God indledning? - et par linjer.

Jeg har aldrig haft en god fornemmelse om mit eget land Danmark. Der har aldrig været noget som jeg kunne lide ved mit land. Det er et lille land med få indbyggere. Trodsalt har vi nogen gode medmennekserer der er meget imødekommende og inteligente, det skyldes bla. vores intention om at gøre Dk til et bedre sted end andre steder i verdenen. Pludselig fik jeg en tanke om noget godt ved DK. Klimaet. Det eneste der er smuk ved Dk er klimaet. Det kommer helt bag på mig at jeg skriver dette. Måske er klimaet i Dk ikke noget særligt for de andre folk, men for mig personligt så er det, det eneste der er smuk og vidunderligt ved dette land. Jeg kender ikke den der ikke drømmer om at imigerere den ene halvdel af året til et mere dejligt sted en vores herhjemme. Som jeg skriver dette har det regnet pisk hamrende meget de seneste 360 dage. Jeg husker tydeligt gudernes vrede mod os mennesker der ingen ting ved andet end det har regnet 360 dage. Hvad har vi mon gjort? Foråret gled stille og roligt ind i efteråret og det gjorde den som en stor cirklus. Det kan være at vi mennesker har tabt gabet om at der findes en gud, og derfor har gud givet os en stor straf. Året efter gentog den samme forfatning igen og igen. Jeg husker tydeligt hvordan det var at gå på gaden og ikke mindst at være i lufthavnen hvor intet arbejde var. På en sommerdag hvor jeg sad ved siden af min bror så jeg noget lys enelig komme. Det var dejligt at se folk glade igen. Alligevel må jeg fremhæve at klimaet på bekostning af alt det regn. Så elsker jeg mit fædre land. God indledning? - et par linjer.                                     ER DET ET ESSAY? - Skriver man sådan?