Matematik
Side 2 - brøk, hvordan
Svar #21
02. november 2013 af Chrystine (Slettet)
Endnu bedre: Prøv selv.
Jeg kan sige, at 70 og 35 hører sammen. Kan du se hvorfor?
Kan du se andre "mønstre"?
Svar #22
02. november 2013 af SuneChr
Du streger nu de fælles faktorer ud i tæller og nævner.
2 går ud med 2
5 går ud med 5
7 går ud med 7
Svar #23
02. november 2013 af Laurawedel (Slettet)
findes der ingen hjælpe/regne regler for denne slags regning som kan hjælpe en til at udregne det
ligsom når man dividere er der en regneregel
Svar #24
02. november 2013 af SuneChr
Jeg tror ikke jeg kan gøre mere.
Læser du, hvad vi skriver i indlæggene?
Hvad vigtigere er: Reflekterer du over indholdet i indlæggene?
Svar #25
02. november 2013 af Chrystine (Slettet)
#18
Jeg kan godt forstå, at det kan virke som en gætteleg,
men faktisk handler det om at se mønstre:
Tal som er produkt af hinanden.
Tricket er at prøve at dividere med tal som 2,3 og 5 og se, om det går op.
2 går op i lige tal
3 går op i tal med Tværsum 3, 6 eller 9
5 går op i tal, der ender på 5 eller 0.
I opgaven fra #20 ser vi for eksempel på tallet 70 at det er lige.
70 divideret med 2 giver 35, og så siger vi: AHA 35 står også i nævneren, smart!
(Kan du se, hvorfor vi er glade for det?).
Og så videre.
-----------
Det, som SuneChr gør i #22, er at tage gættelegen væk og gøre det systematisk:
Vi opløser tallene i primfaktorer:
Alle tallene dividerer vi ned indtil vi har skrevet dem som primtal gange primtal.
(Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvad primtal er!!)
Og så ser vi, at der er en masse ens tal, som kan forkortes ud.
Svar #26
02. november 2013 af Laurawedel (Slettet)
hmm hvad kalder man denne form for regning så kan jeg selv prøve på at slå det op ...
jeg synes det er meget svært at se systemet i det... det ville måske også være nemmere at forstå hvis jeg havde en matematik lærer
Svar #27
02. november 2013 af SuneChr
Af # 19 og 24 vil det fremgå, at det kaldes at forkorte og forlænge en brøk. Så kan du slå det op.
Svar #28
02. november 2013 af Chrystine (Slettet)
Det hedder at opløse tallene i primfaktorer.
For at uddybe SuneChrs metode laaaaaaaangsomt
(Det går meget, meget hurtigere, når man har øvet sig; det lover jeg!)
Vi tager et tal af gangen.
Først tallet 200.
200 er lige, så 2 går op (vi regner 200 divideret med 2 og får 100):
så 200 = 2 * 100
2 er et primtal, så det kan der ikke gøres mere ved.
100 er lige, så 2 går op (100 : 2 = 50)
så 200 = 2 * 2 * 50
50 er lige, så 2 går op (50 : 2 = 25)
så 200 = 2 * 2 * 2 * 25
25 er ikke lige, så 2 går ikke op.
Vi prøver med næste primtal, som er 3.
3 går ikke op i 25 (tværsummen er 2+5=7)
Vi prøver med næste primtal, som er 5.
5 går op i 25 (5 * 5 = 25)
så 200 = 2 * 2 * 2 * 5 * 5
Nu er 200 skrevet som produkt af primtal.
Næste tal er 70:
70 er lige, så 2 går op (70 : 2 = 35)
så 70 = 2 * 35
35 er ikke lige, så 2 går ikke op i 35.
3 går ikke op i 35 (tværsummen er 3+5=8).
5 går op i 35 (5 * 7 = 35).
så 70 = 2 * 5 * 7.
7 er et primtal, så vi har skrevet 70 som et produkt af primtal.
Og så videre.
Du kan selv prøve, og så sammenligne med det, som SuneChr skrev i #22.
Måske kan du endda se, at det er de samme, som du gjorde i starten af det her.
Svar #29
02. november 2013 af Chrystine (Slettet)
Nu, hvor du har arbejdet så meget med det her til aften,
er det måske godt at sove på det.
Nogle gange er matematik nemmere næste dag (efter man virkeligt har Arbejdet med det).
Prøv at læse hele denne tråd igennem igen i morgen.
Det kan også være, at du bedre lærer det ved at høre end ved at læse.
Prøv evt. at se på pvm's videoer om brøker på Frividen.
Svar #30
02. november 2013 af Laurawedel (Slettet)
haha, ja jeg er også ved at være smadret, men du skal have tak for hjælpen og den tid du har brugt det værdsætter jeg.
en sidste ting, hvad menes der med;
-Primtal
'er de hele tal, der kun kan deles med 1 og tallet selv.'
eks. 2/2 = 1 er det, det der menes?
Svar #31
02. november 2013 af Laurawedel (Slettet)
hvad gør et primtal til et primtal
hvorfor er eks. 4 ikke et primtal?
Svar #32
02. november 2013 af Chrystine (Slettet)
Det glæder mig at kunne hjælpe.
Ja, primtal er de positive hele tal, der kun kan deles med tallet 1 og sig selv (og give helt tal).
De første primtal er 2,3,5,7,11,13,17,19.
Tallet 4 er ikke et primtal, fordi 2 går op i 4 (det er jo lige. Tallet 2 er faktisk det eneste lige primtal!).
Andet eksempel: 99 er ikke et primtal, fordi 99 = 3*3*11.
Opgave: Prøv selv at finde det næste primtal efter 19
(Du kan selv tjekke facit på google "primtal").
Skriv et svar til: brøk, hvordan
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
