Kemi

H3PO4 titreret med NaOH

13. maj 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL - Niveau: B-niveau

http://cdn.imghack.se/images/3e44921d90a48aafbe298fa6b0f0e496.png

Hej. Min lærer sagde, at grunden til, at vi titrerede mere NaOH i Coca-Cola'en end i phosphorsyren var pga. koncentrationerne af phosphorsyre i de to blandinger var forskellige..

cphosphorsyre = 0,027 M

cphosphorsyre (cola) = 0,0055 M

... Gælder der, at jo mindre koncentration af titranden, jo mere titrator skal der anvendes? Jeg vil meget gerne vide det.. :)

(Vi titrerede 10 mL phosphorsyre med 0,100 M NaOH)

(Vi titrerede 100 mL Coca Cola med 0,100 M NaOH)


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. maj 2013 af KimT.T. (Slettet)

Det er ikke korrekt, at jo mindre koncentration af titranden, des mere titrator skal anvendes. Har man to prøver med samme volumen, men med forskellige koncentrationer, vil den prøve, der har den mindste koncentration og dermed den mindste stofmængde, være den der vil kræve mindst titrand for at opnå ækvivalenspunkt.

Grunden til at I har måttet tilsætte mere titrator til prøven med Cola skyldes måske faktum, at den opløste kuldioxid (brusen) danner kulsyre:

CO2 (aq) + H2O → H2CO3 (aq) 

Kulsyren reagerer ligeledes med NaOH og gør således, at I bliver nødt til at tilsætte mere titrator for at hæve pH.

En måde at indse tilstedeværelsen af én til syre i Cola-prøven er ved at se på start-pH for de to titreringer; de er nogenlunde ens, selvom der er en faktor 5 forskel mellem koncentrationerne af phosphorsyre i de to prøver. Derfor må der være én til syre i colaen, som opretholder den lave pH.  


Svar #2
13. maj 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL

nu er volumen ikke den samme :O ... Hvad så? Der var 0,100 L Coca-Cola kontra 0,010 L phosphorsyre, som blev titreret

 

og vedr. det med carbonsyren så har den en pKs-værdi på 6,73 (25 oC), så den afgiver ikke nogen hydron før efter 1. ækvivalenspunkt (da pKs for H3PO4 er lavere) .. men du kan se, at volumen allerede ved 1. ækvivalenspunkt er dobbelt så stor på Coca-Cola-grafen? - så det må vel have noget med koncentrationen at gøre?


Svar #3
13. maj 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL

kan det være, at der menes stofmængden? for stofmængden af fosforsyre i cola er større, så der skal "bruges" mere NaOH, når vi titrerer med Cola?..


Brugbart svar (1)

Svar #4
13. maj 2013 af KimT.T. (Slettet)

#2

Okay, jeg antog at I anvendte samme volumen siden du talte om koncentrationsforskelle. Men dét man i virkeligheden bør anskue er jo stofmængderne; hvis vi beregner de initiale phosphorstofmængder i de to prøver, vil det hele måske give mening:

     c = n / V ⇔ n = c · V

n(phosphorsyre) = 0,027 M · 0,010 L = 2,7 · 10-4 mol

n(phosphorsyre, cola) = 0,0055 M · 0,100 L = 5,5 · 10-4 mol

Som det ses er stofmængden af phosphorsyre i colaprøven to gange så stor som den i jeres rene phosphorprøve; følgelig må der også anvendes omtrent det dobbelte volumen NaOH (samme konc.) for at titrere phosphoren i colaen til ækvivalenspunkt. Det er netop også, hvad vi ser med de to titreringskurver.

 


Brugbart svar (1)

Svar #5
13. maj 2013 af KimT.T. (Slettet)

#3 

Korrekt.


Svar #6
13. maj 2013 af LLLLLLLLLLLLLLLL

Tak Kim! Jeg forstår det hele.. du er tilføjet til mine 'favoritter'.


Skriv et svar til: H3PO4 titreret med NaOH

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.