Engelsk

simpel og udvidet tid

09. april 2013 af cecilied34 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej SP

Er der nogen der kan forklare mig forskllen på simpel og udvidet tid, og så også hvornår man bruger ing-formen?

 

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. april 2013 af Stygotius (Slettet)

Udvidet tid dannes med en form af "be" (is-was-has been / had been) + ing-form af hovedverbet.

Lær denne sætning udenad  -så er du aldrig i tvivl:

EN UAFSLUTTET HANDLING I ET BEGRÆNSET TIDSRUM

Det er hvad udvidet tid bruges om, dvs. om noget som er begyndt, men ikke afsluttet, dvs. man kommer ned midt i det der foregår, og se det indefra mens det er i gang. Der er nogle der siger at det er det der foregår lige nu, men det er ikke rigtigt. Det er noget der er ved at foregå på et hvilket som helst tidspunkt, -nu eller i forgårs eller for 500 år siden.

På dansk kan vi udtrykke det samme ved at sige f.eks. "Hun var i gang med,  -ved at-  i færd med at........" Det udtrykker også at noget er ved at ske og ikke er færdigt:

Eks.

"Mens jeg var ved at se tv, ringede telefonen."  = Jeg var begyndt at se tv, og jeg var ikke færdig med det da tlf. ringede.

= "I was watching  tv when the phone rang".

 

Et tip:   Når der på dansk står "hun stod og... "eller  "hun sad og...." eller  "hun lå og...", siger man ikke det samme på engelsk, men bruger kun udvidet tid.

"Mens jeg sad og spistge frokost i går, hørte jeg en mærkelig støj"  =  "While I was having lunch yesterday I heard a strang noise"

Eks.

"Hun stod og snakkede med Peter da John kom"  =  "She was talking with Peter when John arrived"

"Hun lå og sov da tyven brød ind"  =  "She was sleeping when the thief broke in"

"Hvad laver Peter?" = "He is painting the house", dvs. han er begyndt at male huset og er ikke færdig med det,

men midt i det.


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. april 2013 af Stygotius (Slettet)

Du må aldrig  ovesætte f.eks. "Hun sad og spiste frokost" med "She sat and ate lunch", men blot bruge udvidet tid,  "She was having lunch" eller oversætte "Hun stod og snakkede med sin far" med "She stood and talked with her father", men bruge udvidet tid  "She was talking to her father". Oversæt heller ikke "Hun lå og sov" med "She lay and slept", men med "She was sleeping (asleep)."

Udvidet tid bruges også som en fremtid om noget der sker om kort tid  "I'm going to London tomorrow"  -  "I'm seeing my doctor this afternoon".

Udvidet tid bruges også om noget som sker lidt efter lidt  "The president's tyranny is coming to an end"  -  "My life is falling apart"   -  "His behaviour is getting worse and worse"  etc. etc. 


Skriv et svar til: simpel og udvidet tid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.