Studievejledning

kandidat i matematik

10. juni 2013 af AnneBirchhøj (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej allesammen

Jeg har en KÆMPE drøm om at blive gymnasielærer i matematik, da det kræver en kandidat, ved jeg at mange lærer læser til ingeniører eller fx fysikere. Problemet er bare at så kommer fysik også til at fylde en del, hvilket jeg netop ikke vil have med at gøre. Derfor vil jeg helst kun specialisere mig indenfor matematik og ønsker at få en kandidat i matematik alene. Men hvilken uddannelse skal jeg så søge ind på? Jeg ved at hvis man søger ind på københavns universitet, kommer uddannelsen til at vare 5 år og tilsvarende for fysiker-uddannelsen, men hvorfor så længe når det bare er en kandidat i et enkelt fag? Men spørgsmålet er bare om det jeg gør nu er det rigtige?


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

Det tager nu en gang 5 år (mindst) at gennemføre en bachelor-uddannelse med efterfølgende kandidatuddannelse. I kandidatdelen specialiserer man sig uddybende inden for et bestemt fag.

Det vil bestemt være en fordel, også med henblik på en senere ansættelse ved et gymnasium, at man har undervisningskompetence i mere end eet fag, og matematik og fysik går rigtig godt hånd i hanke med hinanden. Men man kan da også kombinere matematik med et sprogfag, for eksempel.


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. juni 2013 af slime

Altså, det VIL tage 5 år for at få din kandidatgrad - uanset hvilken vej du vælger (medmindre du kan få merit for noget, men tvivler på, at det er tilfældet her).

 

Spørgsmålet om du gør det rigtige? Det kan ingen af os svare på - det er kun dig. Du kender dig selv bedst.

 

Men jeg ville tro, at en REN matematik uddannelse er lige dig. - Kender dig self. ikke, og du skal defor ikke lytte til mig, jeg gætter bare lidt :)

 

Jeg vil læse Diplomingeniør i Bygning på DTU, og hører at jeg kan ende med at undervise i Matematik (på gymnasier går jeg stærk ud fra). Det vil jeg overhovedet ikke, men jeg har muligheden. Der er mange uddannelser, som giver dig lov til at undervise i Matematik på gymnasier. Mon ikke du skal undersøge det?  Det giver dig nogle gode fremtidsmuligheder.

 

(Det skal lige siges, at jeg tror du skal have de 5 år - altså en kandidat grad - før du kan få lov til at undervise gymnasieelever).

 

 


Svar #3
10. juni 2013 af AnneBirchhøj (Slettet)

man kan desværre ikke undervise i gymnasiet uda fra en diplomingeniør uddannelse, så skal det være civilingeniør. Men i og med at man læser ingeniør kommer man til at specialisere sig indenfor fysik, teknik, teknologi og evt. andre ingeniørfag. Her tror jeg at jeg vil få meget svært ved at klare mig i fagene fysik og teknikfag. Derfor vil jeg alene læse matematik, en ting er at jeg ved at jeg kan holde til det, så længe der ikke er andet i vejen, en anden ting er at jeg interessere mig for det.


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

#3

I forlængelse af mit svar i #1 bør du være opmærksom på, at mange gymnasiale uddannelsessteder foretrækker lærere, der kan undervise i mere end eet fag.

Se http://www.ug.dk/job/akademiskarbogledelse/undervgymhoejseminarium/laerer_ved_de_gymnasiale_uddannelser.aspx#fold2


Brugbart svar (0)

Svar #5
11. juni 2013 af Jerslev

#2: Der er ikke særlig mange uddannelser, der efterfølgende giver dig undervisningskompetence i matematik i gymnasiet. Der er stort set kun matematik på universitetet.

#0: Fysikere og astronomer må ikke undervise i matematik medmindre de har et sidefag i matematik. Kravene for at få lov til at undervise i matematik er ret strenge.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #6
11. juni 2013 af Jerslev

#2: Tilføjelse: Rektorer kan give folk midlertidig undervisningskompetence til at undervise i gymnasiet, såfremt de lige står og mangler en lærer eller to. Jeg underviste i 2 år i gymnasiet før jeg fik min bachelorgrad, men jeg var også kun ansat som årsvikar og ikke fastansat. For at blive fastansat vil det kræve undervisningskompetence og en kandidatgrad. Undervisningskompetence opnås ikke automatisk bare fordi man er kandidat - det kræver, at du har taget specielle kurser undervejs i din uddannelse.

I fysiks tilfæde er der to kurser, der skal tages for at opnå undervisningskompetence: Skolefysik og fagdidaktik.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #7
11. juni 2013 af AnneBirchhøj (Slettet)

#5

når du nu siger matematik på universitetet, hvad hedder uddannelsen så? Hvor finder du matematik mest overskueligt? På en ingeniøruddannelse eller matematiker-uddannelsen på københavns universitet


Brugbart svar (0)

Svar #8
11. juni 2013 af Jerslev

#7: Som ingeniør skal du efteruddannes for at måtte undervise i matematik, og så er det kun matematik, du må undervise i. Etfagskandidater har sværere ved at finde job fremfor tofagskandidater.

"Matematik på universitetet" = matematik-studiet.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #9
12. juni 2013 af arto460 (Slettet)

Du kan også overveje matematik økonomi. Jeg læser selv fysik og matematik, og jeg har ligesom dig også en stor kærlighed til den rene matematik. Men omvendt så er det også tit forfriskende at se det blive brugt - jeg føler jeg lærer det bedre på den måde. 
Du skal også være klar over, at matematik på universitet på mange måder er ret anderledes end i gymnasiet. Den matematik du har i gymnasiet er snarere noget der ville stå i min fysikbog. På et førsteårskursus i analyse ser en af lærebøgerne f.eks. sådan ud: http://www.math.ku.dk/noter/filer/2anmtr.pdf


Brugbart svar (0)

Svar #10
14. juni 2013 af RRK (Slettet)

Mht jobs - flyt til Grønland!

På (bare for at bruge mit gym som eksempel.. :P) GU-Nuuk er der et konstant behov for kompetente matematiklærere (egentlig lærere generelt..) - og de ansætter gerne nye og uerfarne lærere. Der er ret mange lærere der tager pædagogikum her også.. :)

Held og lykke med matematikken - jeg kan i hvert fald godt forstå din interesse for faget!! :)


Skriv et svar til: kandidat i matematik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.