Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

SRP - Samfundsfag metoder og teorier?

06. december 2013 af Dumpop (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej allesammen :)!

Er, som alle andre heldige 3g elever, igang med min SRP opgave. Personligt har jeg selv valgt at kombinere fagene Samfundsfag og Engelsk, dog er jeg lidt i tvivl når det kommer til Samfundsfags delen. Mit overordnede emne omhandler den Amerikanske Våbenlovgivning, og er derfor lidt i tvivl om hvordan jeg kan få "nok" Samfundsfag ind i min opgave. Ville derfor høre om i kunne være så venlige at give mig nogle idéer til hvilke relevante Samfundsfaglige metoder og teorier jeg kunne benytte mig af i forbindelse med min opgave :)?

Mange tak på forhånd :)!


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. december 2013 af SBJ1 (Slettet)

Ting du kan komme ind på er:

- Den amerikanske forfatningsmæssige ret til at bære våben

- National Rifle Association rolle

- Pros and cons ved den ultra liberalistiske amerikanske idépolitik og udlevelse af en minimalstatstankegang (på den ene side har det jo medført ubegrænset personlig frihed og økonomisk mulighed for alle - men på den anden side har det medført et samfund hvor ikke alle har råd til uddannelse og hospitalsbehandling - og hvor alles ret til våben har bevirket masser af vold og en mordrate der ligger langt over den danske).

- Du kan evt. lave en analyse af det amerikanske samfund vs. det danske samfund i forhold til idealisme vs. liberalisme (realisme)

- Endelig bør du forholde dig til Obamas forsøg på at stramme våbenlovgivningen

Blot nogle forslag  


Svar #2
06. december 2013 af Dumpop (Slettet)

#1 Helt sikkert nogle forslag jeg vil tage i betragtning :) Tak for Respons ;)

Men du har vel ikke nogle konkrete samfundsfaglige teorier man måske kunne inddrage vel :)?


Brugbart svar (0)

Svar #3
06. december 2013 af SBJ1 (Slettet)

Altså liberalismen og socialismen som komplementære fænomener er jo sådanset en teori (også sådan helt skematisk). Liberalisme bygger jo på, at samfundet ikke har nogen værdi i sig selv. Samfundet er kun summen af rationelle individer. Og det er jo det der har gjort USA til The Land of Opportunities - men jo samtidig den store ulempe. For det viser sig jo, at individer langt fra er så rationelle, som hele ideologien er baseret på. Folk gør jeg en masse der stiller større og større krav om at "samfundet" griber ind - lovgivning, fængsler, politi osv. Så samtidig med at USA har givet folk friheden til at bære våben - i et forsøg på at bevare illusionen om den ultimative frihed til selv at vælge - så medvirker denne frihed samtidig til, at der opstår en stigende angst. Angst for kriminalitet, angst vor vold angst for at blive overvåget. Det er det paradoksale ved liberalismens frisættelse... 


Svar #4
07. december 2013 af Dumpop (Slettet)

#3 Mange mange tak for din hjælp SBJ1 :) Helt sikkert noget jeg vil kunne bruge i min SRP :)


Skriv et svar til: SRP - Samfundsfag metoder og teorier?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.