Fysik

Gas

07. juni 2013 af Sinimini (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Er det atomerne eller molekylerne, der bevæger frit, når man opvarmer vand?


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. juni 2013 af NejTilSvampe

Beklager, nu forstår jeg spørgsmålet. I gasform er atomerne ikke bundet til hinanden


Svar #2
07. juni 2013 af Sinimini (Slettet)

så man kan ikke sige, at vandmolekylerne sidder i et krystalgitter, når det er på fast form? Kan man godt sige det?


Brugbart svar (0)

Svar #3
07. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren

#1

Forkert! I gasform er atomerne stadig bundet til hinanden. For vands vedkommende på den kendte form H2O, Kultveilte: CO2.

I væskeform er der svage bindinger mellem molekylerne. Det er normalt elektriske kræfter. Vandmolekylet er vinkelformet og elektronerne fra brintatomerne er trukket lidt over til iltatomet. Derfor er der overskud af positiv ladning ved brntatomerne og overskud af negativ ladning ved iltatomet. Dette tiltrækker andre vandmolekyler. De holder lidt fast i hinanden, men de termsike bevægelser er kraftige nok til at andre molekyler kan komme tilat skubbe et par molekyler fra hinanden og overtage pladsen. I CO2 er der ikke den samme skævhed. Der er heller ikke den samme ladningsforskydning. Derfor har CO2 sværere ved at blive til væske.

I den faste fase er der to muligheder. I nogle stoffer er molekylerne bundet sammen i ret tilfældige strukturer. Det bedst kendte tilfælde er almindeligt vinduesglas.

Den ande mulighed er, at molekylerne arrangerer sig i et gittermønster. Gittermønsteret har den egenskab, at man kan få det til at gå over i sig selv ved at flytte det et bestemt stykke i en bestemt retning. Denne type faste stoffer kaldes krystallinske.

Der er forskellige typer af krystaller. I NaCl, almindeligt køkkensalt, er molekylerne opdelt i ioner Na+ og Cl-. Der er 6 Cl- ioner om hver Na+ion og omvendt. Kulstof findes i to former. I den ene, diamant, er der 4 kulstofatomer om hvert kulstofatom.

#2: Som du kan se: Det kan man godt sige.


Svar #4
07. juni 2013 af Sinimini (Slettet)

Så der er tiltrækningskræfterne mellem molekylerne, når vand er på fast form. Og når der bliver tilført energi, brydes bindingerne(eller kræfterne?) og så har vi frie vandmolekyler. Har jeg forstået det rigtigt? ;-)


Brugbart svar (1)

Svar #5
07. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren

Ja


Skriv et svar til: Gas

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.