Dansk

Analyse af Ernst og Lyset

23. juni 2013 af peterlravn - Niveau: 8. klasse

Hejsa.

Jeg skal skrive en analyse af kortfilmen "Ernst og Lyset". Hvis nogle lige ville kigge lidt på den, og give lidt feedback, ville det bare være super fedt :D

Stavefejl, kommafejl osv. skal ikke rettes. Dem retter jeg selv til sidst.

Det er mest indholdet af stilen som jeg gerne vil have lidt respons på.

Her er den:

ANALYSE AF ERNST OG LYSET

Handlingsreferat: Jesus er vendt tilbage til Jorden efter 2000 år. Og Ernst, som til dagligt sælger rengøringsartikler, er udvalgt til at være hans første discipel. Men, det bliver ikke så let at få Ernst til at følge Jesus som han havde troet.

Ernst er en typisk forretningsmand. Han har lige været på forretningsrejse i Tyskland og skal hjem til konen. På vejen hjem i bilen møder han den samme blaffer tre gange. Da bilen på mystisk vis går i stå, stiger blafferen på. Blafferen, som nu viser sig at være Jesus, prøver at overtale Ernst til at blive hans første discipel. Men Ernst skal ikke være discipel. Ernst tænker kun på sig selv.
Da Ernst ikke vil være Jesus discipel, vender Jesus tilbage til himmelen.

Lys: Jesus, som også kaldes Lyset i filmens overskrift, har en vigtig rolle i forhold til lyset i filmen. Han ”styrer” lyset i filmen. Det er ham som tænder lyset i bilen, får telefonen til at lyse (virke) igen og skaber en masse lys når han ankommer og forlader Jorden.
Gud skaber også lys. ”Og gud sagde lys og der kom lys” hvilket er det samme som Jesus gør i filmen.

Lyd (sang): I filmen bliver der lagt meget vægt på sangene, som der er i filmen. ”Life could be a dream” er den første sang som bliver spillet. Sangen er en kærlighedssang, som synges af en mand til hans kæreste. Sangen bliver spillet lige inden og efter at Ernst snakker med sin kone. Der bliver sunget i sangen ”Every time i look at you, something is on my mind” (Hver gang jeg ser på dig, er noget i mine tanker) som kan referere til Ernst syn på sin kone. Et mandschauvinistisk syn. 
Senere henne i filmen bliver sangen ”I Feel Good” spillet, som kan referere til vores hovedperson Ernst. Ernst har det godt. Han har lige været i Tyskland og solgt en masse rengøringsartikler, og skal nu hjem til konen. Man kan sige at Ernst ”Is Feeling Good”.

Analyse af dialog: Ernst og Jesus lever i to helt forskellige verdener, og er to helt forskellige personer. Ernst lever i den morderne tid, hvor man ikke interessere sig for andre end sig selv, som han udtaler. Der er ingen som tror på Jesus mere. Ernst skal ikke ud og frelse nogen. Han skal bare hjem.
Jesus er gammeldags. Han skal ud og redde hele verden, da han tror at alle har gået og ventet på ham.
Jesus og Ernst taler forbi hinanden. Eftersom at de lever i to forskellige verdener, kommer de ikke i ordentlig kontakt med hinanden. Først i samtalen mellem Jesus og Ernst er det Ernst som ikke tror på, at Jesus faktisk er Jesus. Men efterhånden som samtalen skrider frem, er det Jesus som ikke tror på, at menneskeheden ikke har brug for ham.

Klipning: Der er ikke noget ”specielt” over måden hvorpå filmen er klippet. Filmen er klippet ”roligt” og meget ensartet. Derfor er filmen meget behagelig at se på.

Scener/Sekvens: Filmen kan deles op i tre sekvenser.
         
          Flyet lander, Ernst går mod mønttelefonen, taler med konen og tager af sted i sin bil.
          Ernst kører forbi en blaffer (Jesus) og dialogen mellem Jesus og Ernst i bilen.
          Jesus tager tilbage til himmelen.

Disse tre sekvenser er grundlaget for filmen. Alle sekvenserne er vigtige, men dialogen mellen Jesus og Ernst er nok den vigtigste, da der sker mest som har betydning for handlingen, og er den længste.

Morale: Filmen kan både være en kritik af religion og en kritik af ”Den moderne verden”.
Den moderne verden har ikke længere tid til religion. Og mennesket er blevet for optaget af sig selv, til at tænke på andre.
Religionen er for gammeldags til den moderne verden. Folk har ikke længere brug for religion, eftersom der ikke sker noget nyt.

 

Mvh. Peterlravn


Svar #1
23. juni 2013 af peterlravn

Slet ingen som kan give råd?


Brugbart svar (1)

Svar #2
04. november 2013 af ulovligmand (Slettet)

Meget godt, måske at fokusere mere på skjulte ting? :)


Svar #3
04. november 2013 af peterlravn

Det er et halvt år siden :D

Men, min lærer har ikke givet den tilbage til mig endnu... Tror hun har smidt den væk. Så jeg har intet respons fået fra den, hvilket er ret vigtigt, synes jeg.

Så mange tak Ulovligmand! Kan du give respons? Mere skjulte ting? Som hvad?

Hvad synes I at jeg skulle have fået af karekter for denne aflevering? :D

Tak


Skriv et svar til: Analyse af Ernst og Lyset

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.