Geografi

Den årlige forskydning af det primære vindsystem?

29. oktober 2005 af PreXus (Slettet)
Hej !

Jeg har fået en opgave hvori skal jeg redegøre for den årlige forskydning af det primære vindsystem.
Jeg ved ikke lige om det er smuttet i timen men er på bar bund? Har prøvet at kigge i min geografi bog og kan ikke finde noget om det. Så ville høre om der ikke lige var en som kunne hjælpe mig lidt igang?
På forhånd tak.

Brugbart svar (1)

Svar #1
29. oktober 2005 af Snemanden (Slettet)

Hej..
Har en ide om, at ITK-zonen er årsagen.. Når det er sommer hos os (d. 21/6) er ITK-zonen ud for den nordlige vendekreds (23,5grader n.b), hvorimod den er ud for den sydlige vendekreds (23,5 grader s.b.) om vinteren (21/12).. I ITK-zonen (Intertropisk konvengenszone) er der jo en masse lavtryk pga. varmen (ITK-zonen følger jo solen - der hvor solen står i zenith = vinkelret på jordkloden)

Så måske er det årsagen til, at vindsystemet forskydes. At det store lavtryk er længere mod syd om vinteren.
Vi er lige begyndt med klima osv. i geografi, så det er blot en ide, men måske kan du bygge videre på den :)

Svar #2
31. oktober 2005 af PreXus (Slettet)

Tak for svaret.. Jeg er dog ikke sikker på det er rigtigt, da ITK mere efter hvad jeg har forstået har mere at gøre med nedbør end med vindsystemerne. Men du skal da have tak for forsøget alligevel =)
Har også fået skrevet lidt, og så må jeg bare håbe det er rigtigt..

Brugbart svar (1)

Svar #3
31. oktober 2005 af Snemanden (Slettet)

Ja, jeg prøvede.. Tænkte bare på, at godt nok er ITK regn, men for at det regner, må luften jo afkøles, og den bliver vel kun afkølet, når den stiger til vejrs. Når den så er steget til vejrs, er der jo dannet lavtryk - og vi har en vindcirkulation.. Men jeg holder her inden jeg leder dig på vildspor :)

Brugbart svar (1)

Svar #4
02. december 2005 af zjoz

ITK har altså en masse at gøre både med nedbør og med vindsystemer. Endvidere er den også med til at kontrollere strømme og temp. i verdens havene.
I #1 er du rigtig nok inde på, at den kontrollerer termiske lavtryk omkring den geografiske ækvator.
Som eksempel kan du se, hvordan den kontrollerer polarfronten samt dynamiske lavtryk over Danmark.

Brugbart svar (1)

Svar #5
02. december 2005 af zjoz

Har lige lidt mere at tilføje

ITK:
Ved Ækvator, hvor Solen står højest på himlen opvarmes jordoverfladen mest. Derved bliver luften over den varm. Den stiger til vejrs. Luften der stiger op erstattes ved overfladen af luft fra 'siderne' (Subtroperne). Luften der stiger op ved Ækvator føres i stor højde mod Nord, hvor luften på grund af corioliskraften ikke kan nå ret langt og luftstrømmen bryder sammen. Denne cirkulation danner en celle - kaldet Hadley-cellen.

Der sker således en ophobning af luft, der danner det store subtropiske højtryk, hvorfra luft ved overfladen også strømmer mod Nord. Der støder den på koldere polarluft, der fra polarområderne strømmer mod Syd. Grænsen mellem de to luftmasser er polarfronten.


Retning og rotation:
Vinden bliver skabt af trykforskelle - jo større trykforskel jo mere vind. Vinden vil således idéelt set blæse fra områder med højere tryk til områder med lavere tryk.

Men på grund af jordens rotation afbøjes vinden på den nordlige halvkugle mod højre - den udsættes for den fiktive kraft; corioliskraften.

Derved kommer luften til at strømme omkring høj- og lavtryk. En god huskeregel er, at vinden om et højtryk blæser med uret rundt, mens det rundt om lavtrykkene blæser mod uret.

På den sydlige halvkugle blæser vinden den modsatte vej rundt om høj- og lavtryk.


Passatvinde:
Når man bruger vinden til at komme frem til søs over eksempelvis Atlanterhavet, så udnytter man den generelle cirkulation der finder sted. Over Atlanterhavet ligger et stort subtropiske højtryksområde - måske bedre kendt som Azorerhøjtrykket. Syd for det blæser vinden fra Nordøst. Det er Nordøstpassaten. Med den kan man komme til Syd- og tildels også Mellemamerika. Når man skal tilbage, så skal man søge Nord om højtrykket hvor vinden er vestlig. Vinden vender altså ikke, man tager bare en anden rute tilbage.
Om sommeren ligger ITK og passater meget nordligt og om vinteren sydligt.

Brugbart svar (1)

Svar #6
15. december 2009 af jeanetteKG (Slettet)

Når nu jeg skal forklare hvordan temperatur stigningen i verden forandre hele vores vindsystem..

Så kan jeg vel forklare at i og med at temperaturen stiger, så bliver det varmere ved ækvator, og på den måde skabe der højre højtryk, så laver endnu voldsommere vinde omkring? (da de jo støder sammen, og temperaturen forskelligen bliver større)
ER det korrekt forstået?


Skriv et svar til: Den årlige forskydning af det primære vindsystem?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.