Biologi: For meget vand?

Hvis man drikker for meget vand, så kan nyrerne ikke få udskilt nok vand, og dermed kan man få en for lav koncentration af salt i kroppen. For lidt salt i kroppen kan resultere i svimmelhed og bevidstløshed.

Og hvad er konsekvensen af det? :)

Aha, okay.

#1 Kender du andre problematikker?

#1

Tak for svar.

Hvis man indtager store mængder hypoton væske (dvs med lavere osmolaritet) end kroppens væsker, vil det fortynde disse, førende til en forskydning i den osmotiske balance henover cellerne. Menneskeceller kan (i modsætning til planteceller) ikke modstå et osmotisk tryk henover membranen, og er derfor nødt til at igangsætte udlignende processer - pumpe stoffer ud af cellerne. Ved indtagelse af store mængder vand på kort tid, kan den osmotiske gradient blive så stor at vævet tager skade. Især hjernen er såbar, fordi den lukkede kraniekasse ikke kan tåle det øgede tryk fra vand som diffunderer ud af blodkarrene førende til svimmelhed, hovedpine, bevidstløshed og i værste fald død.

Desuden bidrager vand til det hydrostatiske tryk i blodet (mere vand i et rør med samme størrelse, betyder selvfølgelig højere tryk). Kroppen vil dog i stort omfang kompensere for et øget væskeindtag, via alle de blodtryksregulerende mekanismer herunder øget væskeudskillelse i nyren.

Det er ikke typisk at et stort væskeindtag giver problemer, medmindre vi snakker litervis i løbet af en time. Det raske menneske er generelt god til at regulere vand og saltbalancen.

#5

Tak for dit svar :)

Kunne du evt. forklare det på et 'lavere' niveau ^_^ 

Når du optager vand kommer det ind i blodet og fortynder det. Det giver vand lyst til (osmose) at bevæge sig væk fra blodet, hvorved det diffunderer over i rummet udenfor blodkarrene og ind i cellerne. Når vand diffunderer ind i cellerne begynder de at svulme indtil de sprænger og dør. Det når dog som regel ikke at ske, fordi cellerne pumper molekyler ud for at prøve at genoprette balance. 

I hjernen er det ikke altid nok, fordi man kan tænke kraniet som en lukket beholder. Når vand diffunderer ud af karrene og ind i rummet mellem cellerne, ligger vandet altså og maser på cellerne, indtil de tager skade eller dør.

Hjernen (hypothalamus mere præcist) har celler som kan måle blodets osmolaritet. Hvis den er lav igangsætter det mekanismer som øger væskeudskillelse og mindsker salttab. 

Blodtrykket stiger også. Reaktionen på et øget tryk (perifere trykreceptorer) er at øge væskeudskillelse og hæmme saltoptag fra nyrerne. (fordi salt i urinen holder på vandet).

Vores kompenserende mekanismer er som sagt ret gode, så der skal meget store mængder vand til at give problemer. :)

Tak for hjælpen :)

Indeholder vand ikke mindre dele af giftige stoffer? Hvis man drikker helt vildt meget vand, vil man få dem ind i kroppen? Er det bare en myte. Synes jeg fik at vide engang.

Medmindre man bor i et land, hvor vandforsyningen er forurenet, bør man ikke være bekymret for at blive forgiftet.