sætning.  Der mangler et verballed.

2.  Ikke alle ledsætniger er relativsætninger. 

3.  Der findes ikke "indskudte "sætninger"  hvor der ikke findes et grundled og et udsagnsled.

4.  Man bør overhovedet ikke sætte et komma foran en ledsætnng.

 

Spørgeren har stillet et umuligt og ubesvarligt spørgsmål


Svar #4
08. marts 2013 af nuage (Slettet)

Tak for svarene. Og især tak til Stygotius for svar nummer 4. Det var lige, hvad jeg efterspurgte!


Brugbart svar (1)

Svar #5
08. marts 2013 af Stygotius

Et komma foran en ledsætning, det såkaldte "startkomma",  er ifølge de gældende kommaregler valgfrit, men Dansk Sprognævn fraråder alle at bruge det  .....og med god grund.

Hvis man sætter det foran en relativsætning, er det ikke muligt at skelne en bestemmende relativsætning fra en parentetisk.

Se blot den store forskel i betydningen mellem:

a)  "Danskere som ikke er gode til engelsk, bør gå på et engelskkursus" og

b)  "Danskere, som ikke er gode til engelsk, bør gå på et engelskkursus"

 

.......Hvem er det som bør gå på et engelskkursus ???


Skriv et svar til: Komma foran ledsætninger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.