Matematik

Gør rede for, at funktion kan udtrykkes ved..

12. november 2013 af Peggy1234 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej,

Jeg sidder med en meget svær matematikopgave, som jeg tænkte at der var en der kunne hjælpe mig med!

Opgaven lyder således: 

En hundeejer vil anlægge en løbegård til sin hund. Han ønsker at indhegne et rektangel på 24 m2 af sin have. Løbegårdens ene side vender ud mod en vej. Hegnet, som skal bruges mod vejen, koster 450 kr. pr. meter, mens resten af hegnet koster 150 kr. pr. meter. Den side af rektanglet, der står vinkelret på vejen, betegnes x.

"Gør rede for, at omkostningerne f(x) (målt i kr.) til indkøb af hegn som funktion af x (målt i meter) kan udtrykkes ved: f(x)=300x+14400/x, x>0"

Her har jeg simpelthen brug for at der er en der tager mig i hånden og fortæller mig hvad og hvordan man gør, for jeg har simpelthen ingen idé selv!
Håber der er en derude der kan hjælpe mig! 

Hilsen.


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

Hvis rektanglets længde kaldes x, er bredden da 24/x . Prisen for hegnet er da

f(x) = 150·(x + x + 24/x) + 450·24/x


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. november 2013 af PeterValberg

Hundegården har to sider med længden x (til 150 kr/m)
og to sider med længden 24/x (til henholdsvis 150 kr/m og 450 kr/m)

den samlede pris, som en funktion af x (målt i m), f(x) må jo være:

f(x) = 2·150·x + (24/x)·150 + (24/x)·450

så skal der bare reduceres :-)

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Svar #3
12. november 2013 af Peggy1234 (Slettet)

Tak! Kan det så passe at jeg får dette: 

(2x+24/x)⋅150 + y⋅450

Når jeg har reduceret? :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
12. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#3

Nej. Man får jo det udtryk, der er givet i opgaven. Benyt, at y = 24/x .

f(x) = 2·150·x + (24/x)·150 + (24/x)·450 = 300·x + 14400/x


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. november 2013 af 123434 (Slettet)

Følger lige med.


Brugbart svar (0)

Svar #6
13. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#5

Hvorfor skal vi vide det? Tråden er for så vidt færdig.


Skriv et svar til: Gør rede for, at funktion kan udtrykkes ved..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.