Almen studieforberedelse (AT)
Er jeg klog nok ? Har jeg en chance
Svar #1
19. november 2013 af Brusebad (Slettet)
Du skulle nok have valgt en anden kategori end (AT).
Før at komme ind på medicinstudiet skal du først have en gymnasial uddannelse, det kan enten være hhx, htx, stx eller en hf. På www.ug.dk kan du søge på medicin og læse mere om adgangskrav (påkrævede fag og deres niveauer). Generelt er der tradition for at adgangskvotienterne er høje på medicin, og du skal derfor forvente at lægge en del arbejde i din gymnasie tid. Jeg har ikke helt styr på medicinstudiets og kan derfor ikke fortælle dig noget om uddannelseslængden. Normalt er det dog sådan at universitetsuddannelser er delt op i 3 år (bachelor) og 2 år (kandidat / master). Efter du er færdig på medicinstudiet skal du specialisere dig inden for et givent feldt, igen ved jeg ikke hvor lang tid det tager, og jeg forestiller mig også (uden at vide det), at det afhænger af, hvilket feldt du har valgt. Jeg kan dog næsten med sikkerhed sige, at specialiseringstiden vil være angivet i "år".
Der findes også et dansk forum for medicinstuderende: http://www.studmed.dk/
Svar #2
05. december 2013 af Azayaz (Slettet)
Wtf. Bekymrer børn i 6. klasse sig virkelig om hvilken uddannelse de skal tage?
Svar #3
25. december 2013 af chanelcoco (Slettet)
Rart at se et fornuftigt barn, kan huske da jeg var på din alder og ville være dyrelæge. Søde Gys2109, spg. "er jeg klog nok" afhænger mest af dig.
vent et par år til. vent igen, og se i gym. Rart at se at du interesserer dig, men vent nu lidt med alt det der.. tiden skal nok komme.
kan se at du er en dreng, hvilket forbløffer mig endnu mere.
først færdiggør medicin, derefter speciale.
Hilsen A
Svar #4
25. december 2013 af Dulugtergrimt (Slettet)
#2
Jeg gik i 6. klasse, da jeg fandt ud af at jeg ville være læge.
#0
Det er en glimrende målsætning allerede nu, og som du får fortalt, så kræver det benhårdt arbejde fra gymnasiet og frem. Det er virkeligt ikke for sjov, for den nemmeste vej ind på medicinstudiet (som du skal, for du skal være læge først) er gennem et højt snit på gymnasiet.
Du skal måske ikke bekymre dig om, om du er klog nok. Det hele handler om at tillære sig de ting du lærer igennem skolesystemet, og kunne recitere dine lærere når du kommer til eksamen. Jeg vil anbefale dig i gymnasiet, at du springer den ekstra fridag over, som man af og til godt kan finde på at tage. Og så vil jeg anbefale dig, at hvis der er noget du ikke kan eller ikke forstår, så skal du sætte dig på din flade med din lærebog og studere indholdet og eksemplerne. Eventuelt være opsøgende og undersøgende. Nysgerrighed er den bedste måde at lære på i min verden.
Mht. lægestudiet, så tager det 3 år for at blive bachelor og derefter 3 år mere for at blive kandidat. Så er du læge, og så skal du et års tid i turnus på et hospital og som regel også i en almen praksis. Når du har overstået det, så skal du søge speciale, og det er her resten af dit liv skal vælges. Hvis du gerne vil være børneLÆGE, så skal du ind i specialet "pædiatri", hvor du først skal have en introstilling, og så vidt jeg ved er pædiatri en gren af den interne medicin, så de fleste introstilling i intern medicin kan bruges. Når du har overstået de 2 år (mener jeg det er) så skal du have en hoveduddannelsesstilling,. Denne tager ca. 3 år og den SKAL være i pædiatri. Derefter kan du kalde dig børnelæge og søge ansættelse hvor du nu end ønsker.
Hvis du vil være børneKIRURG, så skal du først have en introstilling i kirurgi. Der findes mange former for kirurgi, heriblandt mave/tarm, ortopæd, thorax og kar. Når du har bestået din introstilling, så skal du have en hoveduddannelsesstilling inden for det felt af kirurgien du ønsker at arbejde med. Når du er speciallæge heri kan du derefter begynde at specialisere dig i operationer på børn (medmindre du i forvejen har fyldt dit hoved med det i din intro- og hoveduddannelsesstilling). Du tæller ikke som børnelæge, men som speciallæge i dit valgte kirurgiske felt med speciale i børn, og du må derfor kunne forventes, at hvis der ikke er børn på programmet den pågældende dag, også at skulle udføre operationer på voksne. Det kan dog godt stadig være medfødte misdannelser, som man normalt ville have behandlet fra barnsben, men hvor defekten måske først er opdaget i voksentiden.
Skriv et svar til: Er jeg klog nok ? Har jeg en chance
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
