Er de 4 modelleringsfaser forklaret korrekt?

Hej, jeg er i gang med at skrive en opgave. I opgaven skal jeg forklare "hvilke faser er der i matematisk modellering og hvilken betydning har begrebet informationstab?"

Jeg har formuleret dette. Mit spørgsmål er så, om de forskellige faser er forklaret korrekt og gennemgående nok, men også om 3 og 4 fase er blandet for meget sammen.

Jeg vedhæfter 2 billeder, det første billede er "billede 1" og det andet er "billede 2"

Matematisk modellering bruges til at tage virkelige problemer fra dagligdagen, lave dem om til matematiksprog, og dermed løse disse dagligdags problemer ved hjælp af matematik.
Matematisk modellering er når man løser problemer fra virkeligheden ved hjælp af matematik og matematiske formler. Matematisk modellering kan blandt andet bruges til at forudsige landes bruttonationalprodukter ud fra forskellige informationer, fra de enkelte lande.

Når man laver matematisk modellering går man i gennem nogle faser. Antallet af faser varierer alt efter om man kigger på en simpel model eller en mere udførlig model. På billede 1 , kan man se en simpel model og på billede 2, kan man se en mere udførlig model.

Den simple model (på billede 1) viser de 4 hovedfaser i matematisk modellering, hvorimod den mere udførlige model (på billede 2) også viser hvilke ting, man bør tænke over, når man er i de 4 hovedfaser.

I den første fase undersøger og konkretiserer man det problem fra den fysiske verden man vil løse. Man finder forskellige variable som kan have betydning for løsningen af problemet. Så begynder man at sætte de fundne informationer i systemer og skaber på den måde en glidende overgang til fase 2.

I den anden fase begynder man at oversætte informationen fra den fysiske verden til matematiske modeller, hvori man medtænker hvilke variable der har den største betydning for at modellen bliver mest realistisk. I denne forbindelse kigger man meget på hvilke informationer der går tabt, når man oversætter dem fra den fysiske verden til den matematiske verden. Man forsøger, at indføre flest mulige variable i den matematiske model for at den kan blive så præcis som muligt. Når man har fået oversat problemet til matematisk sprog er man klar til at bevæge sig over i tredje fase.

I den tredje fase skaber man nogle forsøgsresultater igennem den frembragte model. Man ser her også på om resultaterne er realistiske i forhold til virkeligheden og om modellen beskriver proble-met korrekt. Man tester modellen og analyserer og fortolker de forskellige modelleringsresultater i forhold til virkeligheden.

I den fjerde og sidste fase, kigger man på hvorvidt modellen også stemmer overens med virke-ligheden. Her beslutter man om man skal acceptere eller forkaste modellen.

Informationstab er mere præcist den information, som går tabt når man går fra den fysiske ver-den til den matematiske og omvendt. Der kan for eksempel være vigtige variable, som man ikke har taget højde, og dermed giver modellen nogle ”forkerte” eller upræcise resultater.

Mvh