Fysik

Hjælp det haster - fysik eksame

23. juni 2013 af snilo (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle sammen. 

Jeg har lige 2 spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med, da jeg er lidt i tvivl. Det omhandler en journaløvelse, som jeg måske får brug for til min eksamination. Øvelsen gik ud på at  sætte en slange på en trykmåler og så sætte slangen ned i forskellige dybder og måle trykket.

1. Man måler således trykket som funktion af dybden. Dette resulterer i en lineær sammenhæng (hvofor?).

2. Desuden vil den rette linjes hældning afhænge af om det er postevand, saltvand eller sprit (hvorfor?).

Håber virkelig at i kan hjælpe, da jeg ikke var med til selve øvelsen. 

Tak på forhånd :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
23. juni 2013 af peter lind

1. Forstil dig at du udskærer en lodret søjle med væske med tværsnitarealet A og højden h. Rumfanget af vandet er A*h og massen derfor ρ*A*h. Væsken er påvirket af tyngdekrafte m*g = ρ*A*h*g, hvor ρ er massefylden. Væsken er stabil så trykket fra den omgivende væske må netop være lige så stor og modsat rettet  tyngdekraften. Da trykket er kraften/arealet får man at trykket er  P = ρ*g*h

2. Som det fremgår er proportional med massefylden.


Brugbart svar (1)

Svar #2
23. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren

Se på en lille vandret flade nede i væsken. Oven på fladen hviler en søjle af væsken. Det tryk der er på fladen er vægten af denne søjle divideret med fladens areal. Hvis fladen flyttes ned til den dobbelte dybde, vil søjlen få den dobbelte vægt og trykke blive dobbelt så stort. Det er svaret på 1)

Vægten af søjlen er A * h * ρ * g, hvor A er fladens areal, h er søjlens højde, ρ er væskens massefylde og g er tyngdekraften. Trykket P bliver så h * ρ * g.  Linien afbilder funktionen P(h) = ρ * g * h = a * h, hvor a er hældningskoefficienten.  Da ρ indgår i udtrykket for a, afhænger a af væskens massefylde og dermed af væsken.


Brugbart svar (1)

Svar #3
23. juni 2013 af mathon

 

    og dermed
                               p = d • ρ • g + po(verfalde)

                               p = (ρ•g) • d + po              hvilket grafisk fremstiller en ret linje (d,p)   når d er dybden

           eller
                               p = a • d + po                   hvor a - som omtalt i #2 - varierer med densiteten ρ.
 

 


Svar #4
23. juni 2013 af snilo (Slettet)

Mange tak for hjælpen. Tror jeg har fanget den nu :)


Skriv et svar til: Hjælp det haster - fysik eksame

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.